Jeg tror den svenske kultur alle dage har været mere (sammen)hold(S)orienteret end vores. Sådan husker jeg det helt tilbage fra de tidlige firsere, når man mødte svenske hold til stævner etc. Når man mødte ét svensk hold, så sad alle andre hold fra klubben som tilskuere og heppede som sindsyge. Det har jeg aldrig mødt i samme grad hos danske (eller andre nationaliteter for den sags skyld) hold. Jeg har altid syntes det var fedt, og kunne man bygge noget lignende op i DK ville det da helt klart være supergodt. Jeg ved ikke hvordan man skulle komme igang.Gamen skrev:Lad mig gerne vende den om, og kalde din fortolkning uhyre forsimplet. Måske den afspejler, at du ikke (længere) bor i Aalborg. Jeg tager gerne udgangspunkt i udviklingen i Sverige igen - den modsiger fuldstændig alt hvad du lige har skrevet. Produktet er ringere end Superligaen, priserne højere og klubberne har sværere ved at holde på de gode spillere end vi har i Danmark. Men det ændrer ikke på at kulturen omkring klubberne, stadionoplevelsen, tilhørsforholdet og relationerne klub og spillere imellem (ja, selv fans imellem) er langt mere dragende, end et eller andet fantasiforhold til en engelsk klub som man elsker og hylder, som dansker i Danmark.Pastorius skrev:
Jeg synes fortolkningen er meget forsimplet, og udelukkende kigger indad i AaB. En stor del af udviklingen er det vi - med foragt i stemmen - kalder moderne fodbold. Der er mange gode argumenter for at alting var bedre i de gamle dage, men ingen af dem slår at der er flere penge i at pleje (kortsigtede) TV-interesser som der er mange flere penge i, end der er i fans og tilskuere. Det kan godt være at fundamentet vi står på er en klub, men AaB (A/S) er ikke en klub længere, selvom vi trods alt har en tæt binding og gensidig afhængighed ift. klubben AaB.
Udviklingen går også i retning af at det kun er de absolutte stjerne der er interessante. Dem er der ingen af i superligaen (nej, der er ej Steinlein!). De af os der har børn i 10-14 års alderen ved, hvor lidt interesse selv fodboldinteresserede unger har i Superligafodbold. Kun de allerstørste kampe trækker interesse, og de kender ikke rigtig spillerne. Selv kampe mod stærke udenlandske hold trækker ikke mange tilskuere, medmindre de har et navn i folks bevidsthed. (Langt det meste af den situation er medieskabt, men det er irrelevant for diskussionen).
Det er dén virkelighed vi skal vurdere tingene ud fra. Det gør selvfølgelig også at vi set i et dansk perspektiv SKAL være med i den øverste halvdel. Vi skal spille mod FCK, Brøndby og FCM. De har det der minder om kendte navne i superligaen.
Jeg ser det ikke som et økonomien er vigtigere end det sportslige (og det synes jeg heller ikke AaB gør). Begge dele SKAL være på plads, og vi SKAL have det til at lykkes, hvis AaB skal have en plads i toppen af Dansk fodbold de næste 50-100 år også. Der er muligt at man godt kunne åbne en smule mere for hanerne, men jeg synes historien viser at de beløb der skal til for at købe sig til succes er så store at selv ikke vores egenkapital ville gøre den store forskel her. Vi har ikke pengene til at det er vejen frem.
Hvis vi endelig skulle ud at slagte sparegrisen, så er det IKKE (ret mange) spillere vi skal bruge pengene på, men (først og fremmest) en træner der virkelig kan flytte holdets kultur.
Svenskerne har formået, i flere af de store klubber at spille meget på den her unikke kobling mellem traditioner, historie og en fed stadionoplevelse, og formår altså at øge seerantal og tilskuerantal i disse år hvor vi selv går markant tilbage. Det kan man ikke tørre af på moderne fodbold, men på mentalitet, dårligt arbejde i klubberne og en (desværre) konstant nedsabling af produktet. Ikke bare fra neutrale kommentatorer, men også fra folk der til dels ligesom dig bruger tid og energi på at sammenligne Premier League med Superligaen. Det kan man ikke, og det skal man ikke - fortællingen om dit lokale hold er en helt anden. Muligheden for at få fodbolden, kulturen, samhørigheden med dit lokale ophav helt ind under huden.
Det skal du ikke bilde mig ind, at det der (som oftest) fuldstændig tåbelige forhold til en klub man kun har set på TV kan give. Jeg har forlængst opgivet at forstå de bøvede typer der sidder i deres Liverpool-trøje på John Bull, drøfter hvem de nu skal bruge 6-800 millioner på i næste transfervindue og lever sig ind i det, som om de var vokset op på flodbankerne ved Merseyside. Det er påtaget som ind i helvede.
Den oplevelse får du kun med 100 km. i timen, hvis du lever og ånder for dit eget lokale hold.
Og så vil jeg i øvrigt mene at stemningen er væsentligt bedre mange andre steder i Europa end i Premier League, og dét er også noget der betyder noget.
Det er også mit indtryk at der ikke er den store grobund for fusionsklubber etc i Sverige. Alt andet lige, må den der dybtfølte klubfølelse være noget sværere at opbygge, når den skal rumme folk der tidligere var KB og B1903-fans, eller Ikast/Herning-fans. Jeg tror vi er længere fremme med at modernisere fodbolden i DK.
Hvordan ser TV-dækningen ud i Sverige. Skal man også der have 3-4 forskellige TV-pakker for at kunne følge med. Hvordan er dækningen i public service-stationerne?
På den måde er AaB jo også lidt særlig. Jeg har INGEN tilknytning til AaB som forening, bortset fra at jeg har spillet mod dem, og til dels hadet dem (jeg kommer fra Chang). Min tilknytning til AaB kommer fra 1.holdet, som jeg kun har set da min gymnastiklærer spillede for dem, og senere da gamle skole- og klubkammerater kom på holdet, og jeg stod på stadion til alle de kampe jeg kunne komme afsted med - og de fleste jyske udekampe også.
Jeg tror ikke at det er ret stor en del af AaB's fans der rent faktisk har været medlem i klubben.
