Økonomitråden

[doukas]

Nå, er der nogen der ved, hvad de der nye rygter inde på Twitterah går ud på, og vil fortælle hvad det drejer sig om?

Hvis det er den ansvarlige for AaBs SoMe, der er på vej ud af døren, så fine by me....

[KongGulerod]

Nå, er der nogen der ved, hvad de der nye rygter inde på Twitterah går ud på, og vil fortælle hvad det drejer sig om?

Hvis det er den ansvarlige for AaBs SoMe, der er på vej ud af døren, så fine by me....

Hvilke rygter?

[Forza]

Nå, er der nogen der ved, hvad de der nye rygter inde på Twitterah går ud på, og vil fortælle hvad det drejer sig om?

Hvis det er den ansvarlige for AaBs SoMe, der er på vej ud af døren, så fine by me....

Hvilke rygter?

Rygter om endnu en ændring i det sportslige i klubben.

[Winterburn]

Del gerne til os stakler der ikke er paa Twitter

[optimisten]

Folks hang til at rakke ned på årene op til 2014 er historieløs.

I perioden fra nedsmeltningen i 2010 indtil det sportslige peak i årene 2014-2015, var AaB mesterlige til at få meget ud af lidt. Det kan godt være at der ikke var skrevet meget ned i strategi-papier. Men man behøver ikke at betvivle, at der var et meget stærk miljø i klubben med folk som Kent Nielsen, Poul Erik, Lynge, Lars Knudsen, Jacob Friis, Jacob Figo Larsen, med flere, samlet i ét klubhus.

Efter Lynges afgang smuldrede det miljø gradvist under Gaarde-perioden. Set i bakspejlet gik det, efter min mening, galt for AaB, da man ikke lykkedes med generationsskiftet efter Lynge og PEA (ligesom man heller ikke lykkedes med at erstatte Kent Nielsen).

Den næste generation var jo egentlig klar i kulissen, men de forsvandt en efter en.

Den gamle ejerkreds og dennes bestyrelse forsøgte så at løse kultur- og kompetencetabet ved hjælp af håndgranater: forfremmelsen af Bælum til direktør og ansættelsen af Inge Andre Olsen.

Da denne strategi viste sig at ødelægge mere end den skabte blev ruinerne solgt til SSE22.

Det første halve til hele år i den Tyske periode har så egentlig været overvejende positiv. Der har været nogenlunde ro i klubben. Stabilitet og ro er en helt afgørende forudsætning for at man kan opbygge et nyt stærkt miljø. På akademiet har alle meldinger lydt at det går stille og roligt fremad, både med talentudviklingen, spillet og resultaterne.

Perioden med ro og stabilitet fik så en ende allerede her i foråret. Afskeden med Head of Coaching Niels Lawaetz og nu fyringen af Akademichefen. Endnu engang er der noget som skal starte forfra.

AaB er blevet en addresse hvor alle – spillere, trænere, stab og chefer – er på gennemrejse. Det kommer der ikke noget godt ud af.

Tyskerne er jo blevet majoritetsejere, og der er da ikke noget overraskende i at dem, der betaler musikken, også vil sætte deres eget hold. Det er endnu mindre overraskende at man beslutter sig for at rydde op i en organisationen, som i årevis har været det rene galehus.

Endnu en myte uden rødder i virkeligheden: At der i AaB er en fastgroet organisation af gamle AaB'er.

Prøv at tælle alle de folk som er strømmet igennem organisationen de sidste 5-10 år. I trænerstaben, i ungdomssektoren, i lederpositionerne, i den administrative stab. Det er helt vanvittige tal og i sig selv en god forklaring på hvorfor det gik til helvede. Både den nu forhenværende Head of Coaching og nu forhenværende Akademichef har siddet i maks 2,5 år.

Det er netop denne konstante udskiftning som er galehuset - og som er en garanti imod at lykkes med noget som helst.

Frit fra hukommelsen, her er nogle af dem som har skullet mene og bestemme noget om hvordan AaB skal spille og/eller udvikle og rekruttere spillere siden 2014. De vil sige sportsdirektører, sportschefer, cheftrænerer, assistenttrænerer, Head of Football, Head of Coaching, akadamichefer, teknisk direktører med mere!

Thomas Bælum
Allan Gaarde
Inge Andre Olsen
Ole Jan Kappmeier
Julius Nagel
James Gow
Poul Erik Andreasen
Søren Krogh
Niels Lawaetz
Anders Damgaard
Jacob Figo Larsen
Lukas Babalola
Fynn Cendric Bach (?)
Jim Holm
Kent Nielsen
Lars Søndergaard
Allan Kuhn
Morten Wieghorst
Jacob Friis
Thomas Augustinussen
Rasmus Würtz
Allan K Jepsen
Peter Feher
Marti Cifuentes
Lars Friis
Erik Hamren
Oscar Hiljemark
Mathias Haugaasen

Det er sikker flere, umuligt at huske alle. Orker ikke at gå igennem U-trænerne også, hvor det også har vært en svingdør i årevis.

[Kunji]

Jeg har også altid haft et fint indtryk af Figo. Men det er udelukkende udefra, da jeg ikke kommer på Hornevej nogensinde. Nu skal han så åbenbart gøres til den måske vigtigste mand i AaBs talentudvikling.

Han blev talentchef i 2008 og var det indtil 2016. Skal vi give ham æren for 2010-2018, så har han løftet følgende talenter ind på førsteholdet:

Michael Sten - 09/10
Mathias Wichmann 09/10
= Under middel.

Marc Pedersen - 10/11
Lucas Andersen - 10/11
Denis Dedovic - 10/11
Tobias Ørtoft 10/11
Kasper Kusk - 10/11
Nicklas Helenius - 10/11
= Klasse.

Rolf Toft - 11/12
Nicolaj Thomsen - 11/12
= Klasse.

Kasper Pedersen - 12/13
= Middelmådigt.

Jakob Blaabjerg - 13/14
Lukas Spalvis - 13/14
Christian Rye - 13/14
Andreas Bruhn - 13/14
= Spalvis er klasse. Resten er ikke.

Frederik Børsting - 14/15
Viktor Ahlmann - 14/15
= Middelmådigt.

Jannik Pohl - 15/16
Asger Bust - 15/16
Oliver Abildgaard - 15/16
Robert Kakeeto - 15/16
= Abildgaard viste sig god. Resten er meh.

Marco Ramkilde 16/17
Morten Rokkedal - 16/17
Joakim Mæhle 16/17
Magnus Christensen - 16/17
Rasmus Thellufsen - 16/17
Bardhec Bytyqi - 16/17
Sebastian Grønning - 16/17
Moses Opendo - 16/17
= Mæhle var en stjerne. Magnus var middelmådighed. Resten var meh.

Wessam Abou Ali - 17/18
Mathias Andersen - 17/18
Nikolaj Lyngö - 17/18
= Abou Ali var god, da han kom videre. Alt i alt.. meh.

Vi har en “gylden generation” i 10/11, og derefter er det godt nok markant mere middelmådighed end kvalitet. Og de fleste af dem er spillere som knap nok ville kunne gøre sig gældende andre steder end AaB.

Jeg har ikke et ondt ord at sætte på Figo som akademichef, for jeg har ikke andet at evaluere ham på end ovenstående output, men jeg kan nok heller ikke svinge mig op til at hidse mig op over en fyring til en mand, der ligeså meget som alle mulige andre igennem de sidste 15 år har været med til det her pjat.

[Raptorr]

Folks hang til at rakke ned på årene op til 2014 er historieløs.

I perioden fra nedsmeltningen i 2010 indtil det sportslige peak i årene 2014-2015, var AaB mesterlige til at få meget ud af lidt. Det kan godt være at der ikke var skrevet meget ned i strategi-papier. Men man behøver ikke at betvivle, at der var et meget stærk miljø i klubben med folk som Kent Nielsen, Poul Erik, Lynge, Lars Knudsen, Jacob Friis, Jacob Figo Larsen, med flere, samlet i ét klubhus.

Efter Lynges afgang smuldrede det miljø gradvist under Gaarde-perioden. Set i bakspejlet gik det, efter min mening, galt for AaB, da man ikke lykkedes med generationsskiftet efter Lynge og PEA (ligesom man heller ikke lykkedes med at erstatte Kent Nielsen).

Den næste generation var jo egentlig klar i kulissen, men de forsvandt en efter en.

Den gamle ejerkreds og dennes bestyrelse forsøgte så at løse kultur- og kompetencetabet ved hjælp af håndgranater: forfremmelsen af Bælum til direktør og ansættelsen af Inge Andre Olsen.

Da denne strategi viste sig at ødelægge mere end den skabte blev ruinerne solgt til SSE22.

Det første halve til hele år i den Tyske periode har så egentlig været overvejende positiv. Der har været nogenlunde ro i klubben. Stabilitet og ro er en helt afgørende forudsætning for at man kan opbygge et nyt stærkt miljø. På akademiet har alle meldinger lydt at det går stille og roligt fremad, både med talentudviklingen, spillet og resultaterne.

Perioden med ro og stabilitet fik så en ende allerede her i foråret. Afskeden med Head of Coaching Niels Lawaetz og nu fyringen af Akademichefen. Endnu engang er der noget som skal starte forfra.

AaB er blevet en addresse hvor alle – spillere, trænere, stab og chefer – er på gennemrejse. Det kommer der ikke noget godt ud af.

Tyskerne er jo blevet majoritetsejere, og der er da ikke noget overraskende i at dem, der betaler musikken, også vil sætte deres eget hold. Det er endnu mindre overraskende at man beslutter sig for at rydde op i en organisationen, som i årevis har været det rene galehus.

Endnu en myte uden rødder i virkeligheden: At der i AaB er en fastgroet organisation af gamle AaB'er.

Prøv at tælle alle de folk som er strømmet igennem organisationen de sidste 5-10 år. I trænerstaben, i ungdomssektoren, i lederpositionerne, i den administrative stab. Det er helt vanvittige tal og i sig selv en god forklaring på hvorfor det gik til helvede. Både den nu forhenværende Head of Coaching og nu forhenværende Akademichef har siddet i maks 2,5 år.

Det er netop denne konstante udskiftning som er galehuset - og som er en garanti imod at lykkes med noget som helst.

Så det er godt, at vi nu får sat et stabilt hold, at SSE22 har forpligtet sig fremadrettet og smidt penge plus masser af fodbold faglighed i AaB.

[optimisten]

Folks hang til at rakke ned på årene op til 2014 er historieløs.

I perioden fra nedsmeltningen i 2010 indtil det sportslige peak i årene 2014-2015, var AaB mesterlige til at få meget ud af lidt. Det kan godt være at der ikke var skrevet meget ned i strategi-papier. Men man behøver ikke at betvivle, at der var et meget stærk miljø i klubben med folk som Kent Nielsen, Poul Erik, Lynge, Lars Knudsen, Jacob Friis, Jacob Figo Larsen, med flere, samlet i ét klubhus.

Efter Lynges afgang smuldrede det miljø gradvist under Gaarde-perioden. Set i bakspejlet gik det, efter min mening, galt for AaB, da man ikke lykkedes med generationsskiftet efter Lynge og PEA (ligesom man heller ikke lykkedes med at erstatte Kent Nielsen).

Den næste generation var jo egentlig klar i kulissen, men de forsvandt en efter en.

Den gamle ejerkreds og dennes bestyrelse forsøgte så at løse kultur- og kompetencetabet ved hjælp af håndgranater: forfremmelsen af Bælum til direktør og ansættelsen af Inge Andre Olsen.

Da denne strategi viste sig at ødelægge mere end den skabte blev ruinerne solgt til SSE22.

Det første halve til hele år i den Tyske periode har så egentlig været overvejende positiv. Der har været nogenlunde ro i klubben. Stabilitet og ro er en helt afgørende forudsætning for at man kan opbygge et nyt stærkt miljø. På akademiet har alle meldinger lydt at det går stille og roligt fremad, både med talentudviklingen, spillet og resultaterne.

Perioden med ro og stabilitet fik så en ende allerede her i foråret. Afskeden med Head of Coaching Niels Lawaetz og nu fyringen af Akademichefen. Endnu engang er der noget som skal starte forfra.

AaB er blevet en addresse hvor alle – spillere, trænere, stab og chefer – er på gennemrejse. Det kommer der ikke noget godt ud af.

Tyskerne er jo blevet majoritetsejere, og der er da ikke noget overraskende i at dem, der betaler musikken, også vil sætte deres eget hold. Det er endnu mindre overraskende at man beslutter sig for at rydde op i en organisationen, som i årevis har været det rene galehus.

Endnu en myte uden rødder i virkeligheden: At der i AaB er en fastgroet organisation af gamle AaB'er.

Prøv at tælle alle de folk som er strømmet igennem organisationen de sidste 5-10 år. I trænerstaben, i ungdomssektoren, i lederpositionerne, i den administrative stab. Det er helt vanvittige tal og i sig selv en god forklaring på hvorfor det gik til helvede. Både den nu forhenværende Head of Coaching og nu forhenværende Akademichef har siddet i maks 2,5 år.

Det er netop denne konstante udskiftning som er galehuset - og som er en garanti imod at lykkes med noget som helst.

Så det er godt, at vi nu får sat et stabilt hold, at SSE22 har forpligtet sig fremadrettet og smidt penge plus masser af fodbold faglighed i AaB.

Man har lov at håbe.

[Raptorr]

Folks hang til at rakke ned på årene op til 2014 er historieløs.

I perioden fra nedsmeltningen i 2010 indtil det sportslige peak i årene 2014-2015, var AaB mesterlige til at få meget ud af lidt. Det kan godt være at der ikke var skrevet meget ned i strategi-papier. Men man behøver ikke at betvivle, at der var et meget stærk miljø i klubben med folk som Kent Nielsen, Poul Erik, Lynge, Lars Knudsen, Jacob Friis, Jacob Figo Larsen, med flere, samlet i ét klubhus.

Efter Lynges afgang smuldrede det miljø gradvist under Gaarde-perioden. Set i bakspejlet gik det, efter min mening, galt for AaB, da man ikke lykkedes med generationsskiftet efter Lynge og PEA (ligesom man heller ikke lykkedes med at erstatte Kent Nielsen).

Den næste generation var jo egentlig klar i kulissen, men de forsvandt en efter en.

Den gamle ejerkreds og dennes bestyrelse forsøgte så at løse kultur- og kompetencetabet ved hjælp af håndgranater: forfremmelsen af Bælum til direktør og ansættelsen af Inge Andre Olsen.

Da denne strategi viste sig at ødelægge mere end den skabte blev ruinerne solgt til SSE22.

Det første halve til hele år i den Tyske periode har så egentlig været overvejende positiv. Der har været nogenlunde ro i klubben. Stabilitet og ro er en helt afgørende forudsætning for at man kan opbygge et nyt stærkt miljø. På akademiet har alle meldinger lydt at det går stille og roligt fremad, både med talentudviklingen, spillet og resultaterne.

Perioden med ro og stabilitet fik så en ende allerede her i foråret. Afskeden med Head of Coaching Niels Lawaetz og nu fyringen af Akademichefen. Endnu engang er der noget som skal starte forfra.

AaB er blevet en addresse hvor alle – spillere, trænere, stab og chefer – er på gennemrejse. Det kommer der ikke noget godt ud af.

Tyskerne er jo blevet majoritetsejere, og der er da ikke noget overraskende i at dem, der betaler musikken, også vil sætte deres eget hold. Det er endnu mindre overraskende at man beslutter sig for at rydde op i en organisationen, som i årevis har været det rene galehus.

Endnu en myte uden rødder i virkeligheden: At der i AaB er en fastgroet organisation af gamle AaB'er.

Prøv at tælle alle de folk som er strømmet igennem organisationen de sidste 5-10 år. I trænerstaben, i ungdomssektoren, i lederpositionerne, i den administrative stab. Det er helt vanvittige tal og i sig selv en god forklaring på hvorfor det gik til helvede. Både den nu forhenværende Head of Coaching og nu forhenværende Akademichef har siddet i maks 2,5 år.

Det er netop denne konstante udskiftning som er galehuset - og som er en garanti imod at lykkes med noget som helst.

Så det er godt, at vi nu får sat et stabilt hold, at SSE22 har forpligtet sig fremadrettet og smidt penge plus masser af fodbold faglighed i AaB.

Man har lov at håbe.

Ja, på den måde er vi alle i samme båd. Vi håber det bedste for klubben. Derudover er det også spændende at se, om planerne kan bære, og om AaB en dag bliver en fast del af toppen i SL. Hvor ville det være skønt med europæisk fodbold igen!?

[Gnu]

Folks hang til at rakke ned på årene op til 2014 er historieløs.

I perioden fra nedsmeltningen i 2010 indtil det sportslige peak i årene 2014-2015, var AaB mesterlige til at få meget ud af lidt. Det kan godt være at der ikke var skrevet meget ned i strategi-papier. Men man behøver ikke at betvivle, at der var et meget stærk miljø i klubben med folk som Kent Nielsen, Poul Erik, Lynge, Lars Knudsen, Jacob Friis, Jacob Figo Larsen, med flere, samlet i ét klubhus.

Efter Lynges afgang smuldrede det miljø gradvist under Gaarde-perioden. Set i bakspejlet gik det, efter min mening, galt for AaB, da man ikke lykkedes med generationsskiftet efter Lynge og PEA (ligesom man heller ikke lykkedes med at erstatte Kent Nielsen).

Den næste generation var jo egentlig klar i kulissen, men de forsvandt en efter en.

Den gamle ejerkreds og dennes bestyrelse forsøgte så at løse kultur- og kompetencetabet ved hjælp af håndgranater: forfremmelsen af Bælum til direktør og ansættelsen af Inge Andre Olsen.

Da denne strategi viste sig at ødelægge mere end den skabte blev ruinerne solgt til SSE22.

Det første halve til hele år i den Tyske periode har så egentlig været overvejende positiv. Der har været nogenlunde ro i klubben. Stabilitet og ro er en helt afgørende forudsætning for at man kan opbygge et nyt stærkt miljø. På akademiet har alle meldinger lydt at det går stille og roligt fremad, både med talentudviklingen, spillet og resultaterne.

Perioden med ro og stabilitet fik så en ende allerede her i foråret. Afskeden med Head of Coaching Niels Lawaetz og nu fyringen af Akademichefen. Endnu engang er der noget som skal starte forfra.

AaB er blevet en addresse hvor alle – spillere, trænere, stab og chefer – er på gennemrejse. Det kommer der ikke noget godt ud af.

Tyskerne er jo blevet majoritetsejere, og der er da ikke noget overraskende i at dem, der betaler musikken, også vil sætte deres eget hold. Det er endnu mindre overraskende at man beslutter sig for at rydde op i en organisationen, som i årevis har været det rene galehus.

Endnu en myte uden rødder i virkeligheden: At der i AaB er en fastgroet organisation af gamle AaB'er.

Prøv at tælle alle de folk som er strømmet igennem organisationen de sidste 5-10 år. I trænerstaben, i ungdomssektoren, i lederpositionerne, i den administrative stab. Det er helt vanvittige tal og i sig selv en god forklaring på hvorfor det gik til helvede. Både den nu forhenværende Head of Coaching og nu forhenværende Akademichef har siddet i maks 2,5 år.

Det er netop denne konstante udskiftning som er galehuset - og som er en garanti imod at lykkes med noget som helst.

Du er nødt til at læse, hvad jeg skriver i stedet for hvad du tror, jeg skriver. Så kan vi diskutere ud fra det.

Jeg har ikke skrevet noget som helst om, at AaB har en fastgroet organisation af gamle AaB'ere. Hvad jeg derimod har skrevet, er, at tyskerne selvfølgelig vil sætte deres eget hold.

[Jakobsen]

Efter at have sovet på det har jeg det sådan at

- det isoleret er rigtigt at stoppe samarbejdet, hvis man ikke vil det samme. Mangel på strategi og retning har jo netop været er kæmpe issue. Det har været synligt udadtil og jeg ved også netop det var et problem en af vores tidligere trænere var frustreret over. Ledelsen skal trække samme vej
- sådan kortsigtet mangler jeg at se SSE22 for alvor har dygtighed og kapital til at bygge et akademi og finde de rette kapaciteter og nu er der nærmest ingen erfarne kapaciteter i klubben mere.
- rent praktisk ser jeg en potentiel stor faldgrube i at udenlandske folk vil være her længe nok til at bygge noget op eller vil evne den nærværende og god relation med samarbejdsklubberne

- sådan på det dybe plan er jeg pisse bange for, at nøglerne til klubben nu er endegyldigt givet til en udenlandsk ejer og deres lakajer med absolut ingen følelser for AaB og den institution AaB er. De flytter forhåbentlig noget i den positive retning, men det kan lige så vel være vi bare er en legeplads i et par år, hvorefter tyskerne er ude, de ikke rigtigt har bygget noget og vi er lige vidt eller ligefrem være stillet.
Derudover rammer det her jo bare ned i hvad AaB er for os. Jeg har aldrig været tilhænger af en radikal/blåøjet Nordkraft, men AaB er mit “landshold”. Det er den klub der repræsenterer, hvor jeg er fra og en del af ens identitet ja nærmest et familiemedlem. Derfor skal det også være drevet af nogle mennesker man føler er en af os og som har AaB som hjerteblod udover levebrød.
Dermed ikke sagt, at følelser for AaB er en garanti for dygtighed, men det ærgrer mig den lokale institution og stolthed blev midrygtet så meget, at vi ikke længere uddanner gode talenter, dygtige trænere eller store ledere. Nordkraften var så vidt den rigtige retning udover man havde undervurderet hvad det krævede at drive et moderne akademi og man ikke havde spillerne til at gøre det så radikalt.


Sent from my iPhone using Tapatalk Pro

[R Rosenberg]

Efter at have sovet på det har jeg det sådan at

- det isoleret er rigtigt at stoppe samarbejdet, hvis man ikke vil det samme. Mangel på strategi og retning har jo netop været er kæmpe issue. Det har været synligt udadtil og jeg ved også netop det var et problem en af vores tidligere trænere var frustreret over. Ledelsen skal trække samme vej
- sådan kortsigtet mangler jeg at se SSE22 for alvor har dygtighed og kapital til at bygge et akademi og finde de rette kapaciteter og nu er der nærmest ingen erfarne kapaciteter i klubben mere.
- rent praktisk ser jeg en potentiel stor faldgrube i at udenlandske folk vil være her længe nok til at bygge noget op eller vil evne den nærværende og god relation med samarbejdsklubberne

- sådan på det dybe plan er jeg pisse bange for, at nøglerne til klubben nu er endegyldigt givet til en udenlandsk ejer og deres lakajer med absolut ingen følelser for AaB og den institution AaB er. De flytter forhåbentlig noget i den positive retning, men det kan lige så vel være vi bare er en legeplads i et par år, hvorefter tyskerne er ude, de ikke rigtigt har bygget noget og vi er lige vidt eller ligefrem være stillet.
Derudover rammer det her jo bare ned i hvad AaB er for os. Jeg har aldrig været tilhænger af en radikal/blåøjet Nordkraft, men AaB er mit “landshold”. Det er den klub der repræsenterer, hvor jeg er fra og en del af ens identitet ja nærmest et familiemedlem. Derfor skal det også være drevet af nogle mennesker man føler er en af os og som har AaB som hjerteblod udover levebrød.
Dermed ikke sagt, at følelser for AaB er en garanti for dygtighed, men det ærgrer mig den lokale institution og stolthed blev midrygtet så meget, at vi ikke længere uddanner gode talenter, dygtige trænere eller store ledere. Nordkraften var så vidt den rigtige retning udover man havde undervurderet hvad det krævede at drive et moderne akademi og man ikke havde spillerne til at gøre det så radikalt.


Sent from my iPhone using Tapatalk Pro

Du rammer ret præcist, hvad jeg - og sikkert de fleste andre nordjyder - føler i alt det her.

Personligt er jeg ligeglad med, hvor de enkelte nøglepositioner kommer fra, problemet ligger i, hvis man dræner hele klubben for lokal identitet, så folket ikke længere kan spejle sig i klubben. Dét kan koste i det lange løb.

[Raptorr]

Efter at have sovet på det har jeg det sådan at

- det isoleret er rigtigt at stoppe samarbejdet, hvis man ikke vil det samme. Mangel på strategi og retning har jo netop været er kæmpe issue. Det har været synligt udadtil og jeg ved også netop det var et problem en af vores tidligere trænere var frustreret over. Ledelsen skal trække samme vej
- sådan kortsigtet mangler jeg at se SSE22 for alvor har dygtighed og kapital til at bygge et akademi og finde de rette kapaciteter og nu er der nærmest ingen erfarne kapaciteter i klubben mere.
- rent praktisk ser jeg en potentiel stor faldgrube i at udenlandske folk vil være her længe nok til at bygge noget op eller vil evne den nærværende og god relation med samarbejdsklubberne

- sådan på det dybe plan er jeg pisse bange for, at nøglerne til klubben nu er endegyldigt givet til en udenlandsk ejer og deres lakajer med absolut ingen følelser for AaB og den institution AaB er. De flytter forhåbentlig noget i den positive retning, men det kan lige så vel være vi bare er en legeplads i et par år, hvorefter tyskerne er ude, de ikke rigtigt har bygget noget og vi er lige vidt eller ligefrem være stillet.
Derudover rammer det her jo bare ned i hvad AaB er for os. Jeg har aldrig været tilhænger af en radikal/blåøjet Nordkraft, men AaB er mit “landshold”. Det er den klub der repræsenterer, hvor jeg er fra og en del af ens identitet ja nærmest et familiemedlem. Derfor skal det også være drevet af nogle mennesker man føler er en af os og som har AaB som hjerteblod udover levebrød.
Dermed ikke sagt, at følelser for AaB er en garanti for dygtighed, men det ærgrer mig den lokale institution og stolthed blev midrygtet så meget, at vi ikke længere uddanner gode talenter, dygtige trænere eller store ledere. Nordkraften var så vidt den rigtige retning udover man havde undervurderet hvad det krævede at drive et moderne akademi og man ikke havde spillerne til at gøre det så radikalt.


Sent from my iPhone using Tapatalk Pro

Du rammer ret præcist, hvad jeg - og sikkert de fleste andre nordjyder - føler i alt det her.

Personligt er jeg ligeglad med, hvor de enkelte nøglepositioner kommer fra, problemet ligger i, hvis man dræner hele klubben for lokal identitet, så folket ikke længere kan spejle sig i klubben. Dét kan koste i det lange løb.

Hvis AaB bliver bedre til de ting og det arbejde, som de udfører på Hornevej og i landsdelen, så er der også en mulighed for, at vi vil se ikke bare nye generationer af talentfulde spillere, men også talentfulde trænere, som meget vel kan være lokale der har udviklet sig og kommet op internt i organisationen. På den vis kan vi få eller beholde et lokalt islæt i klubben med nye "Jacob Friis" typer, som jeg tænker de fleste nordjyder og AaB fans kan relatere til.

[Martino1]

Efter at have sovet på det har jeg det sådan at

- det isoleret er rigtigt at stoppe samarbejdet, hvis man ikke vil det samme. Mangel på strategi og retning har jo netop været er kæmpe issue. Det har været synligt udadtil og jeg ved også netop det var et problem en af vores tidligere trænere var frustreret over. Ledelsen skal trække samme vej
- sådan kortsigtet mangler jeg at se SSE22 for alvor har dygtighed og kapital til at bygge et akademi og finde de rette kapaciteter og nu er der nærmest ingen erfarne kapaciteter i klubben mere.
- rent praktisk ser jeg en potentiel stor faldgrube i at udenlandske folk vil være her længe nok til at bygge noget op eller vil evne den nærværende og god relation med samarbejdsklubberne

- sådan på det dybe plan er jeg pisse bange for, at nøglerne til klubben nu er endegyldigt givet til en udenlandsk ejer og deres lakajer med absolut ingen følelser for AaB og den institution AaB er. De flytter forhåbentlig noget i den positive retning, men det kan lige så vel være vi bare er en legeplads i et par år, hvorefter tyskerne er ude, de ikke rigtigt har bygget noget og vi er lige vidt eller ligefrem være stillet.
Derudover rammer det her jo bare ned i hvad AaB er for os. Jeg har aldrig været tilhænger af en radikal/blåøjet Nordkraft, men AaB er mit “landshold”. Det er den klub der repræsenterer, hvor jeg er fra og en del af ens identitet ja nærmest et familiemedlem. Derfor skal det også være drevet af nogle mennesker man føler er en af os og som har AaB som hjerteblod udover levebrød.
Dermed ikke sagt, at følelser for AaB er en garanti for dygtighed, men det ærgrer mig den lokale institution og stolthed blev midrygtet så meget, at vi ikke længere uddanner gode talenter, dygtige trænere eller store ledere. Nordkraften var så vidt den rigtige retning udover man havde undervurderet hvad det krævede at drive et moderne akademi og man ikke havde spillerne til at gøre det så radikalt.


Sent from my iPhone using Tapatalk Pro

Du rammer ret præcist, hvad jeg - og sikkert de fleste andre nordjyder - føler i alt det her.

Personligt er jeg ligeglad med, hvor de enkelte nøglepositioner kommer fra, problemet ligger i, hvis man dræner hele klubben for lokal identitet, så folket ikke længere kan spejle sig i klubben. Dét kan koste i det lange løb.

Hvis AaB bliver bedre til de ting og det arbejde, som de udfører på Hornevej og i landsdelen, så er der også en mulighed for, at vi vil se ikke bare nye generationer af talentfulde spillere, men også talentfulde trænere, som meget vel kan være lokale der har udviklet sig og kommet op internt i organisationen. På den vis kan vi få eller beholde et lokalt islæt i klubben med nye "Jacob Friis" typer, som jeg tænker de fleste nordjyder og AaB fans kan relatere til.

Jeg må indrømme at en af de ting, jeg har haft det stramt med i forhold til Jacob Figo, er at han altid taler i flosker når han bliver interviewet - feks i Ripodsten. Der virker det lidt meget som tom luft; det der bliver fortalt. Måske er det sundt at få ryddet helt op - det kan jo også give plads til Nordjyder der starter længere nede i hierakiet, som nævnt ovenfor.

[Hanga]

Efter at have sovet på det har jeg det sådan at

- det isoleret er rigtigt at stoppe samarbejdet, hvis man ikke vil det samme. Mangel på strategi og retning har jo netop været er kæmpe issue. Det har været synligt udadtil og jeg ved også netop det var et problem en af vores tidligere trænere var frustreret over. Ledelsen skal trække samme vej
- sådan kortsigtet mangler jeg at se SSE22 for alvor har dygtighed og kapital til at bygge et akademi og finde de rette kapaciteter og nu er der nærmest ingen erfarne kapaciteter i klubben mere.
- rent praktisk ser jeg en potentiel stor faldgrube i at udenlandske folk vil være her længe nok til at bygge noget op eller vil evne den nærværende og god relation med samarbejdsklubberne

- sådan på det dybe plan er jeg pisse bange for, at nøglerne til klubben nu er endegyldigt givet til en udenlandsk ejer og deres lakajer med absolut ingen følelser for AaB og den institution AaB er. De flytter forhåbentlig noget i den positive retning, men det kan lige så vel være vi bare er en legeplads i et par år, hvorefter tyskerne er ude, de ikke rigtigt har bygget noget og vi er lige vidt eller ligefrem være stillet.
Derudover rammer det her jo bare ned i hvad AaB er for os. Jeg har aldrig været tilhænger af en radikal/blåøjet Nordkraft, men AaB er mit “landshold”. Det er den klub der repræsenterer, hvor jeg er fra og en del af ens identitet ja nærmest et familiemedlem. Derfor skal det også være drevet af nogle mennesker man føler er en af os og som har AaB som hjerteblod udover levebrød.
Dermed ikke sagt, at følelser for AaB er en garanti for dygtighed, men det ærgrer mig den lokale institution og stolthed blev midrygtet så meget, at vi ikke længere uddanner gode talenter, dygtige trænere eller store ledere. Nordkraften var så vidt den rigtige retning udover man havde undervurderet hvad det krævede at drive et moderne akademi og man ikke havde spillerne til at gøre det så radikalt.


Sent from my iPhone using Tapatalk Pro

Godt indlæg Jakobsen.
Helt enig i dine betragtninger her.

Som jeg har skrevet nogle gange - det at AaB var en meget familiær klub med mange ledere der havde lang AaB baggrund var et tveægget sværd. Der har nok desværre været en tendens til at nogle fik deres job med lidt for meget vægt på deres AaB baggrund fremfor de kompetencer de bragte, og der har været for få der kom og skubbede til udviklingen i klubben. Men der er også styrker at hente i et stort sammenhold og at menneskerne med ansvaret har et forhold til klubben der rækker ud over det professionelle forhold. Der er ingen tvivl om at det har været stærkt medvirkende til at vi i perioder har overpræsteret som klub - og på samme tid også stærkt medvirkende til, at vi aldrig har evnet at kapitalisere på det og rykke os permanent. Især da de klubfolk der også havde en stor faglig ballast stoppede (Lynge, PEA mv.), begyndte dette at blive tydeligt.

AaB er en klub med stærke rødder og en stærk identitet. Vi ville aldrig kunne have gjort som unge klubber såsom FCM eller FCN som ret hurtigt overgav sin kontrol til fremmede folk der havde andre hensigter end kærlighed til klubben. Det har taget os årtier at nå til den erkendelse, at vi ikke har kunnet følge med udviklingen uden, og selv nu gør det ondt på selvforståelsen og identitetsfølelsen.

Nu har vi sagt A, så må vi også sige B. SSE22 skal stille et hold af ledere som alle vil arbejde I samme retning. Figo kan være nok så dygtig og vellidt, men hvis ikke de er enige om de grundlæggende principper, så duer det ikke og vejene må skilles. Vi kan så blot sidde tilbage og håbe at den vej som SSE22 vil også er den rigtige og en vi kan genkende klubben i.

[Forza]

Efter at have sovet på det har jeg det sådan at

- det isoleret er rigtigt at stoppe samarbejdet, hvis man ikke vil det samme. Mangel på strategi og retning har jo netop været er kæmpe issue. Det har været synligt udadtil og jeg ved også netop det var et problem en af vores tidligere trænere var frustreret over. Ledelsen skal trække samme vej
- sådan kortsigtet mangler jeg at se SSE22 for alvor har dygtighed og kapital til at bygge et akademi og finde de rette kapaciteter og nu er der nærmest ingen erfarne kapaciteter i klubben mere.
- rent praktisk ser jeg en potentiel stor faldgrube i at udenlandske folk vil være her længe nok til at bygge noget op eller vil evne den nærværende og god relation med samarbejdsklubberne

- sådan på det dybe plan er jeg pisse bange for, at nøglerne til klubben nu er endegyldigt givet til en udenlandsk ejer og deres lakajer med absolut ingen følelser for AaB og den institution AaB er. De flytter forhåbentlig noget i den positive retning, men det kan lige så vel være vi bare er en legeplads i et par år, hvorefter tyskerne er ude, de ikke rigtigt har bygget noget og vi er lige vidt eller ligefrem være stillet.
Derudover rammer det her jo bare ned i hvad AaB er for os. Jeg har aldrig været tilhænger af en radikal/blåøjet Nordkraft, men AaB er mit “landshold”. Det er den klub der repræsenterer, hvor jeg er fra og en del af ens identitet ja nærmest et familiemedlem. Derfor skal det også være drevet af nogle mennesker man føler er en af os og som har AaB som hjerteblod udover levebrød.
Dermed ikke sagt, at følelser for AaB er en garanti for dygtighed, men det ærgrer mig den lokale institution og stolthed blev midrygtet så meget, at vi ikke længere uddanner gode talenter, dygtige trænere eller store ledere. Nordkraften var så vidt den rigtige retning udover man havde undervurderet hvad det krævede at drive et moderne akademi og man ikke havde spillerne til at gøre det så radikalt.


Sent from my iPhone using Tapatalk Pro

Godt indlæg Jakobsen.
Helt enig i dine betragtninger her.

Som jeg har skrevet nogle gange - det at AaB var en meget familiær klub med mange ledere der havde lang AaB baggrund var et tveægget sværd. Der har nok desværre været en tendens til at nogle fik deres job med lidt for meget vægt på deres AaB baggrund fremfor de kompetencer de bragte, og der har været for få der kom og skubbede til udviklingen i klubben. Men der er også styrker at hente i et stort sammenhold og at menneskerne med ansvaret har et forhold til klubben der rækker ud over det professionelle forhold. Der er ingen tvivl om at det har været stærkt medvirkende til at vi i perioder har overpræsteret som klub - og på samme tid også stærkt medvirkende til, at vi aldrig har evnet at kapitalisere på det og rykke os permanent. Især da de klubfolk der også havde en stor faglig ballast stoppede (Lynge, PEA mv.), begyndte dette at blive tydeligt.

AaB er en klub med stærke rødder og en stærk identitet. Vi ville aldrig kunne have gjort som unge klubber såsom FCM eller FCN som ret hurtigt overgav sin kontrol til fremmede folk der havde andre hensigter end kærlighed til klubben. Det har taget os årtier at nå til den erkendelse, at vi ikke har kunnet følge med udviklingen uden, og selv nu gør det ondt på selvforståelsen og identitetsfølelsen.

Nu har vi sagt A, så må vi også sige B. SSE22 skal stille et hold af ledere som alle vil arbejde I samme retning. Figo kan være nok så dygtig og vellidt, men hvis ikke de er enige om de grundlæggende principper, så duer det ikke og vejene må skilles. Vi kan så blot sidde tilbage og håbe at den vej som SSE22 vil også er den rigtige og en vi kan genkende klubben i.

Fine betragtninger, Hanga.

SSE har investeret og jeg synes faktisk de hidtil har været respektfulde for AaB og kulturen med deres indtog. Der er dog ingen tvivl om at de sætter retningen. Kan man ikke se sig i det, bør man ikke være i klubben.

Figo har jeg stor sympati for - og som en af de eneste ægte AaB’ere er det træls at se ham smutte. Men det kunne tilsyneladende ikke være anderledes.

[Maglau]

Efter at have sovet på det har jeg det sådan at

- det isoleret er rigtigt at stoppe samarbejdet, hvis man ikke vil det samme. Mangel på strategi og retning har jo netop været er kæmpe issue. Det har været synligt udadtil og jeg ved også netop det var et problem en af vores tidligere trænere var frustreret over. Ledelsen skal trække samme vej
- sådan kortsigtet mangler jeg at se SSE22 for alvor har dygtighed og kapital til at bygge et akademi og finde de rette kapaciteter og nu er der nærmest ingen erfarne kapaciteter i klubben mere.
- rent praktisk ser jeg en potentiel stor faldgrube i at udenlandske folk vil være her længe nok til at bygge noget op eller vil evne den nærværende og god relation med samarbejdsklubberne

- sådan på det dybe plan er jeg pisse bange for, at nøglerne til klubben nu er endegyldigt givet til en udenlandsk ejer og deres lakajer med absolut ingen følelser for AaB og den institution AaB er. De flytter forhåbentlig noget i den positive retning, men det kan lige så vel være vi bare er en legeplads i et par år, hvorefter tyskerne er ude, de ikke rigtigt har bygget noget og vi er lige vidt eller ligefrem være stillet.
Derudover rammer det her jo bare ned i hvad AaB er for os. Jeg har aldrig været tilhænger af en radikal/blåøjet Nordkraft, men AaB er mit “landshold”. Det er den klub der repræsenterer, hvor jeg er fra og en del af ens identitet ja nærmest et familiemedlem. Derfor skal det også være drevet af nogle mennesker man føler er en af os og som har AaB som hjerteblod udover levebrød.
Dermed ikke sagt, at følelser for AaB er en garanti for dygtighed, men det ærgrer mig den lokale institution og stolthed blev midrygtet så meget, at vi ikke længere uddanner gode talenter, dygtige trænere eller store ledere. Nordkraften var så vidt den rigtige retning udover man havde undervurderet hvad det krævede at drive et moderne akademi og man ikke havde spillerne til at gøre det så radikalt.


Sent from my iPhone using Tapatalk Pro

Godt indlæg Jakobsen.
Helt enig i dine betragtninger her.

Som jeg har skrevet nogle gange - det at AaB var en meget familiær klub med mange ledere der havde lang AaB baggrund var et tveægget sværd. Der har nok desværre været en tendens til at nogle fik deres job med lidt for meget vægt på deres AaB baggrund fremfor de kompetencer de bragte, og der har været for få der kom og skubbede til udviklingen i klubben. Men der er også styrker at hente i et stort sammenhold og at menneskerne med ansvaret har et forhold til klubben der rækker ud over det professionelle forhold. Der er ingen tvivl om at det har været stærkt medvirkende til at vi i perioder har overpræsteret som klub - og på samme tid også stærkt medvirkende til, at vi aldrig har evnet at kapitalisere på det og rykke os permanent. Især da de klubfolk der også havde en stor faglig ballast stoppede (Lynge, PEA mv.), begyndte dette at blive tydeligt.

AaB er en klub med stærke rødder og en stærk identitet. Vi ville aldrig kunne have gjort som unge klubber såsom FCM eller FCN som ret hurtigt overgav sin kontrol til fremmede folk der havde andre hensigter end kærlighed til klubben. Det har taget os årtier at nå til den erkendelse, at vi ikke har kunnet følge med udviklingen uden, og selv nu gør det ondt på selvforståelsen og identitetsfølelsen.

Nu har vi sagt A, så må vi også sige B. SSE22 skal stille et hold af ledere som alle vil arbejde I samme retning. Figo kan være nok så dygtig og vellidt, men hvis ikke de er enige om de grundlæggende principper, så duer det ikke og vejene må skilles. Vi kan så blot sidde tilbage og håbe at den vej som SSE22 vil også er den rigtige og en vi kan genkende klubben i.

Fine betragtninger, Hanga.

SSE har investeret og jeg synes faktisk de hidtil har været respektfulde for AaB og kulturen med deres indtog. Der er dog ingen tvivl om at de sætter retningen. Kan man ikke se sig i det, bør man ikke være i klubben.

Figo har jeg stor sympati for - og som en af de eneste ægte AaB’ere er det træls at se ham smutte. Men det kunne tilsyneladende ikke være anderledes.

Enig skulle til at skrive et lignende indlæg. Jeg håber næsten at Figo er pisse dygtig og hans fyring udelukkende er uenighed om strategien. Det betyder nemlig at SS22 har en plan for hele klubben de ønsker at Implementere koste hvad det vil.
I min verden er det et tegn på profesionalisme og langsigtet planlægning. Den slags er det bedste grundlag for succes.

[Raptorr]

Efter at have sovet på det har jeg det sådan at

- det isoleret er rigtigt at stoppe samarbejdet, hvis man ikke vil det samme. Mangel på strategi og retning har jo netop været er kæmpe issue. Det har været synligt udadtil og jeg ved også netop det var et problem en af vores tidligere trænere var frustreret over. Ledelsen skal trække samme vej
- sådan kortsigtet mangler jeg at se SSE22 for alvor har dygtighed og kapital til at bygge et akademi og finde de rette kapaciteter og nu er der nærmest ingen erfarne kapaciteter i klubben mere.
- rent praktisk ser jeg en potentiel stor faldgrube i at udenlandske folk vil være her længe nok til at bygge noget op eller vil evne den nærværende og god relation med samarbejdsklubberne

- sådan på det dybe plan er jeg pisse bange for, at nøglerne til klubben nu er endegyldigt givet til en udenlandsk ejer og deres lakajer med absolut ingen følelser for AaB og den institution AaB er. De flytter forhåbentlig noget i den positive retning, men det kan lige så vel være vi bare er en legeplads i et par år, hvorefter tyskerne er ude, de ikke rigtigt har bygget noget og vi er lige vidt eller ligefrem være stillet.
Derudover rammer det her jo bare ned i hvad AaB er for os. Jeg har aldrig været tilhænger af en radikal/blåøjet Nordkraft, men AaB er mit “landshold”. Det er den klub der repræsenterer, hvor jeg er fra og en del af ens identitet ja nærmest et familiemedlem. Derfor skal det også være drevet af nogle mennesker man føler er en af os og som har AaB som hjerteblod udover levebrød.
Dermed ikke sagt, at følelser for AaB er en garanti for dygtighed, men det ærgrer mig den lokale institution og stolthed blev midrygtet så meget, at vi ikke længere uddanner gode talenter, dygtige trænere eller store ledere. Nordkraften var så vidt den rigtige retning udover man havde undervurderet hvad det krævede at drive et moderne akademi og man ikke havde spillerne til at gøre det så radikalt.


Sent from my iPhone using Tapatalk Pro

Godt indlæg Jakobsen.
Helt enig i dine betragtninger her.

Som jeg har skrevet nogle gange - det at AaB var en meget familiær klub med mange ledere der havde lang AaB baggrund var et tveægget sværd. Der har nok desværre været en tendens til at nogle fik deres job med lidt for meget vægt på deres AaB baggrund fremfor de kompetencer de bragte, og der har været for få der kom og skubbede til udviklingen i klubben. Men der er også styrker at hente i et stort sammenhold og at menneskerne med ansvaret har et forhold til klubben der rækker ud over det professionelle forhold. Der er ingen tvivl om at det har været stærkt medvirkende til at vi i perioder har overpræsteret som klub - og på samme tid også stærkt medvirkende til, at vi aldrig har evnet at kapitalisere på det og rykke os permanent. Især da de klubfolk der også havde en stor faglig ballast stoppede (Lynge, PEA mv.), begyndte dette at blive tydeligt.

AaB er en klub med stærke rødder og en stærk identitet. Vi ville aldrig kunne have gjort som unge klubber såsom FCM eller FCN som ret hurtigt overgav sin kontrol til fremmede folk der havde andre hensigter end kærlighed til klubben. Det har taget os årtier at nå til den erkendelse, at vi ikke har kunnet følge med udviklingen uden, og selv nu gør det ondt på selvforståelsen og identitetsfølelsen.

Nu har vi sagt A, så må vi også sige B. SSE22 skal stille et hold af ledere som alle vil arbejde I samme retning. Figo kan være nok så dygtig og vellidt, men hvis ikke de er enige om de grundlæggende principper, så duer det ikke og vejene må skilles. Vi kan så blot sidde tilbage og håbe at den vej som SSE22 vil også er den rigtige og en vi kan genkende klubben i.

Fine betragtninger, Hanga.

SSE har investeret og jeg synes faktisk de hidtil har været respektfulde for AaB og kulturen med deres indtog. Der er dog ingen tvivl om at de sætter retningen. Kan man ikke se sig i det, bør man ikke være i klubben.

Figo har jeg stor sympati for - og som en af de eneste ægte AaB’ere er det træls at se ham smutte. Men det kunne tilsyneladende ikke være anderledes.

Enig skulle til at skrive et lignende indlæg. Jeg håber næsten at Figo er pisse dygtig og hans fyring udelukkende er uenighed om strategien. Det betyder nemlig at SS22 har en plan for hele klubben de ønsker at Implementere koste hvad det vil.
I min verden er det et tegn på profesionalisme og langsigtet planlægning. Den slags er det bedste grundlag for succes.

SSE22 og Kappmeier har flere gange understreget, at de arbejder med langsigtet med planlægning og mål. Eneste undtagelse herfra var oprykningen, som skulle sikres hurtigst muligt, altså i denne sæson.

[KlaskmyggenNoah]

Efter at have sovet på det har jeg det sådan at

- det isoleret er rigtigt at stoppe samarbejdet, hvis man ikke vil det samme. Mangel på strategi og retning har jo netop været er kæmpe issue. Det har været synligt udadtil og jeg ved også netop det var et problem en af vores tidligere trænere var frustreret over. Ledelsen skal trække samme vej
- sådan kortsigtet mangler jeg at se SSE22 for alvor har dygtighed og kapital til at bygge et akademi og finde de rette kapaciteter og nu er der nærmest ingen erfarne kapaciteter i klubben mere.
- rent praktisk ser jeg en potentiel stor faldgrube i at udenlandske folk vil være her længe nok til at bygge noget op eller vil evne den nærværende og god relation med samarbejdsklubberne

- sådan på det dybe plan er jeg pisse bange for, at nøglerne til klubben nu er endegyldigt givet til en udenlandsk ejer og deres lakajer med absolut ingen følelser for AaB og den institution AaB er. De flytter forhåbentlig noget i den positive retning, men det kan lige så vel være vi bare er en legeplads i et par år, hvorefter tyskerne er ude, de ikke rigtigt har bygget noget og vi er lige vidt eller ligefrem være stillet.
Derudover rammer det her jo bare ned i hvad AaB er for os. Jeg har aldrig været tilhænger af en radikal/blåøjet Nordkraft, men AaB er mit “landshold”. Det er den klub der repræsenterer, hvor jeg er fra og en del af ens identitet ja nærmest et familiemedlem. Derfor skal det også være drevet af nogle mennesker man føler er en af os og som har AaB som hjerteblod udover levebrød.
Dermed ikke sagt, at følelser for AaB er en garanti for dygtighed, men det ærgrer mig den lokale institution og stolthed blev midrygtet så meget, at vi ikke længere uddanner gode talenter, dygtige trænere eller store ledere. Nordkraften var så vidt den rigtige retning udover man havde undervurderet hvad det krævede at drive et moderne akademi og man ikke havde spillerne til at gøre det så radikalt.


Sent from my iPhone using Tapatalk Pro

Du rammer ret præcist, hvad jeg - og sikkert de fleste andre nordjyder - føler i alt det her.

Personligt er jeg ligeglad med, hvor de enkelte nøglepositioner kommer fra, problemet ligger i, hvis man dræner hele klubben for lokal identitet, så folket ikke længere kan spejle sig i klubben. Dét kan koste i det lange løb.

..Og sådan er jeg præcist ved at have det, hvor ondt det end gør at indrømme det.

AaB er en god gammel ven, som jeg har haft en masse oplevelser med, men han er så småt er ved at forandre sig så meget, at jeg ikke kan kende ham længere, eller måske har jeg bare glemt at udvikle mig sammen med ham, men det er bare ikke længere hvad det var engang....
Håber stadigvæk det går ham godt, og glæder mig på hans vegne når det går godt, er trist når det går skidt, men det er mest pga. historien, ikke så meget den han er længere...

[Hovedet]

Efter at have sovet på det har jeg det sådan at

- det isoleret er rigtigt at stoppe samarbejdet, hvis man ikke vil det samme. Mangel på strategi og retning har jo netop været er kæmpe issue. Det har været synligt udadtil og jeg ved også netop det var et problem en af vores tidligere trænere var frustreret over. Ledelsen skal trække samme vej
- sådan kortsigtet mangler jeg at se SSE22 for alvor har dygtighed og kapital til at bygge et akademi og finde de rette kapaciteter og nu er der nærmest ingen erfarne kapaciteter i klubben mere.
- rent praktisk ser jeg en potentiel stor faldgrube i at udenlandske folk vil være her længe nok til at bygge noget op eller vil evne den nærværende og god relation med samarbejdsklubberne

- sådan på det dybe plan er jeg pisse bange for, at nøglerne til klubben nu er endegyldigt givet til en udenlandsk ejer og deres lakajer med absolut ingen følelser for AaB og den institution AaB er. De flytter forhåbentlig noget i den positive retning, men det kan lige så vel være vi bare er en legeplads i et par år, hvorefter tyskerne er ude, de ikke rigtigt har bygget noget og vi er lige vidt eller ligefrem være stillet.
Derudover rammer det her jo bare ned i hvad AaB er for os. Jeg har aldrig været tilhænger af en radikal/blåøjet Nordkraft, men AaB er mit “landshold”. Det er den klub der repræsenterer, hvor jeg er fra og en del af ens identitet ja nærmest et familiemedlem. Derfor skal det også være drevet af nogle mennesker man føler er en af os og som har AaB som hjerteblod udover levebrød.
Dermed ikke sagt, at følelser for AaB er en garanti for dygtighed, men det ærgrer mig den lokale institution og stolthed blev midrygtet så meget, at vi ikke længere uddanner gode talenter, dygtige trænere eller store ledere. Nordkraften var så vidt den rigtige retning udover man havde undervurderet hvad det krævede at drive et moderne akademi og man ikke havde spillerne til at gøre det så radikalt.


Sent from my iPhone using Tapatalk Pro

Du rammer ret præcist, hvad jeg - og sikkert de fleste andre nordjyder - føler i alt det her.

Personligt er jeg ligeglad med, hvor de enkelte nøglepositioner kommer fra, problemet ligger i, hvis man dræner hele klubben for lokal identitet, så folket ikke længere kan spejle sig i klubben. Dét kan koste i det lange løb.

..Og sådan er jeg præcist ved at have det, hvor ondt det end gør at indrømme det.

AaB er en god gammel ven, som jeg har haft en masse oplevelser med, men han er så småt er ved at forandre sig så meget, at jeg ikke kan kende ham længere, eller måske har jeg bare glemt at udvikle mig sammen med ham, men det er bare ikke længere hvad det var engang....
Håber stadigvæk det går ham godt, og glæder mig på hans vegne når det går godt, er trist når det går skidt, men det er mest pga. historien, ikke så meget den han er længere...

Omvendt havde jeg også uhyre vanskeligt ved at spejle mig i koncernævlet i 00erne og lige så vanskeligt ved at identificere med talent- og nordjydesnakken efter 2014. Mest af alt fordi det hurtigt antog ren floskelkarakter, der ikke havde bund i virkeligheden. Begge veje førte AaB lige lukt i en afgrund på hver deres måde.

Jeg har slet ikke indsigt nok i klubben eller talentarbejdet til at kunne vurdere fyringen af Figo. Og det er også alt for tidligt at konkludere noget som helst på tyskerne indtog i AaB - ja, måske lige udover, at vi havde været ringere stillet i denne sæson uden de 15-20 millioner, der blev skudt i klubben før sæsonstart.

Ikke desto mindre synes jeg, at der for første gang i meget lang tid virker til at være kommet facon over AaB, og at handling og visioner følges ad. Vi er langt fra nullernes tågesnak om synergieffekter eller fra slut10ernes sniksnak om CIES-lister.

Vi har stået med to tilgange i de sidste 20 år, der begge har været en komplet katastrofe. Senest talentgøglet efter 2014, der jo også skulle ses i lyset af reaktion med koncernsnakken. Derfor kan man også være tilbøjelig til at tage afstand fra alt, der havde med den foregående epoke at gøre.

Personligt var jeg til sidst ved at få fnidder af det nonsens om nordjyder og nabosønner. Derfor skal jeg selvfølgelig ikke gå helt over i den modsatte grøft og sætte lighedstegn mellem nordjyde og inkompetence og glorificere alt, der kommer udefra. Det er håbet, at vi kan finde en balancegang i den nye tid, der er på vej. Og som forhåbentlig bliver markant sjovere end de rædselsfulde 10 år, der er gået forud.