Jeg er ikke sikker på, hvad du citerer mig for, men jeg har skrevet, at FCM-Viborg i de enkelte sæsoner sjældent har hørt til publikumsbaskerne. Altså ikke ment som et gennemsnit over år, men i de enkelte sæsoner. Det står jeg ved – og citerer mig selv fra det indlæg, du vist nok også citerer fra: ”Og det selv om kampene i flere sæsoner har været spillet i de gode tilskuermåneder. Ikke engang når FCM har været på førstepladsen på kampdagen har det lokket ekstraordinært mange til MCH Arena. Som fx i 2004-05, da FCM-Viborg i 9. spillerunde kun trak 7.414 tilskuere = sæsonens 13.-højeste i 16 hjemmekampe. Det var ganske vist en onsdag aften, men stadigvæk: FCM var på førstepladsen – og alligevel var der 1400 færre end mod Silkeborg lørdag eftermiddag i den foregående hjemmekamp.”Fcmmike80 skrev:Jeg prøver i den grad at forholde mig til din pointe, og kan forstå det nu kun handler om tilskuersnittet i begyndelsen af FCM's levetid og ikke længere som du oprindeligt skrev (og jeg citerer) at FCM vs. Viborg hverken før eller EFTER (du skal kun 2. Af dine egne indlæg tilbage) MCH arena har vist sig som publikums baskere! -Men det selv. Også svært at fastholde den oprindelige pointe når du i dit excel ark overså at FCM vs. Viborg på MCH arena faktisk var det 3. Største opgør (efter københavner klubberne) målt på dit tilskuersnit.. Så kan godt forstå det nu handler om de tidlige år eftersom dine tal jo smuldrer lidt i forhold til argumentet i de senere år..
(Det var så endda kun det 14.-højeste tilskuertal for sæsonens 17 hjemmekampe. Senere i samme sæson, i 26. runde, var I på tredjepladsen og samlede sæsonens laveste tilskuertal i hjemmekampen mod Viborg, der ellers også havde medaljer og Europa i sigte).
Hvis du havde fulgt min opfordring om at flytte diskussionen til det relevante forum, ville du måske have set, at jeg allerede fra starten (i hvert fald kun 42 minutter efter det skræmmende excel-indlæg) rettede fokus mod Viborg-kampene sammenlignet med de andre kampe inden for samme sæsoner. Altså helt uden Excel og gennemsnit. Jeg medgiver igen, at et samlet snit hen over MCH-byggeriet giver et mudret billedet, og jeg undrer mig over, at du stædigt fastholder dit fokus på tilskuersnit, når du selv dømmer det uden relevans. Men det ødelægger ikke pointen om, at FCM-Viborg i begyndelsen af jeres korte historie ganske enkelt ikke var nogen sællert. Bortset fra bronzekampen mod Viborg i 2002 solgte jeres kampe mod Silkeborg i jeres seks første leveår alle sammen bedre end samme fire sæsoners kampe mod Viborg. Men det kan du sikkert snildt finde fire gode forklaringer på. Tilskuertal siger jo ingenting og kan bare bøjes, som man vil.
Faktum er bare, at Viborg-kampene i flere sæsoner har været blandt sæsonens mindst besøgte i Herning – også selv om vilkårene for det modsatte har været der. Det forsøger jeg at få dig til at forholde dig til – uden brug af excel. I en sæson, hvor I fem gange trak over 11.000 tilskuere (blandt andet mod Nordsjælland i oktober) og omkring 9.000 mod klubber som Randers og Silkeborg, er det da lidt pudsigt, at lokalopgøret mod åh så forhadte Viborg trak snittet ned, fordi de trods topplaceringer til jer hverken i september eller maj kunne sælge på niveau med Herfølge i november.
Men igen: Det har du sikkert alverdens gode forklaringer på, og jeg føler mere og mere, at diskussionen går i ring, så der er vist ingen grund til, at jeg gentager mig selv mere. Slet ikke i denne tråd.
Men nej, vi har ikke barberet rivaliseringsparametret ned til én dato. Jeg har tværtimod meget direkte over for dig påpeget, at jeg er helt klar over, at andre parametre end tilskuertal spiller ind. Jeg har også skrevet meget klart, at tilskuertal er en indikator – ikke et bevis. Og jeg gider ikke gå ind i en debat om troværdighed på vejrudsigter, men kan bare konstatere, at vejret på nævnte dato med det lave tilskuertal til FCM-Viborg ifølge DMI’s vejrarkiv var ganske egnet til at tage på stadion: omkring ti grader varmt, fire millimeter regn i døgnet i alt, seks solskinstimer i samme tidsrum og vind af beskeden størrelse. At der blev nattefrost 11 døgn senere finder jeg ikke relevant, og at vejr af den type skulle få folk på Heden til at undlade en meget vigtig kamp sidst på sæsonen mod Viborg har jeg svært ved at tro på. I hvert fald, hvis jeg samtidig skal tro på, at Viborg altid har været hadeklubben i Herning. Altså efter at det holdt op med at være Ikast. Og at det bestemt aldrig har været Silkeborg.
Det blev (igen) en alt for lang smøre, og jeg beklager (igen) at være med til at afspore en debat om Slaget om Jylland. Jeg stopper også min afsporing her og vil nu kun debattere FCM i den relevante tråd (du kender den med garanti). Med den til tider aparte FCM-logik varer det nemlig ikke længe, før nogen betragter denne tråds alt for store fokus på FCM som et bevis på, at Slaget om Jylland i stedet burde være AaB-FCM.
Det kan være, at det bliver det en gang. Men der er nok større chancer for, at Glenn, Kristian Bak og de andre fede typer snart får lært dig at hade Viborg. Du har jo tydeligvis ikke forstået, at din klub har brug for en Hadets Kamp, og når det nu ikke kan være Ikast, Silkeborg eller Holstebro, må det selvfølgelig være Viborg.


