Jeg kunne godt tænke mig et link til de Olsen-udtalelser om, at AaB ødelægger fodbold. Det kan godt være, at han har sagt det, men jeg er aldrig stødt på det, og jeg vil gerne kende konteksten.
thomasjn skrev:Tjaeh man kan vel godt sige, at MO nogle gange har forbigået AaB spillere, hvor det har virket besynderligt. Det er da fair nok MO gerne vil se unge spillere der popper op en gang imellem, men seriøsiteten fordufter f.eks. når en Randrup kommer på landsholdet efter tre kampe eller Agger der kom med efter fem superligakampe - husk på at Agger faktisk kun kom på Brøndbys førstehold af nød i tidernes morgen fordi de måtte sælge Andreas Jakobsson. Det kan jo undre, at Curth da han var på toppen aldrig fik en chance udover den ligalandsholdstur når man ser på alt det rakkerpak Morten Olsen har udtaget. Især taget i betragtning at Curth dengang kunne være den oplagte reserve til Jon Dahl rollen med hans kompetencer + Curth som ung faktisk mindede en del om Jon Dahl. Derudover kan det undre at Augu ikke har fået lov at snuse mere til landsholdet især i hans velmagtsdage, da han trods alt hørte til en af de bedste centrale midtbanespillere herhjemme, hvis ikke han var den bedste. Ligeledes kan det undre, at man i Olsens desperate jagt på venstre back ikke prøvede at køre MJ mere helhjertet ind. I forhold til mange af de andre back eksperimenter man prøvede på landsholdet i den periode var MJ i det mindste en ung spiller med potentiale til mere i forhold til desperate løsninger som Chris Sørensen og Thomas Rasmussen. Man derfra og så til at sige, at han bevidst forbigår AaB er der langt selvom jeg undrer mig over nogle af hans dispositioner. Men det er jo ikke kun med AaB'ere. Vi har i flere år før Christian Eriksen slog igennem skreget på en 10'er, men MO har stort set aldrig prøvet Lasse Schöne. Og han var heller ikke meget for at prøve Kenneth Perez som vel dengang var en af de mest succesrige spillere herhjemme. Ligeledes var Olsen utroligt dårlig til at spotte Daniel Jensen dengang han var god - og omvendt meget dårlig til at droppe ham efter han er blevet glasben. Og mener også der gik håbløst lang tid før Per Krøldrup som ellers har spillet fast Serie A bold i mange år blev prøvet. Eller hvad med Ene der blev flået ud til fordel for en aldrende og formsvag Martin Jørgensen efter en halvleg, hvor Ene var banens bedste. Igen det med forbigåelse af klubber er søgt at diskutere så længe man ikke har andet end indicier. Men de håbløse dispostioner manden har lavet/laver kan sagtens diskutere.
Dog må jeg sige omkring Jores Okore, at jeg ikke kender det store til ham. Men hvis han er så lovende som de siger og han trods alt har fået lidt over en halvsæsons spilletid og vist han ikke bare er en der fik sine 15 minutes of fame er det vel ok. Tilgengæld kan det undre, hvordan han nogensinde kan tage en Jepser Hansen på ligalandsholdet. Der synes jeg Olsen skulle være mere ambitiøs. Et ligelandshold bør kun bestå af de største talenter herhjemmefar eller de aller bedste danske spillere som ikke er faste på A-landsholdet. Ingen af de kategorier hører Jesper Hansen til.
Hvem er disse AaB-spillere, som åbenlyst er blevet forbigået? Jeg kan stadig ikke se det. For nu at tage det fra en ende af:
Daniel Agger - Det er da ligegyldigt, om han kun havde spillet fem suppekampe. Vi er vel enige om, at Olsen har set rigtigt, og at han har klassen til landsholdet.
Jeppe Curth - Han var som sagt udtaget til ligalandsholdet, men måtte melde afbud. For Curths vedkommende havde han en rigtig god makker i Prica, og det ville han ikke have på landsholdet, hvor Jon Dahl ofte spillede på toppen og Bendtner på kanten. Med andre ord, så passede Curth ikke helt ind i landsholdets spillesytem.
Thomas Augustinussen - Han er bare ikke landsholdsmateriale. Han kan alt for lidt med bolden og er for langsom i tanke og handling. Jeg kan sagtens forstå, at han ikke har været mere med.
Michael Jakobsen - Han fik chancen og spillede hæderligt uden at være prangende. Derudover er han først og fremmest en defensiv back, og det passer ikke til Olsens system. Jakobsen selv har også udtalt, at han skulle blive bedre fremad banen, hvis han skulle bevare en plads på landsholdet.
Lasse Schöne og Thomas Enevoldsen skulle måske have været udtaget lidt tidligere, men det er virkelig småting i min verden.
Kenneth Perez - Har fået chancen på landsholdet og har spillet elendigt. Så er det jo ligegyldigt, at han gør det godt i Holland.
Per Krøldrup - Samme som Perez. Olsen så jo rigtigt med Krøldurp. Man kan spille nok så godt i Serie A, men det er nytteløst, når man ikke kan levere på landsholdet.
Jeg skal ikke forsvare alle Olsens dispositioner, og jeg synes da fx heller ikke, at Randrup skulle have været med. Men den der systematiske forbigåelse af AaB-spillere og had til AaB, der bliver insinueret her på siden, har jeg svært ved at få øje på.
Funky skrev:Jeg mener det er fair at formode, at det gør en forskel om landstræneren selv SER de spillere, han overvejer at udtage, eller ej. Hvis det ikke gjorde, så kan jeg ikke se hvorfor han overhovedet skal rejse nogen steder for at se spillere i aktion?
I forlængelse deraf betyder det også noget OM landstræneren viser sig mere på visse stadions end andre. Jeg synes ganske enkelt det skulle indgå i enhver dansk landstræners jobbeskrivelse, at han skal ud og se alle hold i den bedste række spille. Det er altså ikke nogen uoverkommelig opgave, det vil være et boost til samtlige topspillere herhjemme (i stedet for bare de med det rigtige postnummer), og det KUNNE jo være han kunne få en aha-oplevelse eller to.
Det er da helt ligegyldigt, om landstræneren ser kampene på stadion, eller om han tager dem på flimmeren hjemme i Belgien. Han skal koncentrere sig om at gøre det, der er bedst for det danske landshold, og ikke rejse land og rige rundt for at please landets sportsdirektører, så de kan være vigtige i sponsorloungen. Selvfølgelig skal det ikke være en del af jobbeskrivelsen, at landstræneren skal befinde sig på bestemte stadions. Hvorfor i al verden skulle han spilde tiden på at fryse røven af i Køge, hvis de ikke har potentielle landsholdsspillere?