Både og. Man ønsker at vedtage to muligheder for en emission, hvoraf den ene netop er med fortegningsret for selskabets aktionærer og i øvrigt med mulighed for en favørkurs. Det har hverken BT eller Nordjyske tilsyneladende fanget.Pastorius skrev: ↑18. nov 2019, 22:36Jeg har stadig ikke læst meddelelsen. Er der ikke forkøbsret for de nuværende aktionærer? I så fald kan de jo bare have besluttet hvor meget de vil skyde i kassen.Yankee skrev: ↑18. nov 2019, 18:58Det er jo en ret svært læsbar udmelding. For mig at se:
1) De nuværende ejere har i sin tid købt AaB for 66 mio kr, der er den nuværende aktiekapital. Det svarer til ca. 330.000 aktier idet de er udbudt til nominelt 200 kr.
2) Nu beslutter man så at de nuværende ejeres 330.000 aktier kun er 3,3 mio. kr. værd - altså 10 kr pr. aktie.
3) Efterfølgende beslutter man så at der skal udbydes aktier for 20 mio kr. nominelt, dvs. at der udbydes 2 mio. aktier. Så vil der være 2,3 mio aktier og de nuværende ejere vil kun eje ca. 14% af AaB med deres 330.000 aktier.
4) Spørgsmålet er så hvad de nye aktier udbydes til. Hvis det er den nuværende kurs (85), så vil det potentielt indbringe 170 mio. kr. Det vil dog nok være noget lavere.
Formålet med denne øvelse er at gøre aktien billig og give hver ny udbudt aktie en stor ejerandel. På den måde bliver aktien langt mere attraktivt. Prisen for det er så at de nuværende ejere har udhulet deres nuværende aktiers værdi.
Så kort fortalt har de nuværende ejere givet det meste af deres ejerskab over AaB tilbage til AaB, så AaB kan gå ud og sælge det igen. Dermed har de reelt foræret AaB omkring 30 mio. kr. ift. den nuværende kurs.
Note: Jeg er statskundskabsuddannet og har derfor med væsentlig sandsynlighed overset eller misforstået noget - så ret mig gerne
Den anden mulighed er en emission uden fortegningsret og til markedskurs.
Det virker jo umiddelbart mest oplagt med det første scenarie, men nu kan man jo lige så godt helgardere.
Så lader der til at være lidt usikkerhed om hvilket beløb der kan tilføres, og man vælger altså at der maksimalt kan udstedes 2 millioner og fire(!) nye aktier. Lukkekursen i dag sluttede på kr. 85, så med den som udgangspunkt kan der teoretisk tilføres 85 * 2 mio = kr. 170 mio.
Det kommer man selvfølgelig ikke til at se i et hug. Der er jo ingen der er så åndssvage, at smide 170 mio. gode danske kroner efter en virksomhed, der laver et samlet underskud på over kr. 50 mio. for 2018 og 2019, og samtidigt nok har meget svært ved at overbevise nogen om rentabiliteten på sigt.
Det mest sandsynlige er velsagtens, at når (hvis) AaB mangler likviditet, at man laver en emission med fortegningsret for selskabets aktionærer, og det vil i praksis betyde at de nuværende storaktionærer udvider deres ejerandel i AaB, da ingen rigtig forventer at småaktionærerne gider at hive penge op af lommen.
Og så til Yankee - det vil være lidt pinligt hvis jeg får skrevet noget forkert nu (i så fald må folk rette mig).
1) De har nok købt deres aktier til en markedskurs eller en kurs fastsat ved af de seneste emissioner.
2+3) Man kan ikke beslutte hvad aktierne som sådan er værd, det bestemmer markedet. Da ingen aktier skifter ejer, så er det her jo blot en teknikalitet, en manøvre, der skal 'klargøre' AaB til en fremtidig emission.
Du har ret i, at såfremt de nuværende aktionærer ikke tegner nye aktier, så udvandes deres ejerandel ganske betragteligt - og derfor forventer vi vel netop, at det er storaktionærerne der må til lommerne igen.
4) Det man ønsker at bemyndige er muligheden for en eller flere forhøjelser af aktiekapitalen. Mon ikke det mest sandsynlige er at der i første omgang tilføres kr. 50-60 mio.
Man kan ikke sige, at de nuværende aktionærer giver noget væk, heller ikke til AaB - som de jo netop ejer.
Det jeg syntes det lægger op til, er at bestyrelsen/storaktionærerne kan se der ude i fremtiden skal tilføres kapital, og hvis man er parat til at putte penge i skidtet, så bliver man belønnet i form af ejerandele og vice versa. Det er nok nødvendigt for at tiltrække kapital til en virksomhed som AaB, som umiddelbart er voldsomt uattraktiv som investeringsobjekt.