https://aabsport.dk/nyheder/2022/juli/f ... serveliga/
Reserveligaen bliver nu officielt erstattet af Future Cup i et forsøg på at gøre reservekampene mere målrettet yngre spillere.
AaBsport.dk skrev:Klubberne skal primært stille med spillere U21 og yngre. Dog er der mulighed for at supplere med op til fem ældre spillere i truppen, hvad enten det måtte være spillere, der ikke var i den seneste startopstilling i ligaen, på vej tilbage efter en skadespause eller lignende. I modsætning til tidligere i Reserveliga vil det ikke være muligt for klubberne at benytte lånespillere i kampene – kun spillere som i forvejen er registreret i klubben.
Foruden superligaholdene vil også Esbjerg, Vejle og SønderjyskE deltage i første udgave.
Turneringen kommer til at følge sæsonen, og alle hold spiller 6 kampe i den såkaldte swiss-model over 12 måneder.
Jeg synes ærlig talt det virker noget halvhjertet. Der er tale om 6 kampe i efteråret, og så evt. en finale i Maj måned. Der er lidt forandringer ift. Reserveligaen, men ellers er det samme tynde suppe med ligegyldige kampe.
Jeg argumenterer endnu engang for, at man burde opløse U19-ligaen, og lade de bedste U19 hold deltage i liga-systemet, evt med mulighed for 3 o-21 spillere i truppen eller hvad ved jeg. Man kunne evt. lave en ren U19-pokalturnering som supplement, og sikre sig at de også møder jævnaldrende.