Fodbold er en benhård forretning

Her debatteres alt generelt om AaB Fodbold.
Besvar
Brugeravatar
Don C
2. div
2. div
Indlæg: 241
Tilmeldt: 3. aug 2005, 19:41
Geografisk sted: Aalborg

Fodbold er en benhård forretning

Indlæg af Don C » 29. feb 2012, 19:23

Fodbold – en benhård forretning

Det er efterhånden gået op for nogle af de danske klubber, at fodbold er andet en hjerte og drømme, at det også er en benhård forretning.

Markedsføring er en vital del af det, at have en fodboldklub i dag, og en fodboldklub kan markedsføres på mange måder. Nogle er mere effektive end andre og nogle af metoderne er penge ud af vinduet

Et klart eksempel på dårlig markedsføring, så man blandt andet ved AaB's sidste aktieemission. Hvorfor mener jeg det?

Svaret er meget klart – Aktier i en fodboldklub, er ofte noget der købes med hjertet, fordi man har sympati for klubben, fordi man gerne vil det bedste for klubben og fordi man gerne vil være med til at redde en klub, som er i økonomiske vanskeligheder.

Følelserne er med

Når noget skal købes med følelser, er det vigtigt at hele essensen af markedsføringen omkring aktieemissionen er på plads. Det være sig radio- og tv-spots. Det skal være de skrevne pressemeddelelser og den valgte landingpage man kommer til, når man via internettet skal ind og købe sine aktier.

Hvad sker der når man kommer ind på landingpagen? Det er her det går helt galt for AaB. De har simpelthen valgt at køre med adsense reklamer på en landingpage hvor man skal købe aktier – i en hver markedsføringsmæssig situation som denne, er det simpelthen noget nær en dødssynd at gøre sådan noget.

På en landingpage som denne, skal der spilles på følelser omhandlende AaB, det kan være udtalelser fra folk, der i denne aktieemission har valgt at spendere penge på klubben, føj et par enkelte videoer til, med de store resultater klubben har præsteret, det kunne være sejren over Deportivo La Coruna, det kunne være sejren over Celtic på hjemmebane – det uafgjorte resultat ude mod United – sæt selv flere ind her – der er nok at vælge imellem.

Det handler om at få stoltheden frem, troen på at klubben nok skal overleve og at det økonomiske fundament er ved at blive bygget fornuftigt op igen. En super professionel landingpage med adgang til aktiekøbet – kan sagtens signalere dette – Ikke som den nuværende AaBsport.dk side, som signalerer reklameforvirring.

Selvfølgelig skal klubben kigge på alle de muligheder, der er for at tjene penge, i en økonomisk svær tid. Dog handler det om at kigge på hele billedet og ikke kun på hjemmesiden alene, hvor man så sætter nogle annoncer fra Google op, som ikke har den store relevans.

Kig på hjemmesiden

Hvor er det tydelige samarbejde med den officielle fanklub, Hvor er det målrettede arbejde med at blive hele nordjyllands klub, hvor kommer det frem om det er fodbold eller ishockey, hvorfor er der 3 annoncegrupper fra Adsense og en bannerreklame fra Osuma.

Hvor er hjertet henne her? Det mangler i stor grad, ikke just noget der rent forretningsmæssigt får en til at ryste op med penge til en ny aktieemission, eller gør at man bliver voldsomt meget mere AaB fan når man kommer ind på hjemmesiden.
Hvad er signalværdien??

Den er nedadgående i stor stil – giv siden en overhaling, tilføj flere call to action knapper, der har relevans for AaB – få skiftet det tamme tilmeld dig nyhedsbrevet ud – forklar med 2-3 linjers tekst, hvorfor det er en god idé at tilmelde sig nyhedsbrevet. Få lavet flere synlige forbindelser med blandt andet den officielle fanklub, så der kan blive meldt flere ind og ad den vej styrke det sociale netværk.

Lav flere synlige tiltag – blandt andet med hvor spillerne kommer ud næste gang i nordjylland, så det kan blive et endnu større tilløbsstykke end det er nu. Skal der findes flere sponsorer, nytter det ikke at gemme tilmeldingsmuligheden midt på siden, sammen med andre annoncer. Gør det mere synligt og lav det som en video, der kort fortæller hvilke fordele der er ved at blive sponsor i AaB.

Tlf. nr og andre kontaktinformationer skal også være mere synlige, de kommer først til syne når du scroller helt ned i bunden af hjemmesiden, hvorfor skal det gemmes væk? Er man bange for at blive kontaktet???

Tænk nu Cool Business

Skal fodboldforretningen bestå – Skal der tænkes Cool business og ikke halve og trekvarte løsninger, hvor man går lidt den ene vej og lidt den anden vej. Der bliver talt om en aktieemission mere i løbet af 2012 – hvor man gerne vil sikre klubbens fremtid. Skal den blive til mere end den sidste, hvor målet var 50 millioner og resultatet blev 13 millioner mindre, lige omkring de 37 millioner, skal der andre boller på suppen.

Gå all in – gør det professionelt fuldt ud – ikk nogle halve løsninger, hvor der dukker adsense op på aktielandingpagen.

Få lavet en landingpage som råber køb aktier her – få bragt de rigtige historier frem, sæt mål for sidevisninger og tilmeldinger – lav korte præcise tekster, velformulerede ud i call-to-action.

Ryk hjemmesiden et niveau eller flere op. Få nu fjernet alt det overflødige reklame, gør det mere relevant for supportere og sponsorer – få rykket tlf. nr. mere frem på siden, så man ved spørgsmål om blandt andet aktier hurtigt kan få svar.

Giv sponsorerne en bar, hvor de på skift kommer frem, med et par korte sætninger, det giver meget mere power, end det kedelige billede som er nu, med de 4 store sponsorer.

Der er mange flere muligheder – tag fat på dem, byg nu det online billede op, så I som professionel virksomhed kan være det bekendt. Årstallet er 2012, det er cool business – hverken mere eller mindre, så agér i stedet for at reagere på det.

Jeg ved vi alle vil det bedste for klubben, der er nordjyllands stolthed – AaB skal også bare agere som de selv ønsker det, blandt andet med et online billede, som for alvor sparker døren ind til hele nordjylland.

Jeg ved I kan!!!
Why be good, when you can be the best...
Forza 9000

Brugeravatar
Klaus
Allstar
Allstar
Indlæg: 4235
Tilmeldt: 6. jul 2005, 15:52
Geografisk sted: Struer

Re: Fodbold er en benhård forretning

Indlæg af Klaus » 29. feb 2012, 19:56

Hvor har du dog ret....

Jeg synes dog AaB rent faktisk har gjort det bedre de sidste år. Man har i nogen grad formået at få den enkelte tilhænger tilbage i centrum. I gamle dage var det som om, at man var fløjtende ligeglad med tilskuerne. Man mistede utroligt mange små sponsorer fordi det nu kun handlede om de "store fisk". Man fjernede kampprogrammet, hvor annoncører "billigt" kunne støtte klubben og den enkelte tilskuer kunne få førstehåndsinformation fra deres klub.

Dette har vist sig som en utrolig farlig vej, nu hvor de store sponsorer ikke vil lege så meget med mere som tidligere. Jeg synes der er brug for, at man fortsætter den positive branding i hele Nordjylland og samtidig får fat i de små sponsorer igen. Tiden er kommet til, at hver en krone man kan få skal kradses ind. Om det så er nok ved jeg ikke. Vi hænger vel stadigvæk på store lejeomkostninger, fx fra nu lukkede College. De penge er der nu kun en fodboldafdeling til at betale. Jeg tror der skal knokles rigtigt meget bare for at overleve. Udgifterne, inden vi overhovedet har betalt en øre til spillerne er for høje, og vi kan ikke gøre noget ved det. Det ser svært ud...

white splash
Allstar
Allstar
Indlæg: 1346
Tilmeldt: 31. jan 2006, 12:47
Favoritspiller: Jimmy Nielsen, Rade Prica og Søren Andersen
Geografisk sted: Aalborg

Re: Fodbold er en benhård forretning

Indlæg af white splash » 29. feb 2012, 21:12

SUPER INDLÆG!!

Er jeg den eneste der har Bo Bech's stemme i hovedet, når jeg læser det? :P
1 2 3 Jimmy er en mur!

Brugeravatar
Brodernumsi
Allstar
Allstar
Indlæg: 3246
Tilmeldt: 17. aug 2008, 13:37
Favoritspiller: Enevoldsen
Geografisk sted: Vestbyen

Re: Fodbold er en benhård forretning

Indlæg af Brodernumsi » 29. feb 2012, 21:41

white splash skrev:SUPER INDLÆG!!

Er jeg den eneste der har Bo Bech's stemme i hovedet, når jeg læser det? :P
NEJ NEJ NEJ, DET GÅR VIRKLIG IK!

Ellers fedt indlæg, send det til bestyrelsen.
Som så mange andre hold i denne sæson blev de ydmyget, da de kom til Nordjylland. -Andreas Kraul.

Fabbe
Allstar
Allstar
Indlæg: 2148
Tilmeldt: 6. jul 2005, 13:41
Favoritspiller: Henrik Vandet Kristensen
Geografisk sted: Der, Kjeld Thorst kommer fra

Re: Fodbold er en benhård forretning

Indlæg af Fabbe » 1. mar 2012, 00:44

Klaus skrev:Jeg synes dog AaB rent faktisk har gjort det bedre de sidste år. Man har i nogen grad formået at få den enkelte tilhænger tilbage i centrum. I gamle dage var det som om, at man var fløjtende ligeglad med tilskuerne. Man mistede utroligt mange små sponsorer fordi det nu kun handlede om de "store fisk". Man fjernede kampprogrammet, hvor annoncører "billigt" kunne støtte klubben og den enkelte tilskuer kunne få førstehåndsinformation fra deres klub.
Det er en biting i denne tråd, men kampprogrammet var altså et selvdødt ådsel, og jeg tror, det er endnu vanskeligere at lancere i dag, hvor informationer fyger om ørerne på os fra smartphones, diodebander og storskærme med mere. Kampprogrammet havde sin storhedstid, da informationerne var langt færre og langt mere eftertragtede, og da dækningen af kampene blev større og allestedsnærværende, holdt folk op med at give de 10 kroner for det lille hæfte med holdbillede på forsiden. Jeg husker, at man rent faktisk gjorde en indsats for at forbedre og forny programmet omkring år 2000, men uden succes.

Så kan det godt være, at man kan lancere en ny AaB-tryksag, men den må man tænke fra bunden, for kampprogrammet vækker man ikke til live.
Ceterum censeo Hafnium esse delendam

Brugeravatar
MONKEY
Drenge
Drenge
Indlæg: 39
Tilmeldt: 14. jan 2011, 11:39
Geografisk sted: København

Re: Fodbold er en benhård forretning

Indlæg af MONKEY » 1. mar 2012, 09:43

Vi fans kan faktisk gøre noget for AaB ang. sponsorer. i lidt penge i kassen. I samarbejde med klubben kan tilhængerne lave små sponsorpakker, der eksempelvis indeholder annoncepladser på f.eks. AaBfan.dk, ASChjemmeside, debatside.dk der kan vise sponsorannoncer i Boardindeks etc., samt AaB tilhængere, der eksempelvis har eget firma og herigennem kan og har lyst til at eksponere en eller flere sponsorer.
Har tænkt på, at der snart bør laves endnu en AaB hjemmeside pakket lækkert ind designmæssigt og godt sat op til et community med AaB tilhængere og interesserede. Men det kunne være fedt hvis AaB.fan og Vesttribunen ville starte med at hjælpe de mindre potentielle sponsorer til AaB, med at give annonceplads til dem og på den måde styrke deres position på deres marked.
Jeg har dog desværre ikke tid eller overskud til at gå i gang med ideerne...

Brugeravatar
MONKEY
Drenge
Drenge
Indlæg: 39
Tilmeldt: 14. jan 2011, 11:39
Geografisk sted: København

Re: Fodbold er en benhård forretning

Indlæg af MONKEY » 1. mar 2012, 09:45

Og AaB bør få lavet en app. agf har eksempelvis en mener jeg...

Brugeravatar
Glenn Francisco
Superliga
Superliga
Indlæg: 724
Tilmeldt: 6. jul 2005, 10:08
Favoritspiller: Søren Frederiksen
Geografisk sted: København

Re: Fodbold er en benhård forretning

Indlæg af Glenn Francisco » 1. mar 2012, 11:25

white splash skrev:SUPER INDLÆG!!

Er jeg den eneste der har Bo Bech's stemme i hovedet, når jeg læser det? :P
Hahahaha jeg kan slet ikke tage indlæget seriøst mere, nu hvor jeg kun kan høre Bo Bech :D
En rigtig AaB fan råber såååå'uuh!

Brugeravatar
Don C
2. div
2. div
Indlæg: 241
Tilmeldt: 3. aug 2005, 19:41
Geografisk sted: Aalborg

Re: Fodbold er en benhård forretning

Indlæg af Don C » 1. mar 2012, 17:48

Har overvejet at sende det til bestyrelsen - overvejer også andre dele af den skrevne presse - for at se om der er nogle, der vil tage hånd om det...

Vi skal være et fodboldflagskib i det nordjyske og ikke reagere men agere ud fra det - vi kommer aldrig foran ved at gå i andres fodspor...
Why be good, when you can be the best...
Forza 9000

Brugeravatar
MrBangDK
Allstar
Allstar
Indlæg: 5089
Tilmeldt: 30. apr 2007, 10:06
Geografisk sted: 2730 - det mondæne Herlev..

Re: Fodbold er en benhård forretning

Indlæg af MrBangDK » 1. mar 2012, 18:34

Don C skrev:Har overvejet at sende det til bestyrelsen - overvejer også andre dele af den skrevne presse - for at se om der er nogle, der vil tage hånd om det...

Vi skal være et fodboldflagskib i det nordjyske og ikke reagere men agere ud fra det - vi kommer aldrig foran ved at gå i andres fodspor...
Tror du AaB bliver bedre til at håndtere sådan noget ved at pressen kommer med en "breaking news" eller "skandalesag"?
Ska' vi hak'?

Brugeravatar
Don C
2. div
2. div
Indlæg: 241
Tilmeldt: 3. aug 2005, 19:41
Geografisk sted: Aalborg

Re: Fodbold er en benhård forretning

Indlæg af Don C » 1. mar 2012, 22:26

Nu er der ikke nogen der taler om skandalesag eller breaking news...

Mere et opråb via debatsider og andre presseforums, hvor den skrevne presse kan være en del af det...Jeg synes ikke mit indlæg er direkte negativ omend der bliver slået noget til puklen, det er jo for hunde da fordi jeg elsker klubben og gerne ser endnu mere professionalisme udi måden at markedsføre sig på...

De var så godt på vej med videoen sidste forår og videoen til dette forår er da også ganske fin - så skal det online billede også bare endnu mere med..Det bliver trods alt vigtigere og vigtigere at promovere sig rigtigt på nettet...

C.
Why be good, when you can be the best...
Forza 9000

Brugeravatar
Pastorius
Allstar
Allstar
Indlæg: 13819
Tilmeldt: 7. jul 2005, 00:20
Geografisk sted: Sorø
Kontakt:

Re: Fodbold er en benhård forretning

Indlæg af Pastorius » 1. mar 2012, 22:31

Don C skrev:Nu er der ikke nogen der taler om skandalesag eller breaking news...

C.
Hvor meget erfaring har du med at tale med journalister? Hvis der skal blive en historie ud af det, så skal der en negativ vinkel på.
Med venlig Hilsen
--
Robert

Gnu
Allstar
Allstar
Indlæg: 3158
Tilmeldt: 29. aug 2006, 09:38
Favoritspiller: Ståle
Geografisk sted: Din mor

Re: Fodbold er en benhård forretning

Indlæg af Gnu » 2. mar 2012, 08:54

Don C skrev:Har overvejet at sende det til bestyrelsen - overvejer også andre dele af den skrevne presse - for at se om der er nogle, der vil tage hånd om det...

Vi skal være et fodboldflagskib i det nordjyske og ikke reagere men agere ud fra det - vi kommer aldrig foran ved at gå i andres fodspor...
I så fald skal du nok luge lidt ud i gentagelserne og flosklerne. "Nogle er mere effektive end andre." - No shit!
"Jeg tror 100 procent på top seks. Jeg synes, vi har en rigtig, rigtig stærk trup og måske også den stærkeste i den tid, jeg har været her."

- Lucas Andersen 25. juli 2022

Brugeravatar
Peter A.
Allstar
Allstar
Indlæg: 1002
Tilmeldt: 6. jul 2005, 12:49
Favoritspiller: Stone Cold Steve Austin
Geografisk sted: Nordenfjords

Re: Fodbold er en benhård forretning

Indlæg af Peter A. » 5. mar 2012, 15:53

Rigtigt godt skrevet Don C.

Og hvor rammer du rigtigt på mange punkter..
Hey AaB!

Besvar