Økonomitråden

[R Rosenberg]

Jeg tror bare, at vi nordjyder skal til at vågne op og træffe en beslutning:

Enten kører vi et internationalt setup, som kører en international linje, som forhåbentlig kan bringe AaB et godt sted hen.

Eller også kører vi mere af det samme med lokalromantik, brugtvognsforhandlermentalitet, snakke over røde pølser i cafeteriet og inkompetente folk på posterne.

De seneste 20-30-40 år har med al tydelighed vist - selvom man drømmer om det modsatte - at vi ikke kan få begge dele. Det forekommer en reel umulighed.

Jeg tror godt, jeg ved, hvor du vil hen, men vi er vel enige om, at i den periode er AaB det mest succesfulde hold udenfor hovedstaden, ikke?
Nordjysk er ikke et skældsord - og det er sagt af en vestjyde!

Det er vi helt enige om. Men jeg vil meget nødigt give dem med jakkesættene skylden for det - tværtimod.

Og nej, nordjysk er et adelsmærke. Der har bare i lidt for mange år hersket en underlig selvforståelse omkring AaB, som udspringer af det nordjyske, at her klarer vi tingene selv på vores gemytlige, vennesæle og lidt hyggelige måde. Og det er maje fint; det virker bare (åbenlyst) ikke i moderne fodbold.

Kan du nævne et dansk klub med succesfuldt udenlandsk ejerskab, der ikke stadig har et lokalt islæt i deres sportslige ledelse?

Det er slet ikke pointen. Pointen er, at det man har kørt hidtil ikke har virket (gennem mange år), og at AaB støt og langsomt er kørt bagud af dansen og nu frister en tilværelse i 1. division, med et pænt ringe hold og alligevel med det ene dundrende underskud efter det andet, fordi man ikke magter at tjene penge, mens alle de andre har større og større indtægter år efter år, som de så kan geninvestere i det sportslige.

Og nej, jeg tror egentlig ikke, at det har den fjerneste betydning, om den sportslige ledelse er fra Nordjylland, Burkina Faso eller Tasmanien, så længe kompetencerne og personligheden er i orden.
Det er vist heller ikke noget, man går så op i i andre virksomheder.

Du svarer jo ikke på spørgsmålet, kan du nævne nogen eksempler på succes, hvor man har hevet hele den lokale ledelse ud og erstattet den med maje dygtige u'lændinge? Jeg kan godt forstå du snakker udenom for skrækeksemplerne står i kø.Figo er en yderst kompetent talentchef, med et stort netværk. Han er godt i gang med (igen) at løfte talentarbejdet i AaB, efter en periode hvor det har sejlet, man smider guld på gaden her.

Nej, naturligvis svarer jeg ikke på spørgsmålet, da der ingen relevans har i forhold til det, jeg skriver.

Spm @Gnu også adspørger: Hvad er det specifikt, der gør ham yderst kompetent? Jeg spørger, fordi jeg ikke ved det, og jeg ikke hører noget konkret om kompetencer.

[Baatnakken]

Jeg tror godt, jeg ved, hvor du vil hen, men vi er vel enige om, at i den periode er AaB det mest succesfulde hold udenfor hovedstaden, ikke?
Nordjysk er ikke et skældsord - og det er sagt af en vestjyde!

Det er vi helt enige om. Men jeg vil meget nødigt give dem med jakkesættene skylden for det - tværtimod.

Og nej, nordjysk er et adelsmærke. Der har bare i lidt for mange år hersket en underlig selvforståelse omkring AaB, som udspringer af det nordjyske, at her klarer vi tingene selv på vores gemytlige, vennesæle og lidt hyggelige måde. Og det er maje fint; det virker bare (åbenlyst) ikke i moderne fodbold.

Kan du nævne et dansk klub med succesfuldt udenlandsk ejerskab, der ikke stadig har et lokalt islæt i deres sportslige ledelse?

Det er slet ikke pointen. Pointen er, at det man har kørt hidtil ikke har virket (gennem mange år), og at AaB støt og langsomt er kørt bagud af dansen og nu frister en tilværelse i 1. division, med et pænt ringe hold og alligevel med det ene dundrende underskud efter det andet, fordi man ikke magter at tjene penge, mens alle de andre har større og større indtægter år efter år, som de så kan geninvestere i det sportslige.

Og nej, jeg tror egentlig ikke, at det har den fjerneste betydning, om den sportslige ledelse er fra Nordjylland, Burkina Faso eller Tasmanien, så længe kompetencerne og personligheden er i orden.
Det er vist heller ikke noget, man går så op i i andre virksomheder.

Du svarer jo ikke på spørgsmålet, kan du nævne nogen eksempler på succes, hvor man har hevet hele den lokale ledelse ud og erstattet den med maje dygtige u'lændinge? Jeg kan godt forstå du snakker udenom for skrækeksemplerne står i kø.Figo er en yderst kompetent talentchef, med et stort netværk. Han er godt i gang med (igen) at løfte talentarbejdet i AaB, efter en periode hvor det har sejlet, man smider guld på gaden her.

Hvis han er uenig med resten af den sportslige ledelse om strategi og ledelse af akademiet, så er det jo ikke en mulighed at fastholde ham i stillingen. I sådan en situation vurderer ledelsen næppe, at man smider guld på gaden. Jeg kender ikke hans kompetencer, men ved blot at han har et godt omdømme. Når jeg ser tilbage på tiden efter 2014, så forbinder jeg det ikke umiddelbart med noget positivt, at man som bestyrelsesmedlem eller leder i AaB har været lokalt forankret eller haft en AaB fortid. Hverken den gamle bestyrelse, Gaarde eller Bælum slog mig som værende uundværlige eller guldklumper af en særlig karat. Her havde jeg egentlig gerne bedt dem rydde pladsen, hvis stærkere ånder med mere tydelige kompetencer havde banket på døren, uagtet afstamning og tilhørsforhold.

Figo byggede det talentarbejde op der kulminerede med the double i 14, et hold der i høj grad var båret af egne talenter

[Baatnakken]

Det er da en kedelig tendens der er kommet herinde hvor diverse FC købekluber fremhæves som forbilleder, men alt før tyskerne er noget lort og et klubikon som Lynge Jakobsen kaldes for en brugtvognsforhandler og trækkes ned i sølet. Underlig retorik.

[le Cid]

Jeg tror bare, at vi nordjyder skal til at vågne op og træffe en beslutning:

Enten kører vi et internationalt setup, som kører en international linje, som forhåbentlig kan bringe AaB et godt sted hen.

Eller også kører vi mere af det samme med lokalromantik, brugtvognsforhandlermentalitet, snakke over røde pølser i cafeteriet og inkompetente folk på posterne.

De seneste 20-30-40 år har med al tydelighed vist - selvom man drømmer om det modsatte - at vi ikke kan få begge dele. Det forekommer en reel umulighed.

Jeg tror godt, jeg ved, hvor du vil hen, men vi er vel enige om, at i den periode er AaB det mest succesfulde hold udenfor hovedstaden, ikke?
Nordjysk er ikke et skældsord - og det er sagt af en vestjyde!

Det er vi helt enige om. Men jeg vil meget nødigt give dem med jakkesættene skylden for det - tværtimod.

Og nej, nordjysk er et adelsmærke. Der har bare i lidt for mange år hersket en underlig selvforståelse omkring AaB, som udspringer af det nordjyske, at her klarer vi tingene selv på vores gemytlige, vennesæle og lidt hyggelige måde. Og det er maje fint; det virker bare (åbenlyst) ikke i moderne fodbold.

Nu ved jeg ikke, om du anser dem som værende "jakkesæt", men mon ikke vores success for 10-30 år siden var meget båret af typer som PEA og Lynge. Jeg fornemmer i hvert fald, at tingene ikke ligefrem er blevet bedre, efter de har trådt til side for nye kræfter.

OK, Lynge bar af og til jakkesæt. Men der tænkes naturligvis på bestyrelserne gennen årene samt broderparten af direktørerne.
Dertil kan du lægge de to sportsligt ansvarlige siden Lynge, som sandt for dyden heller ikke har præsteret andet, end at køre AaB længere og længere ned i kælderen.

Igen, jeg er ikke helt uenig, men du lagde ud med at gå helt op til 40 år tilbage

[Raptorr]

Det er vi helt enige om. Men jeg vil meget nødigt give dem med jakkesættene skylden for det - tværtimod.

Og nej, nordjysk er et adelsmærke. Der har bare i lidt for mange år hersket en underlig selvforståelse omkring AaB, som udspringer af det nordjyske, at her klarer vi tingene selv på vores gemytlige, vennesæle og lidt hyggelige måde. Og det er maje fint; det virker bare (åbenlyst) ikke i moderne fodbold.

Kan du nævne et dansk klub med succesfuldt udenlandsk ejerskab, der ikke stadig har et lokalt islæt i deres sportslige ledelse?

Det er slet ikke pointen. Pointen er, at det man har kørt hidtil ikke har virket (gennem mange år), og at AaB støt og langsomt er kørt bagud af dansen og nu frister en tilværelse i 1. division, med et pænt ringe hold og alligevel med det ene dundrende underskud efter det andet, fordi man ikke magter at tjene penge, mens alle de andre har større og større indtægter år efter år, som de så kan geninvestere i det sportslige.

Og nej, jeg tror egentlig ikke, at det har den fjerneste betydning, om den sportslige ledelse er fra Nordjylland, Burkina Faso eller Tasmanien, så længe kompetencerne og personligheden er i orden.
Det er vist heller ikke noget, man går så op i i andre virksomheder.

Du svarer jo ikke på spørgsmålet, kan du nævne nogen eksempler på succes, hvor man har hevet hele den lokale ledelse ud og erstattet den med maje dygtige u'lændinge? Jeg kan godt forstå du snakker udenom for skrækeksemplerne står i kø.Figo er en yderst kompetent talentchef, med et stort netværk. Han er godt i gang med (igen) at løfte talentarbejdet i AaB, efter en periode hvor det har sejlet, man smider guld på gaden her.

Hvis han er uenig med resten af den sportslige ledelse om strategi og ledelse af akademiet, så er det jo ikke en mulighed at fastholde ham i stillingen. I sådan en situation vurderer ledelsen næppe, at man smider guld på gaden. Jeg kender ikke hans kompetencer, men ved blot at han har et godt omdømme. Når jeg ser tilbage på tiden efter 2014, så forbinder jeg det ikke umiddelbart med noget positivt, at man som bestyrelsesmedlem eller leder i AaB har været lokalt forankret eller haft en AaB fortid. Hverken den gamle bestyrelse, Gaarde eller Bælum slog mig som værende uundværlige eller guldklumper af en særlig karat. Her havde jeg egentlig gerne bedt dem rydde pladsen, hvis stærkere ånder med mere tydelige kompetencer havde banket på døren, uagtet afstamning og tilhørsforhold.

Figo byggede det talentarbejde op der kulminerede med the double i 14, et hold der i høj grad var båret af egne talenter

2014 hold bestod til dels af en gylden årgang af talenter, men der var jo netop ikke bygget en særlig "talentfabrik" eller metode til arbejde med talenterne op. Vi har jo ikke været i nærheden af sådan en årgang, hverken før eller efter. For alt hvad jeg ved, kan udviklingen af Kusk og Co. ligeså godt tilskrives det arbejde, som PEA og Kent lagde i disse år.

[Raptorr]

Det er vi helt enige om. Men jeg vil meget nødigt give dem med jakkesættene skylden for det - tværtimod.

Og nej, nordjysk er et adelsmærke. Der har bare i lidt for mange år hersket en underlig selvforståelse omkring AaB, som udspringer af det nordjyske, at her klarer vi tingene selv på vores gemytlige, vennesæle og lidt hyggelige måde. Og det er maje fint; det virker bare (åbenlyst) ikke i moderne fodbold.

Kan du nævne et dansk klub med succesfuldt udenlandsk ejerskab, der ikke stadig har et lokalt islæt i deres sportslige ledelse?

Det er slet ikke pointen. Pointen er, at det man har kørt hidtil ikke har virket (gennem mange år), og at AaB støt og langsomt er kørt bagud af dansen og nu frister en tilværelse i 1. division, med et pænt ringe hold og alligevel med det ene dundrende underskud efter det andet, fordi man ikke magter at tjene penge, mens alle de andre har større og større indtægter år efter år, som de så kan geninvestere i det sportslige.

Og nej, jeg tror egentlig ikke, at det har den fjerneste betydning, om den sportslige ledelse er fra Nordjylland, Burkina Faso eller Tasmanien, så længe kompetencerne og personligheden er i orden.
Det er vist heller ikke noget, man går så op i i andre virksomheder.

Du svarer jo ikke på spørgsmålet, kan du nævne nogen eksempler på succes, hvor man har hevet hele den lokale ledelse ud og erstattet den med maje dygtige u'lændinge? Jeg kan godt forstå du snakker udenom for skrækeksemplerne står i kø.Figo er en yderst kompetent talentchef, med et stort netværk. Han er godt i gang med (igen) at løfte talentarbejdet i AaB, efter en periode hvor det har sejlet, man smider guld på gaden her.

Hvis han er uenig med resten af den sportslige ledelse om strategi og ledelse af akademiet, så er det jo ikke en mulighed at fastholde ham i stillingen. I sådan en situation vurderer ledelsen næppe, at man smider guld på gaden. Jeg kender ikke hans kompetencer, men ved blot at han har et godt omdømme. Når jeg ser tilbage på tiden efter 2014, så forbinder jeg det ikke umiddelbart med noget positivt, at man som bestyrelsesmedlem eller leder i AaB har været lokalt forankret eller haft en AaB fortid. Hverken den gamle bestyrelse, Gaarde eller Bælum slog mig som værende uundværlige eller guldklumper af en særlig karat. Her havde jeg egentlig gerne bedt dem rydde pladsen, hvis stærkere ånder med mere tydelige kompetencer havde banket på døren, uagtet afstamning og tilhørsforhold.

Figo byggede det talentarbejde op der kulminerede med the double i 14, et hold der i høj grad var båret af egne talenter

2014 hold bestod til dels af en gylden årgang af talenter, men der var jo netop ikke bygget en særlig "talentfabrik" eller metode til arbejde med talenterne op. Vi har jo ikke været i nærheden af sådan en årgang, hverken før eller efter. For alt hvad jeg ved, kan udviklingen af Kusk og Co. ligeså godt tilskrives det arbejde, som PEA og Kent lagde i disse år.

[ValdeSan]

Det er vi helt enige om. Men jeg vil meget nødigt give dem med jakkesættene skylden for det - tværtimod.

Og nej, nordjysk er et adelsmærke. Der har bare i lidt for mange år hersket en underlig selvforståelse omkring AaB, som udspringer af det nordjyske, at her klarer vi tingene selv på vores gemytlige, vennesæle og lidt hyggelige måde. Og det er maje fint; det virker bare (åbenlyst) ikke i moderne fodbold.

Kan du nævne et dansk klub med succesfuldt udenlandsk ejerskab, der ikke stadig har et lokalt islæt i deres sportslige ledelse?

Det er slet ikke pointen. Pointen er, at det man har kørt hidtil ikke har virket (gennem mange år), og at AaB støt og langsomt er kørt bagud af dansen og nu frister en tilværelse i 1. division, med et pænt ringe hold og alligevel med det ene dundrende underskud efter det andet, fordi man ikke magter at tjene penge, mens alle de andre har større og større indtægter år efter år, som de så kan geninvestere i det sportslige.

Og nej, jeg tror egentlig ikke, at det har den fjerneste betydning, om den sportslige ledelse er fra Nordjylland, Burkina Faso eller Tasmanien, så længe kompetencerne og personligheden er i orden.
Det er vist heller ikke noget, man går så op i i andre virksomheder.

Du svarer jo ikke på spørgsmålet, kan du nævne nogen eksempler på succes, hvor man har hevet hele den lokale ledelse ud og erstattet den med maje dygtige u'lændinge? Jeg kan godt forstå du snakker udenom for skrækeksemplerne står i kø.Figo er en yderst kompetent talentchef, med et stort netværk. Han er godt i gang med (igen) at løfte talentarbejdet i AaB, efter en periode hvor det har sejlet, man smider guld på gaden her.

Hvis han er uenig med resten af den sportslige ledelse om strategi og ledelse af akademiet, så er det jo ikke en mulighed at fastholde ham i stillingen. I sådan en situation vurderer ledelsen næppe, at man smider guld på gaden. Jeg kender ikke hans kompetencer, men ved blot at han har et godt omdømme. Når jeg ser tilbage på tiden efter 2014, så forbinder jeg det ikke umiddelbart med noget positivt, at man som bestyrelsesmedlem eller leder i AaB har været lokalt forankret eller haft en AaB fortid. Hverken den gamle bestyrelse, Gaarde eller Bælum slog mig som værende uundværlige eller guldklumper af en særlig karat. Her havde jeg egentlig gerne bedt dem rydde pladsen, hvis stærkere ånder med mere tydelige kompetencer havde banket på døren, uagtet afstamning og tilhørsforhold.

Figo byggede det talentarbejde op der kulminerede med the double i 14, et hold der i høj grad var båret af egne talenter

Intet ondt ord om Figo. Han virker som en god mand og nordjyskes journalister - der jo kommer på træningsbanerne på hornevej og rundt i landet - taler godt om ham. Det hæfter jeg mig ved.

Men den der historie om at 2014 byggede på en god talentudvikling? Jeg synes ikke rigtig den holder. Unge spiller helt sikkert. Men hverken Kusk, Thomsen, Spalvis, Kasper P eller Jacob Ahlmann gik jo videre til glorværdige karrierer andetsteds. Tværtimod. Kusk havde en fin superligakarriere efter og Dalsgaard var virkelig god en årrække. Men det var det. Og Dalsgaard var ikke Figos fortjeneste.

Kent har jo bevist i Silkeborg at han vitterligt kan overpræstere ganske betragteligt over budget. Min læsning af vores double var at vi havde et år hvor alt klikkede og at Kent Nielsen under de rigtige forudsætninger er en træner på et niveau (eller to) over superligaen.

[R Rosenberg]

Jeg tror bare, at vi nordjyder skal til at vågne op og træffe en beslutning:

Enten kører vi et internationalt setup, som kører en international linje, som forhåbentlig kan bringe AaB et godt sted hen.

Eller også kører vi mere af det samme med lokalromantik, brugtvognsforhandlermentalitet, snakke over røde pølser i cafeteriet og inkompetente folk på posterne.

De seneste 20-30-40 år har med al tydelighed vist - selvom man drømmer om det modsatte - at vi ikke kan få begge dele. Det forekommer en reel umulighed.

Jeg tror godt, jeg ved, hvor du vil hen, men vi er vel enige om, at i den periode er AaB det mest succesfulde hold udenfor hovedstaden, ikke?
Nordjysk er ikke et skældsord - og det er sagt af en vestjyde!

Det er vi helt enige om. Men jeg vil meget nødigt give dem med jakkesættene skylden for det - tværtimod.

Og nej, nordjysk er et adelsmærke. Der har bare i lidt for mange år hersket en underlig selvforståelse omkring AaB, som udspringer af det nordjyske, at her klarer vi tingene selv på vores gemytlige, vennesæle og lidt hyggelige måde. Og det er maje fint; det virker bare (åbenlyst) ikke i moderne fodbold.

Nu ved jeg ikke, om du anser dem som værende "jakkesæt", men mon ikke vores success for 10-30 år siden var meget båret af typer som PEA og Lynge. Jeg fornemmer i hvert fald, at tingene ikke ligefrem er blevet bedre, efter de har trådt til side for nye kræfter.

OK, Lynge bar af og til jakkesæt. Men der tænkes naturligvis på bestyrelserne gennen årene samt broderparten af direktørerne.
Dertil kan du lægge de to sportsligt ansvarlige siden Lynge, som sandt for dyden heller ikke har præsteret andet, end at køre AaB længere og længere ned i kælderen.

Igen, jeg er ikke helt uenig, men du lagde ud med at gå helt op til 40 år tilbage

Ja, måske en tand for meget. Så lad os barbere det ned til børsintroduktion i 98 som skillelinjen for denne diskussion.

Og dem, der skulle køre økonomien, var jo også elendige i Lynges tid. Lynge var jo heller ikke selv den store sælger, men så havde han så meget andet, som hans to efterfølgere ikke havde.

[optimisten]

Folks hang til at rakke ned på årene op til 2014 er historieløs.

I perioden fra nedsmeltningen i 2010 indtil det sportslige peak i årene 2014-2015, var AaB mesterlige til at få meget ud af lidt. Det kan godt være at der ikke var skrevet meget ned i strategi-papier. Men man behøver ikke at betvivle, at der var et meget stærk miljø i klubben med folk som Kent Nielsen, Poul Erik, Lynge, Lars Knudsen, Jacob Friis, Jacob Figo Larsen, med flere, samlet i ét klubhus.

Efter Lynges afgang smuldrede det miljø gradvist under Gaarde-perioden. Set i bakspejlet gik det, efter min mening, galt for AaB, da man ikke lykkedes med generationsskiftet efter Lynge og PEA (ligesom man heller ikke lykkedes med at erstatte Kent Nielsen).

Den næste generation var jo egentlig klar i kulissen, men de forsvandt en efter en.

Den gamle ejerkreds og dennes bestyrelse forsøgte så at løse kultur- og kompetencetabet ved hjælp af håndgranater: forfremmelsen af Bælum til direktør og ansættelsen af Inge Andre Olsen.

Da denne strategi viste sig at ødelægge mere end den skabte blev ruinerne solgt til SSE22.

Det første halve til hele år i den Tyske periode har så egentlig været overvejende positiv. Der har været nogenlunde ro i klubben. Stabilitet og ro er en helt afgørende forudsætning for at man kan opbygge et nyt stærkt miljø. På akademiet har alle meldinger lydt at det går stille og roligt fremad, både med talentudviklingen, spillet og resultaterne.

Perioden med ro og stabilitet fik så en ende allerede her i foråret. Afskeden med Head of Coaching Niels Lawaetz og nu fyringen af Akademichefen. Endnu engang er der noget som skal starte forfra.

AaB er blevet en addresse hvor alle – spillere, trænere, stab og chefer – er på gennemrejse. Det kommer der ikke noget godt ud af.

[bonanza]

Jeg tror bare, at vi nordjyder skal til at vågne op og træffe en beslutning:

Enten kører vi et internationalt setup, som kører en international linje, som forhåbentlig kan bringe AaB et godt sted hen.

Eller også kører vi mere af det samme med lokalromantik, brugtvognsforhandlermentalitet, snakke over røde pølser i cafeteriet og inkompetente folk på posterne.

De seneste 20-30-40 år har med al tydelighed vist - selvom man drømmer om det modsatte - at vi ikke kan få begge dele. Det forekommer en reel umulighed.

Jeg tror godt, jeg ved, hvor du vil hen, men vi er vel enige om, at i den periode er AaB det mest succesfulde hold udenfor hovedstaden, ikke?
Nordjysk er ikke et skældsord - og det er sagt af en vestjyde!

Det er vi helt enige om. Men jeg vil meget nødigt give dem med jakkesættene skylden for det - tværtimod.

Og nej, nordjysk er et adelsmærke. Der har bare i lidt for mange år hersket en underlig selvforståelse omkring AaB, som udspringer af det nordjyske, at her klarer vi tingene selv på vores gemytlige, vennesæle og lidt hyggelige måde. Og det er maje fint; det virker bare (åbenlyst) ikke i moderne fodbold.

Nu ved jeg ikke, om du anser dem som værende "jakkesæt", men mon ikke vores success for 10-30 år siden var meget båret af typer som PEA og Lynge. Jeg fornemmer i hvert fald, at tingene ikke ligefrem er blevet bedre, efter de har trådt til side for nye kræfter.

OK, Lynge bar af og til jakkesæt. Men der tænkes naturligvis på bestyrelserne gennen årene samt broderparten af direktørerne.
Dertil kan du lægge de to sportsligt ansvarlige siden Lynge, som sandt for dyden heller ikke har præsteret andet, end at køre AaB længere og længere ned i kælderen.

Igen, jeg er ikke helt uenig, men du lagde ud med at gå helt op til 40 år tilbage

Måske vedkommende bruger ikke bor I Aalborg. Jeg har svært ved at genkende det der omtales som nordjysk mentalitet. Snak over røde pølse, brugtvognsforhandleri er det ikke sådan noget københavnere tror man gør i Nordjylland?
Jeg er enig i pointen tilgengæld, det er forfriskende at det lader til at være fagligt kompetente folk der driver klubben nu og det er svært at huske hvornår det var tilfældet sidst. Man kan sagtens blive nordjyde af at bo i Aalborg.

[Sønderhof]

Folks hang til at rakke ned på årene op til 2014 er historieløs.

I perioden fra nedsmeltningen i 2010 indtil det sportslige peak i årene 2014-2015, var AaB mesterlige til at få meget ud af lidt. Det kan godt være at der ikke var skrevet meget ned i strategi-papier. Men man behøver ikke at betvivle, at der var et meget stærk miljø i klubben med folk som Kent Nielsen, Poul Erik, Lynge, Lars Knudsen, Jacob Friis, Jacob Figo Larsen, med flere, samlet i ét klubhus.

Efter Lynges afgang smuldrede det miljø gradvist under Gaarde-perioden. Set i bakspejlet gik det, efter min mening, galt for AaB, da man ikke lykkedes med generationsskiftet efter Lynge og PEA (ligesom man heller ikke lykkedes med at erstatte Kent Nielsen).

Den næste generation var jo egentlig klar i kulissen, men de forsvandt en efter en.

Den gamle ejerkreds og dennes bestyrelse forsøgte så at løse kultur- og kompetencetabet ved hjælp af håndgranater: forfremmelsen af Bælum til direktør og ansættelsen af Inge Andre Olsen.

Da denne strategi viste sig at ødelægge mere end den skabte blev ruinerne solgt til SSE22.

Det første halve til hele år i den Tyske periode har så egentlig været overvejende positiv. Der har været nogenlunde ro i klubben. Stabilitet og ro er en helt afgørende forudsætning for at man kan opbygge et nyt stærkt miljø. På akademiet har alle meldinger lydt at det går stille og roligt fremad, både med talentudviklingen, spillet og resultaterne.

Perioden med ro og stabilitet fik så en ende allerede her i foråret. Afskeden med Head of Coaching Niels Lawaetz og nu fyringen af Akademichefen. Endnu engang er der noget som skal starte forfra.

AaB er blevet en addresse hvor alle – spillere, trænere, stab og chefer – er på gennemrejse. Det kommer der ikke noget godt ud af.

TAK!

Hvis man tror, at 2014 var rent held og tilfældigheder, så er man netop historieløs. Det var en eventyrlig afslutning som kulmination på en strategi som de nøglepersoner du lister op, stod bag. Hvordan æren for det skal fordeles mellem dem, er uvist, men deres samlede faglighed, og konsensus om metode og mål, var årsagen til den uvirkelige sæson.

Der var blev ikke brugt en masse krudt på at lave en stor nedskrevet strategi, man blev "bare" enige om at forsøge sig med en bestemt type fodbold, og hentede herefter spillere ind efter det koncept. - og ungdomsholdene kørte efter samme mantra. Hvis man ikke ved hvad for en type fodbold der henvises til, så kig med næste gang Silkeborg går på banen. Det er fuldstændig kompromisløst.

Det var altså en personbåren succes, som derfor også var forfærdelig skrøbelig. Man forsøgte sig med en fuldstændig grøn arvtager i Gaarde, som lavede en strategi, der var super naiv. Herefter raslede korthuset fra hinanden, mens Inge og Bælum prøvede at bygge videre på noget der grundlæggende ikke hang sammen.

Spol frem til i dag: Vi er vel ca. ved samme udgangspunkt nu som i 2011. En eksistentiel krise, hvor der ikke retning for hvordan man laver en bæredygtig forretning eller hvordan man skal spille fodbold?

Dengang hentede vi Schors, der gjorde forretningen rentabel for første gang nogensinde(?), og man gav Kent Nielsen tilliden til at opfinde sig selv som den træner vi kender i dag.

Hvad SSE22's plan er, er vel fuldstændig uklart for offentligheden? Jeg har været skepisk lige fra starten, og er det fortsat. Ikke fordi man nu fyrer Figo, men fordi man endnu ikke har fremlagt så meget som antydningerne af hvordan man vil skabe sorte tal på bundlinjen.

Som jeg hører det, er det den samme snak som Gaarde og senere Bælum lirede af, med at man skal udvikle talenter som så skal sælges for 20-30 millioner årligt. Det kan man sagtens med et topklasseakademi, men det koster kassen, og hvem og hvordan skal det betales?

[Raptorr]

Folks hang til at rakke ned på årene op til 2014 er historieløs.

I perioden fra nedsmeltningen i 2010 indtil det sportslige peak i årene 2014-2015, var AaB mesterlige til at få meget ud af lidt. Det kan godt være at der ikke var skrevet meget ned i strategi-papier. Men man behøver ikke at betvivle, at der var et meget stærk miljø i klubben med folk som Kent Nielsen, Poul Erik, Lynge, Lars Knudsen, Jacob Friis, Jacob Figo Larsen, med flere, samlet i ét klubhus.

Efter Lynges afgang smuldrede det miljø gradvist under Gaarde-perioden. Set i bakspejlet gik det, efter min mening, galt for AaB, da man ikke lykkedes med generationsskiftet efter Lynge og PEA (ligesom man heller ikke lykkedes med at erstatte Kent Nielsen).

Den næste generation var jo egentlig klar i kulissen, men de forsvandt en efter en.

Den gamle ejerkreds og dennes bestyrelse forsøgte så at løse kultur- og kompetencetabet ved hjælp af håndgranater: forfremmelsen af Bælum til direktør og ansættelsen af Inge Andre Olsen.

Da denne strategi viste sig at ødelægge mere end den skabte blev ruinerne solgt til SSE22.

Det første halve til hele år i den Tyske periode har så egentlig været overvejende positiv. Der har været nogenlunde ro i klubben. Stabilitet og ro er en helt afgørende forudsætning for at man kan opbygge et nyt stærkt miljø. På akademiet har alle meldinger lydt at det går stille og roligt fremad, både med talentudviklingen, spillet og resultaterne.

Perioden med ro og stabilitet fik så en ende allerede her i foråret. Afskeden med Head of Coaching Niels Lawaetz og nu fyringen af Akademichefen. Endnu engang er der noget som skal starte forfra.

AaB er blevet en addresse hvor alle – spillere, trænere, stab og chefer – er på gennemrejse. Det kommer der ikke noget godt ud af.

TAK!

Hvis man tror, at 2014 var rent held og tilfældigheder, så er man netop historieløs. Det var en eventyrlig afslutning som kulmination på en strategi som de nøglepersoner du lister op, stod bag. Hvordan æren for det skal fordeles mellem dem, er uvist, men deres samlede faglighed, og konsensus om metode og mål, var årsagen til den uvirkelige sæson.

Der var blev ikke brugt en masse krudt på at lave en stor nedskrevet strategi, man blev "bare" enige om at forsøge sig med en bestemt type fodbold, og hentede herefter spillere ind efter det koncept. - og ungdomsholdene kørte efter samme mantra. Hvis man ikke ved hvad for en type fodbold der henvises til, så kig med næste gang Silkeborg går på banen. Det er fuldstændig kompromisløst.

Det var altså en personbåren succes, som derfor også var forfærdelig skrøbelig. Man forsøgte sig med en fuldstændig grøn arvtager i Gaarde, som lavede en strategi, der var super naiv. Herefter raslede korthuset fra hinanden, mens Inge og Bælum prøvede at bygge videre på noget der grundlæggende ikke hang sammen.

Spol frem til i dag: Vi er vel ca. ved samme udgangspunkt nu som i 2011. En eksistentiel krise, hvor der ikke retning for hvordan man laver en bæredygtig forretning eller hvordan man skal spille fodbold?

Dengang hentede vi Schors, der gjorde forretningen rentabel for første gang nogensinde(?), og man gav Kent Nielsen tilliden til at opfinde sig selv som den træner vi kender i dag.

Hvad SSE22's plan er, er vel fuldstændig uklart for offentligheden? Jeg har været skepisk lige fra starten, og er det fortsat. Ikke fordi man nu fyrer Figo, men fordi man endnu ikke har fremlagt så meget som antydningerne af hvordan man vil skabe sorte tal på bundlinjen.

Som jeg hører det, er det den samme snak som Gaarde og senere Bælum lirede af, med at man skal udvikle talenter som så skal sælges for 20-30 millioner årligt. Det kan man sagtens med et topklasseakademi, men det koster kassen, og hvem og hvordan skal det betales?

Det er ganske enkelt ikke rigtigt, når der i ovenstående skrives, at SSE22 ikke har fremlagt, hvordan man vil gå frem og hvad planen er.

* SSE22 har ved ankomsten for et år siden meldt ud, at de ville lære klubben og de lokale forhold at kende, inden de meldte noget stort ud. Tjek.
* De meldte hurtigt ud, at det kortsigtede mål var at vende tilbage til SL med det samme. Tjek.
* Dernæst sagde de, at strategien er at satse på akademiet, herunder udvikling af talenter til styrkelse sportsligt og økonomisk (videresalg). I gang.
* Videre, at den kommercielle sektor skulle udvikles og indtægterne øges. Der er ansat ny direktør og afsat en del af de 45 mill. til formålet.
* De har sagt, at der skulle udvikles talenter ved samarbejde med klubber i oplandet. Men ikke nævnt eller udelukket at hente ind fra udlandet.
* De har endvidere meldt ud, at infrastrukturen (den sportslige) skulle styrkes. En del af de 45 mill. er afsat hertil.
* De har styrket scouting og rekrutteringsdelen med ansættelse af Julius Nagel og James Gow (teknisk chef).
* De har gentagne gange understreget, at projektet er langsigtet og skal ske i samarbejde med lokalsamfundet.
* De har efter et år udnyttet deres warrant og skudt yderligere 45 mill i klubben, og derved opnået aktiemajoritet.

Metode, organisering og struktur eller plan for ovenstående, herunder akademiet er ikke fremlagt i detaljer. Det tænker jeg er helt naturligt, da man kun har været i gang i et år, og at tingene stadig er under udvikling. Det er et forsøg på at bygge noget bæredygtigt (og ikke personbåret) op, som jeg i hvert fald aldrig har set før i AaB. Det sidste betyder ikke, at jeg pludselig ikke har respekt for Lynge, PEA eller andre af de personer, som tidligere har lagt et stort arbejde i AaB. Jeg ser bare frem til, at AaB nu - forhåbentligt - skal drives på en mere bæredygtig og tidssvarende måde. Alternativet synes jeg i øvrigt heller ikke er til at få øje på.

[Maglau]

Folks hang til at rakke ned på årene op til 2014 er historieløs.

I perioden fra nedsmeltningen i 2010 indtil det sportslige peak i årene 2014-2015, var AaB mesterlige til at få meget ud af lidt. Det kan godt være at der ikke var skrevet meget ned i strategi-papier. Men man behøver ikke at betvivle, at der var et meget stærk miljø i klubben med folk som Kent Nielsen, Poul Erik, Lynge, Lars Knudsen, Jacob Friis, Jacob Figo Larsen, med flere, samlet i ét klubhus.

Efter Lynges afgang smuldrede det miljø gradvist under Gaarde-perioden. Set i bakspejlet gik det, efter min mening, galt for AaB, da man ikke lykkedes med generationsskiftet efter Lynge og PEA (ligesom man heller ikke lykkedes med at erstatte Kent Nielsen).

Den næste generation var jo egentlig klar i kulissen, men de forsvandt en efter en.

Den gamle ejerkreds og dennes bestyrelse forsøgte så at løse kultur- og kompetencetabet ved hjælp af håndgranater: forfremmelsen af Bælum til direktør og ansættelsen af Inge Andre Olsen.

Da denne strategi viste sig at ødelægge mere end den skabte blev ruinerne solgt til SSE22.

Det første halve til hele år i den Tyske periode har så egentlig været overvejende positiv. Der har været nogenlunde ro i klubben. Stabilitet og ro er en helt afgørende forudsætning for at man kan opbygge et nyt stærkt miljø. På akademiet har alle meldinger lydt at det går stille og roligt fremad, både med talentudviklingen, spillet og resultaterne.

Perioden med ro og stabilitet fik så en ende allerede her i foråret. Afskeden med Head of Coaching Niels Lawaetz og nu fyringen af Akademichefen. Endnu engang er der noget som skal starte forfra.

AaB er blevet en addresse hvor alle – spillere, trænere, stab og chefer – er på gennemrejse. Det kommer der ikke noget godt ud af.

TAK!

Hvis man tror, at 2014 var rent held og tilfældigheder, så er man netop historieløs. Det var en eventyrlig afslutning som kulmination på en strategi som de nøglepersoner du lister op, stod bag. Hvordan æren for det skal fordeles mellem dem, er uvist, men deres samlede faglighed, og konsensus om metode og mål, var årsagen til den uvirkelige sæson.

Der var blev ikke brugt en masse krudt på at lave en stor nedskrevet strategi, man blev "bare" enige om at forsøge sig med en bestemt type fodbold, og hentede herefter spillere ind efter det koncept. - og ungdomsholdene kørte efter samme mantra. Hvis man ikke ved hvad for en type fodbold der henvises til, så kig med næste gang Silkeborg går på banen. Det er fuldstændig kompromisløst.

Det var altså en personbåren succes, som derfor også var forfærdelig skrøbelig. Man forsøgte sig med en fuldstændig grøn arvtager i Gaarde, som lavede en strategi, der var super naiv. Herefter raslede korthuset fra hinanden, mens Inge og Bælum prøvede at bygge videre på noget der grundlæggende ikke hang sammen.

Spol frem til i dag: Vi er vel ca. ved samme udgangspunkt nu som i 2011. En eksistentiel krise, hvor der ikke retning for hvordan man laver en bæredygtig forretning eller hvordan man skal spille fodbold?

Dengang hentede vi Schors, der gjorde forretningen rentabel for første gang nogensinde(?), og man gav Kent Nielsen tilliden til at opfinde sig selv som den træner vi kender i dag.

Hvad SSE22's plan er, er vel fuldstændig uklart for offentligheden? Jeg har været skepisk lige fra starten, og er det fortsat. Ikke fordi man nu fyrer Figo, men fordi man endnu ikke har fremlagt så meget som antydningerne af hvordan man vil skabe sorte tal på bundlinjen.

Som jeg hører det, er det den samme snak som Gaarde og senere Bælum lirede af, med at man skal udvikle talenter som så skal sælges for 20-30 millioner årligt. Det kan man sagtens med et topklasseakademi, men det koster kassen, og hvem og hvordan skal det betales?

Det kunne jo være at de 45mio som tyskerne kommer med netop skal finansiere akademiet og dermed skabe den grobund for økonomien.
Så derfor er der mere bund i det de planlægger end der var i tidligere tiders udmeldinger.
Er super positiv over at de netop sætter handling og økonomi bag deres ord så det er alt andet en business lirum larum buzz.
Det bliver godt.

[KongGulerod]

Folks hang til at rakke ned på årene op til 2014 er historieløs.

I perioden fra nedsmeltningen i 2010 indtil det sportslige peak i årene 2014-2015, var AaB mesterlige til at få meget ud af lidt. Det kan godt være at der ikke var skrevet meget ned i strategi-papier. Men man behøver ikke at betvivle, at der var et meget stærk miljø i klubben med folk som Kent Nielsen, Poul Erik, Lynge, Lars Knudsen, Jacob Friis, Jacob Figo Larsen, med flere, samlet i ét klubhus.

Efter Lynges afgang smuldrede det miljø gradvist under Gaarde-perioden. Set i bakspejlet gik det, efter min mening, galt for AaB, da man ikke lykkedes med generationsskiftet efter Lynge og PEA (ligesom man heller ikke lykkedes med at erstatte Kent Nielsen).

Den næste generation var jo egentlig klar i kulissen, men de forsvandt en efter en.

Den gamle ejerkreds og dennes bestyrelse forsøgte så at løse kultur- og kompetencetabet ved hjælp af håndgranater: forfremmelsen af Bælum til direktør og ansættelsen af Inge Andre Olsen.

Da denne strategi viste sig at ødelægge mere end den skabte blev ruinerne solgt til SSE22.

Det første halve til hele år i den Tyske periode har så egentlig været overvejende positiv. Der har været nogenlunde ro i klubben. Stabilitet og ro er en helt afgørende forudsætning for at man kan opbygge et nyt stærkt miljø. På akademiet har alle meldinger lydt at det går stille og roligt fremad, både med talentudviklingen, spillet og resultaterne.

Perioden med ro og stabilitet fik så en ende allerede her i foråret. Afskeden med Head of Coaching Niels Lawaetz og nu fyringen af Akademichefen. Endnu engang er der noget som skal starte forfra.

AaB er blevet en addresse hvor alle – spillere, trænere, stab og chefer – er på gennemrejse. Det kommer der ikke noget godt ud af.

TAK!

Hvis man tror, at 2014 var rent held og tilfældigheder, så er man netop historieløs. Det var en eventyrlig afslutning som kulmination på en strategi som de nøglepersoner du lister op, stod bag. Hvordan æren for det skal fordeles mellem dem, er uvist, men deres samlede faglighed, og konsensus om metode og mål, var årsagen til den uvirkelige sæson.

Der var blev ikke brugt en masse krudt på at lave en stor nedskrevet strategi, man blev "bare" enige om at forsøge sig med en bestemt type fodbold, og hentede herefter spillere ind efter det koncept. - og ungdomsholdene kørte efter samme mantra. Hvis man ikke ved hvad for en type fodbold der henvises til, så kig med næste gang Silkeborg går på banen. Det er fuldstændig kompromisløst.

Det var altså en personbåren succes, som derfor også var forfærdelig skrøbelig. Man forsøgte sig med en fuldstændig grøn arvtager i Gaarde, som lavede en strategi, der var super naiv. Herefter raslede korthuset fra hinanden, mens Inge og Bælum prøvede at bygge videre på noget der grundlæggende ikke hang sammen.

Spol frem til i dag: Vi er vel ca. ved samme udgangspunkt nu som i 2011. En eksistentiel krise, hvor der ikke retning for hvordan man laver en bæredygtig forretning eller hvordan man skal spille fodbold?

Dengang hentede vi Schors, der gjorde forretningen rentabel for første gang nogensinde(?), og man gav Kent Nielsen tilliden til at opfinde sig selv som den træner vi kender i dag.

Hvad SSE22's plan er, er vel fuldstændig uklart for offentligheden? Jeg har været skepisk lige fra starten, og er det fortsat. Ikke fordi man nu fyrer Figo, men fordi man endnu ikke har fremlagt så meget som antydningerne af hvordan man vil skabe sorte tal på bundlinjen.

Som jeg hører det, er det den samme snak som Gaarde og senere Bælum lirede af, med at man skal udvikle talenter som så skal sælges for 20-30 millioner årligt. Det kan man sagtens med et topklasseakademi, men det koster kassen, og hvem og hvordan skal det betales?

Det er helt korrekt, at der ikke er blevet publiceret en detaljeret plan for, hvordan de vil skabe sorte tal på bundlinjen. Der er dog en vigtig pointe, som er værd at huske på i denne henseende. SSE22 har i allerhøjeste grad - modsat tidligere direktører - skin in the game. AaB's resultater har en direkte indflydelse på deres formue, da de nu ejer en betydelig del af selskabet. Du kan derfor være helt sikker på, at der findes en udførlig plan for, hvad de mener der skal til for at AaB bliver en økonomisk (og sportslig) succes.

[Sønderhof]

Folks hang til at rakke ned på årene op til 2014 er historieløs.

I perioden fra nedsmeltningen i 2010 indtil det sportslige peak i årene 2014-2015, var AaB mesterlige til at få meget ud af lidt. Det kan godt være at der ikke var skrevet meget ned i strategi-papier. Men man behøver ikke at betvivle, at der var et meget stærk miljø i klubben med folk som Kent Nielsen, Poul Erik, Lynge, Lars Knudsen, Jacob Friis, Jacob Figo Larsen, med flere, samlet i ét klubhus.

Efter Lynges afgang smuldrede det miljø gradvist under Gaarde-perioden. Set i bakspejlet gik det, efter min mening, galt for AaB, da man ikke lykkedes med generationsskiftet efter Lynge og PEA (ligesom man heller ikke lykkedes med at erstatte Kent Nielsen).

Den næste generation var jo egentlig klar i kulissen, men de forsvandt en efter en.

Den gamle ejerkreds og dennes bestyrelse forsøgte så at løse kultur- og kompetencetabet ved hjælp af håndgranater: forfremmelsen af Bælum til direktør og ansættelsen af Inge Andre Olsen.

Da denne strategi viste sig at ødelægge mere end den skabte blev ruinerne solgt til SSE22.

Det første halve til hele år i den Tyske periode har så egentlig været overvejende positiv. Der har været nogenlunde ro i klubben. Stabilitet og ro er en helt afgørende forudsætning for at man kan opbygge et nyt stærkt miljø. På akademiet har alle meldinger lydt at det går stille og roligt fremad, både med talentudviklingen, spillet og resultaterne.

Perioden med ro og stabilitet fik så en ende allerede her i foråret. Afskeden med Head of Coaching Niels Lawaetz og nu fyringen af Akademichefen. Endnu engang er der noget som skal starte forfra.

AaB er blevet en addresse hvor alle – spillere, trænere, stab og chefer – er på gennemrejse. Det kommer der ikke noget godt ud af.

TAK!

Hvis man tror, at 2014 var rent held og tilfældigheder, så er man netop historieløs. Det var en eventyrlig afslutning som kulmination på en strategi som de nøglepersoner du lister op, stod bag. Hvordan æren for det skal fordeles mellem dem, er uvist, men deres samlede faglighed, og konsensus om metode og mål, var årsagen til den uvirkelige sæson.

Der var blev ikke brugt en masse krudt på at lave en stor nedskrevet strategi, man blev "bare" enige om at forsøge sig med en bestemt type fodbold, og hentede herefter spillere ind efter det koncept. - og ungdomsholdene kørte efter samme mantra. Hvis man ikke ved hvad for en type fodbold der henvises til, så kig med næste gang Silkeborg går på banen. Det er fuldstændig kompromisløst.

Det var altså en personbåren succes, som derfor også var forfærdelig skrøbelig. Man forsøgte sig med en fuldstændig grøn arvtager i Gaarde, som lavede en strategi, der var super naiv. Herefter raslede korthuset fra hinanden, mens Inge og Bælum prøvede at bygge videre på noget der grundlæggende ikke hang sammen.

Spol frem til i dag: Vi er vel ca. ved samme udgangspunkt nu som i 2011. En eksistentiel krise, hvor der ikke retning for hvordan man laver en bæredygtig forretning eller hvordan man skal spille fodbold?

Dengang hentede vi Schors, der gjorde forretningen rentabel for første gang nogensinde(?), og man gav Kent Nielsen tilliden til at opfinde sig selv som den træner vi kender i dag.

Hvad SSE22's plan er, er vel fuldstændig uklart for offentligheden? Jeg har været skepisk lige fra starten, og er det fortsat. Ikke fordi man nu fyrer Figo, men fordi man endnu ikke har fremlagt så meget som antydningerne af hvordan man vil skabe sorte tal på bundlinjen.

Som jeg hører det, er det den samme snak som Gaarde og senere Bælum lirede af, med at man skal udvikle talenter som så skal sælges for 20-30 millioner årligt. Det kan man sagtens med et topklasseakademi, men det koster kassen, og hvem og hvordan skal det betales?

Det er helt korrekt, at der ikke er blevet publiceret en detaljeret plan for, hvordan de vil skabe sorte tal på bundlinjen. Der er dog en vigtig pointe, som er værd at huske på i denne henseende. SSE22 har i allerhøjeste grad - modsat tidligere direktører - skin in the game. AaB's resultater har en direkte indflydelse på deres formue, da de nu ejer en betydelig del af selskabet. Du kan derfor være helt sikker på, at der findes en udførlig plan for, hvad de mener der skal til for at AaB bliver en økonomisk (og sportslig) succes.

- og den glæder jeg mig helt vildt til at se. De 45 millioner der et tilført, omtales jo som en "engangsinvestering", og man ikke skal forventer at der er vilje til at tilføre yderlige kapital.

Indenfor to år skal man altså trylle et driftunderskud på 20-30 mio. om året til et nul SAMTIDIG med at man skal lave (læs investere) i en model for en bæredygtig klub.

Og alt imens skal der sammensættes en trup der kan spille med i superligaen. Uden at øge omkostninger, vel sagtens?

Godaw mand, økseskaft!

[KongGulerod]

Folks hang til at rakke ned på årene op til 2014 er historieløs.

I perioden fra nedsmeltningen i 2010 indtil det sportslige peak i årene 2014-2015, var AaB mesterlige til at få meget ud af lidt. Det kan godt være at der ikke var skrevet meget ned i strategi-papier. Men man behøver ikke at betvivle, at der var et meget stærk miljø i klubben med folk som Kent Nielsen, Poul Erik, Lynge, Lars Knudsen, Jacob Friis, Jacob Figo Larsen, med flere, samlet i ét klubhus.

Efter Lynges afgang smuldrede det miljø gradvist under Gaarde-perioden. Set i bakspejlet gik det, efter min mening, galt for AaB, da man ikke lykkedes med generationsskiftet efter Lynge og PEA (ligesom man heller ikke lykkedes med at erstatte Kent Nielsen).

Den næste generation var jo egentlig klar i kulissen, men de forsvandt en efter en.

Den gamle ejerkreds og dennes bestyrelse forsøgte så at løse kultur- og kompetencetabet ved hjælp af håndgranater: forfremmelsen af Bælum til direktør og ansættelsen af Inge Andre Olsen.

Da denne strategi viste sig at ødelægge mere end den skabte blev ruinerne solgt til SSE22.

Det første halve til hele år i den Tyske periode har så egentlig været overvejende positiv. Der har været nogenlunde ro i klubben. Stabilitet og ro er en helt afgørende forudsætning for at man kan opbygge et nyt stærkt miljø. På akademiet har alle meldinger lydt at det går stille og roligt fremad, både med talentudviklingen, spillet og resultaterne.

Perioden med ro og stabilitet fik så en ende allerede her i foråret. Afskeden med Head of Coaching Niels Lawaetz og nu fyringen af Akademichefen. Endnu engang er der noget som skal starte forfra.

AaB er blevet en addresse hvor alle – spillere, trænere, stab og chefer – er på gennemrejse. Det kommer der ikke noget godt ud af.

TAK!

Hvis man tror, at 2014 var rent held og tilfældigheder, så er man netop historieløs. Det var en eventyrlig afslutning som kulmination på en strategi som de nøglepersoner du lister op, stod bag. Hvordan æren for det skal fordeles mellem dem, er uvist, men deres samlede faglighed, og konsensus om metode og mål, var årsagen til den uvirkelige sæson.

Der var blev ikke brugt en masse krudt på at lave en stor nedskrevet strategi, man blev "bare" enige om at forsøge sig med en bestemt type fodbold, og hentede herefter spillere ind efter det koncept. - og ungdomsholdene kørte efter samme mantra. Hvis man ikke ved hvad for en type fodbold der henvises til, så kig med næste gang Silkeborg går på banen. Det er fuldstændig kompromisløst.

Det var altså en personbåren succes, som derfor også var forfærdelig skrøbelig. Man forsøgte sig med en fuldstændig grøn arvtager i Gaarde, som lavede en strategi, der var super naiv. Herefter raslede korthuset fra hinanden, mens Inge og Bælum prøvede at bygge videre på noget der grundlæggende ikke hang sammen.

Spol frem til i dag: Vi er vel ca. ved samme udgangspunkt nu som i 2011. En eksistentiel krise, hvor der ikke retning for hvordan man laver en bæredygtig forretning eller hvordan man skal spille fodbold?

Dengang hentede vi Schors, der gjorde forretningen rentabel for første gang nogensinde(?), og man gav Kent Nielsen tilliden til at opfinde sig selv som den træner vi kender i dag.

Hvad SSE22's plan er, er vel fuldstændig uklart for offentligheden? Jeg har været skepisk lige fra starten, og er det fortsat. Ikke fordi man nu fyrer Figo, men fordi man endnu ikke har fremlagt så meget som antydningerne af hvordan man vil skabe sorte tal på bundlinjen.

Som jeg hører det, er det den samme snak som Gaarde og senere Bælum lirede af, med at man skal udvikle talenter som så skal sælges for 20-30 millioner årligt. Det kan man sagtens med et topklasseakademi, men det koster kassen, og hvem og hvordan skal det betales?

Det er helt korrekt, at der ikke er blevet publiceret en detaljeret plan for, hvordan de vil skabe sorte tal på bundlinjen. Der er dog en vigtig pointe, som er værd at huske på i denne henseende. SSE22 har i allerhøjeste grad - modsat tidligere direktører - skin in the game. AaB's resultater har en direkte indflydelse på deres formue, da de nu ejer en betydelig del af selskabet. Du kan derfor være helt sikker på, at der findes en udførlig plan for, hvad de mener der skal til for at AaB bliver en økonomisk (og sportslig) succes.

- og den glæder jeg mig helt vildt til at se. De 45 millioner der et tilført, omtales jo som en "engangsinvestering", og man ikke skal forventer at der er vilje til at tilføre yderlige kapital.

Indenfor to år skal man altså trylle et driftunderskud på 20-30 mio. om året til et nul SAMTIDIG med at man skal lave (læs investere) i en model for en bæredygtig klub.

Og alt imens skal der sammensættes en trup der kan spille med i superligaen. Uden at øge omkostninger, vel sagtens?

Godaw mand, økseskaft!

Hvem siger at det er en plan som vi skal have indblik i? Personligt ser jeg ikke nogen grund til at dele den med offentligheden i højere deltaljegrad end de allerede har gjort.

[R Rosenberg]

Folks hang til at rakke ned på årene op til 2014 er historieløs.

I perioden fra nedsmeltningen i 2010 indtil det sportslige peak i årene 2014-2015, var AaB mesterlige til at få meget ud af lidt. Det kan godt være at der ikke var skrevet meget ned i strategi-papier. Men man behøver ikke at betvivle, at der var et meget stærk miljø i klubben med folk som Kent Nielsen, Poul Erik, Lynge, Lars Knudsen, Jacob Friis, Jacob Figo Larsen, med flere, samlet i ét klubhus.

Efter Lynges afgang smuldrede det miljø gradvist under Gaarde-perioden. Set i bakspejlet gik det, efter min mening, galt for AaB, da man ikke lykkedes med generationsskiftet efter Lynge og PEA (ligesom man heller ikke lykkedes med at erstatte Kent Nielsen).

Den næste generation var jo egentlig klar i kulissen, men de forsvandt en efter en.

Den gamle ejerkreds og dennes bestyrelse forsøgte så at løse kultur- og kompetencetabet ved hjælp af håndgranater: forfremmelsen af Bælum til direktør og ansættelsen af Inge Andre Olsen.

Da denne strategi viste sig at ødelægge mere end den skabte blev ruinerne solgt til SSE22.

Det første halve til hele år i den Tyske periode har så egentlig været overvejende positiv. Der har været nogenlunde ro i klubben. Stabilitet og ro er en helt afgørende forudsætning for at man kan opbygge et nyt stærkt miljø. På akademiet har alle meldinger lydt at det går stille og roligt fremad, både med talentudviklingen, spillet og resultaterne.

Perioden med ro og stabilitet fik så en ende allerede her i foråret. Afskeden med Head of Coaching Niels Lawaetz og nu fyringen af Akademichefen. Endnu engang er der noget som skal starte forfra.

AaB er blevet en addresse hvor alle – spillere, trænere, stab og chefer – er på gennemrejse. Det kommer der ikke noget godt ud af.

TAK!

Hvis man tror, at 2014 var rent held og tilfældigheder, så er man netop historieløs. Det var en eventyrlig afslutning som kulmination på en strategi som de nøglepersoner du lister op, stod bag. Hvordan æren for det skal fordeles mellem dem, er uvist, men deres samlede faglighed, og konsensus om metode og mål, var årsagen til den uvirkelige sæson.

Der var blev ikke brugt en masse krudt på at lave en stor nedskrevet strategi, man blev "bare" enige om at forsøge sig med en bestemt type fodbold, og hentede herefter spillere ind efter det koncept. - og ungdomsholdene kørte efter samme mantra. Hvis man ikke ved hvad for en type fodbold der henvises til, så kig med næste gang Silkeborg går på banen. Det er fuldstændig kompromisløst.

Det var altså en personbåren succes, som derfor også var forfærdelig skrøbelig. Man forsøgte sig med en fuldstændig grøn arvtager i Gaarde, som lavede en strategi, der var super naiv. Herefter raslede korthuset fra hinanden, mens Inge og Bælum prøvede at bygge videre på noget der grundlæggende ikke hang sammen.

Spol frem til i dag: Vi er vel ca. ved samme udgangspunkt nu som i 2011. En eksistentiel krise, hvor der ikke retning for hvordan man laver en bæredygtig forretning eller hvordan man skal spille fodbold?

Dengang hentede vi Schors, der gjorde forretningen rentabel for første gang nogensinde(?), og man gav Kent Nielsen tilliden til at opfinde sig selv som den træner vi kender i dag.

Hvad SSE22's plan er, er vel fuldstændig uklart for offentligheden? Jeg har været skepisk lige fra starten, og er det fortsat. Ikke fordi man nu fyrer Figo, men fordi man endnu ikke har fremlagt så meget som antydningerne af hvordan man vil skabe sorte tal på bundlinjen.

Som jeg hører det, er det den samme snak som Gaarde og senere Bælum lirede af, med at man skal udvikle talenter som så skal sælges for 20-30 millioner årligt. Det kan man sagtens med et topklasseakademi, men det koster kassen, og hvem og hvordan skal det betales?

Det er helt korrekt, at der ikke er blevet publiceret en detaljeret plan for, hvordan de vil skabe sorte tal på bundlinjen. Der er dog en vigtig pointe, som er værd at huske på i denne henseende. SSE22 har i allerhøjeste grad - modsat tidligere direktører - skin in the game. AaB's resultater har en direkte indflydelse på deres formue, da de nu ejer en betydelig del af selskabet. Du kan derfor være helt sikker på, at der findes en udførlig plan for, hvad de mener der skal til for at AaB bliver en økonomisk (og sportslig) succes.

- og den glæder jeg mig helt vildt til at se. De 45 millioner der et tilført, omtales jo som en "engangsinvestering", og man ikke skal forventer at der er vilje til at tilføre yderlige kapital.

Indenfor to år skal man altså trylle et driftunderskud på 20-30 mio. om året til et nul SAMTIDIG med at man skal lave (læs investere) i en model for en bæredygtig klub.

Og alt imens skal der sammensættes en trup der kan spille med i superligaen. Uden at øge omkostninger, vel sagtens?

Godaw mand, økseskaft!

Den har jeg misset - hvor fremgår det?

[Gnu]

Folks hang til at rakke ned på årene op til 2014 er historieløs.

I perioden fra nedsmeltningen i 2010 indtil det sportslige peak i årene 2014-2015, var AaB mesterlige til at få meget ud af lidt. Det kan godt være at der ikke var skrevet meget ned i strategi-papier. Men man behøver ikke at betvivle, at der var et meget stærk miljø i klubben med folk som Kent Nielsen, Poul Erik, Lynge, Lars Knudsen, Jacob Friis, Jacob Figo Larsen, med flere, samlet i ét klubhus.

Efter Lynges afgang smuldrede det miljø gradvist under Gaarde-perioden. Set i bakspejlet gik det, efter min mening, galt for AaB, da man ikke lykkedes med generationsskiftet efter Lynge og PEA (ligesom man heller ikke lykkedes med at erstatte Kent Nielsen).

Den næste generation var jo egentlig klar i kulissen, men de forsvandt en efter en.

Den gamle ejerkreds og dennes bestyrelse forsøgte så at løse kultur- og kompetencetabet ved hjælp af håndgranater: forfremmelsen af Bælum til direktør og ansættelsen af Inge Andre Olsen.

Da denne strategi viste sig at ødelægge mere end den skabte blev ruinerne solgt til SSE22.

Det første halve til hele år i den Tyske periode har så egentlig været overvejende positiv. Der har været nogenlunde ro i klubben. Stabilitet og ro er en helt afgørende forudsætning for at man kan opbygge et nyt stærkt miljø. På akademiet har alle meldinger lydt at det går stille og roligt fremad, både med talentudviklingen, spillet og resultaterne.

Perioden med ro og stabilitet fik så en ende allerede her i foråret. Afskeden med Head of Coaching Niels Lawaetz og nu fyringen af Akademichefen. Endnu engang er der noget som skal starte forfra.

AaB er blevet en addresse hvor alle – spillere, trænere, stab og chefer – er på gennemrejse. Det kommer der ikke noget godt ud af.

Tyskerne er jo blevet majoritetsejere, og der er da ikke noget overraskende i at dem, der betaler musikken, også vil sætte deres eget hold. Det er endnu mindre overraskende at man beslutter sig for at rydde op i en organisationen, som i årevis har været det rene galehus.

[Sønderhof]

Folks hang til at rakke ned på årene op til 2014 er historieløs.

I perioden fra nedsmeltningen i 2010 indtil det sportslige peak i årene 2014-2015, var AaB mesterlige til at få meget ud af lidt. Det kan godt være at der ikke var skrevet meget ned i strategi-papier. Men man behøver ikke at betvivle, at der var et meget stærk miljø i klubben med folk som Kent Nielsen, Poul Erik, Lynge, Lars Knudsen, Jacob Friis, Jacob Figo Larsen, med flere, samlet i ét klubhus.

Efter Lynges afgang smuldrede det miljø gradvist under Gaarde-perioden. Set i bakspejlet gik det, efter min mening, galt for AaB, da man ikke lykkedes med generationsskiftet efter Lynge og PEA (ligesom man heller ikke lykkedes med at erstatte Kent Nielsen).

Den næste generation var jo egentlig klar i kulissen, men de forsvandt en efter en.

Den gamle ejerkreds og dennes bestyrelse forsøgte så at løse kultur- og kompetencetabet ved hjælp af håndgranater: forfremmelsen af Bælum til direktør og ansættelsen af Inge Andre Olsen.

Da denne strategi viste sig at ødelægge mere end den skabte blev ruinerne solgt til SSE22.

Det første halve til hele år i den Tyske periode har så egentlig været overvejende positiv. Der har været nogenlunde ro i klubben. Stabilitet og ro er en helt afgørende forudsætning for at man kan opbygge et nyt stærkt miljø. På akademiet har alle meldinger lydt at det går stille og roligt fremad, både med talentudviklingen, spillet og resultaterne.

Perioden med ro og stabilitet fik så en ende allerede her i foråret. Afskeden med Head of Coaching Niels Lawaetz og nu fyringen af Akademichefen. Endnu engang er der noget som skal starte forfra.

AaB er blevet en addresse hvor alle – spillere, trænere, stab og chefer – er på gennemrejse. Det kommer der ikke noget godt ud af.

TAK!

Hvis man tror, at 2014 var rent held og tilfældigheder, så er man netop historieløs. Det var en eventyrlig afslutning som kulmination på en strategi som de nøglepersoner du lister op, stod bag. Hvordan æren for det skal fordeles mellem dem, er uvist, men deres samlede faglighed, og konsensus om metode og mål, var årsagen til den uvirkelige sæson.

Der var blev ikke brugt en masse krudt på at lave en stor nedskrevet strategi, man blev "bare" enige om at forsøge sig med en bestemt type fodbold, og hentede herefter spillere ind efter det koncept. - og ungdomsholdene kørte efter samme mantra. Hvis man ikke ved hvad for en type fodbold der henvises til, så kig med næste gang Silkeborg går på banen. Det er fuldstændig kompromisløst.

Det var altså en personbåren succes, som derfor også var forfærdelig skrøbelig. Man forsøgte sig med en fuldstændig grøn arvtager i Gaarde, som lavede en strategi, der var super naiv. Herefter raslede korthuset fra hinanden, mens Inge og Bælum prøvede at bygge videre på noget der grundlæggende ikke hang sammen.

Spol frem til i dag: Vi er vel ca. ved samme udgangspunkt nu som i 2011. En eksistentiel krise, hvor der ikke retning for hvordan man laver en bæredygtig forretning eller hvordan man skal spille fodbold?

Dengang hentede vi Schors, der gjorde forretningen rentabel for første gang nogensinde(?), og man gav Kent Nielsen tilliden til at opfinde sig selv som den træner vi kender i dag.

Hvad SSE22's plan er, er vel fuldstændig uklart for offentligheden? Jeg har været skepisk lige fra starten, og er det fortsat. Ikke fordi man nu fyrer Figo, men fordi man endnu ikke har fremlagt så meget som antydningerne af hvordan man vil skabe sorte tal på bundlinjen.

Som jeg hører det, er det den samme snak som Gaarde og senere Bælum lirede af, med at man skal udvikle talenter som så skal sælges for 20-30 millioner årligt. Det kan man sagtens med et topklasseakademi, men det koster kassen, og hvem og hvordan skal det betales?

Det er helt korrekt, at der ikke er blevet publiceret en detaljeret plan for, hvordan de vil skabe sorte tal på bundlinjen. Der er dog en vigtig pointe, som er værd at huske på i denne henseende. SSE22 har i allerhøjeste grad - modsat tidligere direktører - skin in the game. AaB's resultater har en direkte indflydelse på deres formue, da de nu ejer en betydelig del af selskabet. Du kan derfor være helt sikker på, at der findes en udførlig plan for, hvad de mener der skal til for at AaB bliver en økonomisk (og sportslig) succes.

- og den glæder jeg mig helt vildt til at se. De 45 millioner der et tilført, omtales jo som en "engangsinvestering", og man ikke skal forventer at der er vilje til at tilføre yderlige kapital.

Indenfor to år skal man altså trylle et driftunderskud på 20-30 mio. om året til et nul SAMTIDIG med at man skal lave (læs investere) i en model for en bæredygtig klub.

Og alt imens skal der sammensættes en trup der kan spille med i superligaen. Uden at øge omkostninger, vel sagtens?

Godaw mand, økseskaft!

Den har jeg misset - hvor fremgår det?

Riposten d. 25/3. Efter 8 min.

@KongGulerod Fair nok, hvis man har en plan man ikke ønsker at delagtiggøre omverdenen i. Man plejer bare at fremvise den slags, dels for at skabe noget omtale, men også for at gøre sig til i forhold til potentielle investorer.

Det er for mig at se mere fjollet, at man er gået ud med det her stadion projekt, som virker til at være på et meget tidligt stadie.

[optimisten]

Folks hang til at rakke ned på årene op til 2014 er historieløs.

I perioden fra nedsmeltningen i 2010 indtil det sportslige peak i årene 2014-2015, var AaB mesterlige til at få meget ud af lidt. Det kan godt være at der ikke var skrevet meget ned i strategi-papier. Men man behøver ikke at betvivle, at der var et meget stærk miljø i klubben med folk som Kent Nielsen, Poul Erik, Lynge, Lars Knudsen, Jacob Friis, Jacob Figo Larsen, med flere, samlet i ét klubhus.

Efter Lynges afgang smuldrede det miljø gradvist under Gaarde-perioden. Set i bakspejlet gik det, efter min mening, galt for AaB, da man ikke lykkedes med generationsskiftet efter Lynge og PEA (ligesom man heller ikke lykkedes med at erstatte Kent Nielsen).

Den næste generation var jo egentlig klar i kulissen, men de forsvandt en efter en.

Den gamle ejerkreds og dennes bestyrelse forsøgte så at løse kultur- og kompetencetabet ved hjælp af håndgranater: forfremmelsen af Bælum til direktør og ansættelsen af Inge Andre Olsen.

Da denne strategi viste sig at ødelægge mere end den skabte blev ruinerne solgt til SSE22.

Det første halve til hele år i den Tyske periode har så egentlig været overvejende positiv. Der har været nogenlunde ro i klubben. Stabilitet og ro er en helt afgørende forudsætning for at man kan opbygge et nyt stærkt miljø. På akademiet har alle meldinger lydt at det går stille og roligt fremad, både med talentudviklingen, spillet og resultaterne.

Perioden med ro og stabilitet fik så en ende allerede her i foråret. Afskeden med Head of Coaching Niels Lawaetz og nu fyringen af Akademichefen. Endnu engang er der noget som skal starte forfra.

AaB er blevet en addresse hvor alle – spillere, trænere, stab og chefer – er på gennemrejse. Det kommer der ikke noget godt ud af.

Tyskerne er jo blevet majoritetsejere, og der er da ikke noget overraskende i at dem, der betaler musikken, også vil sætte deres eget hold. Det er endnu mindre overraskende at man beslutter sig for at rydde op i en organisationen, som i årevis har været det rene galehus.

Endnu en myte uden rødder i virkeligheden: At der i AaB er en fastgroet organisation af gamle AaB'er.

Prøv at tælle alle de folk som er strømmet igennem organisationen de sidste 5-10 år. I trænerstaben, i ungdomssektoren, i lederpositionerne, i den administrative stab. Det er helt vanvittige tal og i sig selv en god forklaring på hvorfor det gik til helvede. Både den nu forhenværende Head of Coaching og nu forhenværende Akademichef har siddet i maks 2,5 år.

Det er netop denne konstante udskiftning som er galehuset - og som er en garanti imod at lykkes med noget som helst.