Pastorius skrev:Jeg har det ikke så skidt med at Jönsson smutter - og heller ikke til OB.
Jeg har det derimod skidt med at vi ikke sørger for at få vores spilleres kontraktforhold afklaret længe inden deres udløb, og vil de ikke skrive i god tid, så må sælges eller rådne op på andetholdet.
...men det er en logisk konsekvens af vores lavprispolitik, at andre klubber løber med vores spillere når de er kontraktfri. Hvis vi ikke vil konkurrere på lønnen, så mister vi spillere. Står man med muligheden for højere løn, skal der altså meget til at vælge den lavere løn.
Jeg håber ikke at AaB går i panik og laver radikalt om på strategien, men jeg håber at man kigger på transferpolitikken. Jeg kan ikke forstå at der ikke er en helt klar sammenhæng mellem vores talentsatsning, og så længerevarende kontrakter på vores profiler, både de unge og de rutinerede. Talentarbejde kræver en solid base at bygge på, og den har vi ikke pt.
Problemet er vel, at du ikke kan lave længerevarende aftaler med vores profiler, når du hverken kan tilbyde en særlig attraktiv løn eller udsigten til at spille med hvor det er sjovt. Og hvis der endelig skal laves en længerevarende aftale, er det med klausul.
Spillerne vil holde deres døre åbne fordi de ikke bliver særlig godt betalt i AaB, og ej heller spiller i en klub, der er villige til at investere tilstrækkeligt i holdet. Vi har ganske rigtigt alligevel evnet at få rigtig meget ud af vores materiale, men spillerne kigger fremad, og her virker det altså ikke særlig sandsynligt, at AaB skal være med i toppen, når man konstant mister sine profiler og sjældent får dem erstattet.
AaB er nød til at vågne op og indse, at man i øjeblikket er ved at spare sig til væk fra toppen af dansk fodbold. Vi har på knap 2 år mistet størstedelen af vores the double hold - flere endda til en klub som OB, som vi altså burde kunne konkurrere med.
Vores ekstreme mådehold var til at forstå og acceptere, da vi var økonomisk udfordret - vi havde intet valg. Og vi kan alle blive enige om, at vi ikke skal sætte økonomien over styr igen, eller droppe vores glimrende talentstrategi. Men i øjeblikket tipper vægtskålen simpelthen for meget over mod talentsatsning, og det gør altså, at vores spillere vil væk så snart de har fået et vist niveau.
Vågn op, AaB - vi er nød til at investere lidt mere i vores trup. Det kan vores økonomi også godt holde til!