ASC-indestævne 2013 - Nu med natbus efter festen

Her debatteres alt generelt om AaB Fodbold.
Besvar
Aktivitetsudvalget
2. div
2. div
Indlæg: 149
Tilmeldt: 12. dec 2005, 11:42

ASC-indestævne 2013 - Nu med natbus efter festen

Indlæg af Aktivitetsudvalget » 17. dec 2012, 08:48

Så er det tid til årets ASC-indestævne for medlemmer. Planlægningen og de praktiske forberedelser er allerede i gang, og i år vil stævnet som noget nyt have en fest for deltagerne efter stævnet.



Lørdag den 19. januar 2013
Starttidspunktet for stævnet fastlægges senere, da dette naturligvis afhænger af antallet af deltagende hold. Stævnet finder denne gang sted i AaB’s hal på Hornevej, hvor vi har mulighed for at afholde en fest for deltagerne efter stævnet.


Vi kan allerede nu oplyse, at et hold må bestå af op til 7 personer, hvoraf de 4 er på banen ad gangen. Piger er naturligvis også velkomne til at deltage, og deres mål tæller dobbelt (også på: straffespark). Det vil ikke være tilladt at medbringe spillere, som tidligere har ernæret sig som professionelle fodboldspillere på seniorniveau fra Danmarksserien og højere. Husk at du også vil kunne tilmelde dig stævnet som enkeltperson, hvis du gerne vil spille, men ikke kender nok andre til at kunne samle et helt hold, så hjælper vi dig med at få kontakt til andre i samme situation. Nævnes skal også allerede nu, at der ingen aldersgrænse er for deltagelse - uanset om du er 12 eller 70 år er du meget velkommen til stævnet! så send os en mail på adressen administrator@AaB-support-club.dk og så vil vi hjælpe dig med at få kontakt til andre i samme situation. Alle deltagere skal naturligvis være medlemmer af ASC!



Tilmelding
Tilmelding til stævnet kan foretages fra i dag, og som tidligere år skal der betales et depositum på DKK 100,- pr. hold. Pengene, som stævneledelsen betaler tilbage til holdet på dagen, indbetales via ASC-webshoppen. Husk at notere holdnavn samt navne og medlemsnumre på alle holdets spillere i bemærkningsfeltet, når du gennemfører webshop-ordren. Personen der gennemfører ordren bliver samtidig holdets kontaktperson overfor ASC. Sidste frist for tilmelding er lørdag den 12. januar 2013.

Lodtrækningen til puljeinddelingen vil i øvrigt finde sted lige efter tilmeldingsfristen, og igen i år vil lodtrækningen blive optaget og sendt ud på nettet! Nærmere om dette når tilmeldingsfristen nærmer sig!
Tilmelding foregår på: http://a-s-c.dk/shop/429-indestaevne2013" onclick="window.open(this.href);return false;



Efter-fest

I år arrangeres der som noget nyt fest efter stævnet. Festen bliver afholdt i AaB’s lokaler på Hornevej. Til festen vil der være mad, musik, bar med fornuftige priser, og der vil blive afholdt små konkurrencer undervejs. Prisen for entre og mad er kun 30kr pr. person. Vi håber at mange af stævnets deltagere vil tage del i festen.

Tilmelding foregår på: http://a-s-c.dk/shop/430-indestaevne2013-fest" onclick="window.open(this.href);return false;

Udenbys deltagere
Som tidligere år, tilbyder ASC også billig transport for sine udenbys medlemmer. Således er det muligt at komme med DSB helt fra København for blot 100kr tur/retur. For bestilling af udenbys transport, skriv da en mail til mail@AaB-support-club.dk


Der vil, som de foregående år, være en hel række af spændende præmier og gevinster.
Vi glæder os til at se en masse glade spillere og ikke mindst tilskuere i AaB-hallen til januar...

Mvh
AaB Support Club
Aktivitetsudvalget
Vær opmærksom på, at Aktivitetsudvalget ikke svarer på eventuelle spørgsmål her i tråden. Send i stedet en mail til aktivitetsudvalg@AaB-support-club.dk.

Aktivitetsudvalget
2. div
2. div
Indlæg: 149
Tilmeldt: 12. dec 2005, 11:42

Re: ASC-indestævnet 2013 er åben for tilmelding

Indlæg af Aktivitetsudvalget » 10. jan 2013, 10:41

Husk at tilmelde dig årets indestævne

Frist for tilmelding er lørdag d. 12/1-13

Der er allerede 8 hold tilmeldt, så det er bare at samle din venner og stille et hold til årets indestævne.

Efter stævnet afholdes der fest, en fest der også er åben for folk der bare vil være med til at have en sjov aften. Prisen for fest og spisning er kun 30kr!

Der er i år samlet en række af spændende præmier. Præmierne gives bl.a. til:
- Hovedpræmie til det bedste hold - Fodboldarrangement på O'Learys
- Team-præmie til bedste spilledragt: 1 x helflaske på O'Learys
- Individuelle præmier til "Bedste jubelscene", "Bedste Fighter", "Mest entusiastiske tilskuer"
- Spurtpræmier
- Individuelle præstationer
+ mange andre præmier.

Det er også muligt at møde op i hallen og overvære boldekvilibrisme af højeste karakter, og nyde en hyggelig dag i samvær med andre AaB-fans
Vær opmærksom på, at Aktivitetsudvalget ikke svarer på eventuelle spørgsmål her i tråden. Send i stedet en mail til aktivitetsudvalg@AaB-support-club.dk.

Aktivitetsudvalget
2. div
2. div
Indlæg: 149
Tilmeldt: 12. dec 2005, 11:42

Re: ASC-indestævnet 2013 - tilmeldingsfrist lørdag

Indlæg af Aktivitetsudvalget » 11. jan 2013, 09:27

Som en del af den nye samarbejdsaftale mellem O'Learys og AaB Support Club, er der indgået en aftale om, at O'Learys er hovedsponsor for årets ASC-indestævne, som spilles lørdag den 19. januar.

Det betyder, at O'Learys vil sætte lidt kryderi på dagen ved blandt andet at medbringe smagsprøver på en ny Redbull.

Derudover er O'Learys med til at sikre, at der virkelig er mange attraktive præmier ved årets stævne.

Årets præmie til det vindende hold er således er fodboldarrangement på O'Learys til værdi af DKK. 1.400,-
- Der er tale om bordreservation til en valgfri fodboldkamp på O'Learys, hvor der bydes på mad og drikkevarer til det sejrende hold.

O'Learys sponserer også en team-præmie til stævnets flotteste spilledragt. Her vil holdet modtage et gavekort til en helflaske på O'Learys (som kan indløses efter kl. 22.00 fredag og lørdag). Så sørg for at få fundet de spektakulære spilledragter frem til denne dag!

Ydermere har O'Learys sat sig på 3 "ekstrapræmier", der alle består i øl-klippekort til ASC's før- og udekampsarrangementer på O'Learys (hvert med 10 klip). Gives til 'bedste jubelscene', 'bedste fighter', og 'mest entusiastiske tilskuer'. Disse præmier udnævnes ved præmieoverrækkelse efter stævnets afslutning.

I forbindelse med festen efter stævnet vil der samtidig blive trukket lod om et gavekort fra den nye storsponsor i AaB Support Club: Louis Nielsen. Mere følger om denne aftale snarest. Gavekortet gælder et valgfrit par solbriller fra Louis Nielsen - denne eksklusive præmie udtrækkes blandt medlemskort fra stævnets deltagere. Så HUSK DIT MEDLEMSKORT til AaB Support Club denne dag.

Andre udvalgte præmier til årets stævne: En signeret AaB-spillertrøje, en gratis bustur med ASC til hele holdet samt 1-års forlængelse af ASC-medlemsskab til hele holdet.

Vi ser frem til et forrygende indestævne, hvor de to bedste hold som sædvanligt forsvarer de rød/hvide-farver til Inde-DM i starten af februar.

Med sportslige hilsner
Aktivitetsudvalget
Vær opmærksom på, at Aktivitetsudvalget ikke svarer på eventuelle spørgsmål her i tråden. Send i stedet en mail til aktivitetsudvalg@AaB-support-club.dk.

Aktivitetsudvalget
2. div
2. div
Indlæg: 149
Tilmeldt: 12. dec 2005, 11:42

Re: ASC-indestævnet 2013 - tilmeldingsfrist lørdag

Indlæg af Aktivitetsudvalget » 13. jan 2013, 10:41

Så er tilmeldingsfristen for årets indestævne lukket. Det blev til 14 tilmeldte hold.

Festen er stadig åben for tilmelding til onsdag kl 20.00, og alle ASC-medlemmer kan deltage, også selvom man ikke har deltaget i stævnet.
Til festen vil der være flere konkurrencer med fine præmier, bl.a. et par solbriller fra Louis Nielsen efter eget valg
Vær opmærksom på, at Aktivitetsudvalget ikke svarer på eventuelle spørgsmål her i tråden. Send i stedet en mail til aktivitetsudvalg@AaB-support-club.dk.

Aktivitetsudvalget
2. div
2. div
Indlæg: 149
Tilmeldt: 12. dec 2005, 11:42

Re: ASC-indestævne 2013 - Festen stadig åben for tilmeldinge

Indlæg af Aktivitetsudvalget » 17. jan 2013, 21:53

Som en ekstra service til deltagerne i festen, så er der arrangeret fælles gratis bustransport fra Hornevej til Aalborg midtby efter festen. Bussen kører fra Hornevej efter festen kl 0130 og kører kun en gang.
Det er gratis service til festdeltagerne.
Vær opmærksom på, at Aktivitetsudvalget ikke svarer på eventuelle spørgsmål her i tråden. Send i stedet en mail til aktivitetsudvalg@AaB-support-club.dk.

Besvar