BassogogsVen skrev: ↑28. feb 2019, 09:44
PeterS skrev: ↑28. feb 2019, 09:22
BassogogsVen skrev: ↑28. feb 2019, 08:56
Halil skrev: ↑28. feb 2019, 08:32
BassogogsVen skrev: ↑28. feb 2019, 07:29
Min mavefornemmelse siger det modsatte. Når der har været god fodbold, god indstilling, gode tider, har folk sagtens kunnet finde stadion med dets nuværende placering.
Og er man så magelig, at man ikke kan finde ud af at gå et par hundrede meter fra sin bil, så kunne det jo være, at man bare skulle blive siddende med sine flæskesvær hjemme i sofaen.
Stadion i Vestbyen skaber en stemning og et liv i bydelen, som INGEN andre stadions kan byde på. Så er det bare AaB's opgave at skabe grobunden for det liv og den stemning igen.
Hvilke tiltag har Bælum egentlig lavet for at trække flere tilskuere til stadion?
Og ved vi noget om sponsor indtægterne?
Lavet flere "sjove" videoer til Facebook?
Vi kunne også gøre det til dit og mit ansvar. Hvis vi hver især trækker bare en ekstra bekendt med, så er vi pludselig 8000 pr. gang.
Hver enkelt af os, kunne også tale AaB meget mere op til noget man ikke vil gå glip af. En tilbagevendt følelse, at AaB er os alle sammen, og ikke kun nogle man kan pege fingrer af, når man har fået en kold pølse og føler sig ligeså krænket som en midaldrende speltmor på facebook når bilka har udsolgt af tilbuddet på chiafrø.
Hvad har vi hver især gjort for at få flere på stadion?
Jamen, du har fuldstændig ret, Peter. Ansvaret hviler da også enormt meget på os fans.
Problemet er nok til dels, at vi lever i en tid, hvor der er konstant krav om underholdning, hvilket AaB bestemt ikke leverer. Det i kombination med, at fællesskaberne (fx på stadion) heller ikke er noget, man dyrker, som man gjorde engang. Jeg kan da huske, da jeg var kiddo I firserne, at jeg ofte var på stadion pga min daværende stedfar. Han var egentlig ikke særlig meget "AaB-dyrkende", men den der søndag kl 15-17, hvor han mødtes med et par af vennerne (og mig på slæb), fik en øl eller to og nogle smøger og noget snak, var bare noget, der blev værdsat enormt meget.
Som jeg ser en del af udviklingen, er, at dengang, der var stadion bare sådan noget, man gjorde, fordi det var bare et fast indslag, mens det i dag er noget, man i høj grad aktivt tilvælger som enten passionata på Vest eller som underholdningssøgende på de tre andre.
Det ene udelukker ikke det andet. Jeg vil også meget gerne kunne give alt skylden for manglende tilslutning, til især kamptidspunkterne. Alligevel er jeg meget sikker på, at vi har grundlaget til et væsentligt højere gennemsnit på stadion uanset. Så kan man skyde på manglende eller dårlige forhold på stadion, kampoplevelse, livemusik eller andet gøgl der helt sikkert vil gavne for nogle, hvilket der også sagtens kan være plads til. Men der bliver hurtigt malet et billede af, at det ikke er noget ved at komme, fordi det engang regnede eller man fik en varm øl, og så tabte AaB igen-igen. synes alt for ofte det er holdningen, som man støder på, her, på jobbet rundt omkring i Nordjylland blandt kammerater osv. Der forplanter sig hurtigt en unødvendig negativitet undskyldning for ikke at komme og støtte sit hold på baggrund af det.
Man skal sgu være meget mere stolt af vores stadion, vores hold og vores traditioner. Så kan man sige meget om manglende ambitioner hos ledelse, men det gør sig i den grad også gældende på tribunerne, hvis man hver eneste gang der er noget, der går os lidt imod, så bare begynder at pege fingrer af manglende faciliteter eller ledelse.
"Jeg bliver tosset, hvis der er nogen, som nedgør AaB." - Lynge
Som det blev nævnt tidligere, (måske i en anden tråd) er tilhængerne i langt højre grad med til at gavne klubberne. Igen nærmer Hammarby sig 16000 solgte sæsonkort, med store kampagner skabt af diverse gruppe og enkelt individer. Brøndby med lignende sidste sommer. Tysklands 3. bedste række, ligger 2000 i snit over den danske superliga. Så tror simpelthen ikke på, det er så livsnødvendigt for hver enkelt med de argumenter der bliver brugt. Så i stedet for, at sidde og snakke om manglende forhold, hvad AaB og Bælum gør/ikke gør, for at få hver enkel af os derud, så burde man da selv mere aktivt forsøge, at skabe bedre rammer om kampene ved at møde op, og få venner og bekendte med sig. Tråden her viser tydeligt, med hvad jeg gætter på, er en god blanding af de forskellige måder at gå på stadion på, at alle har interesse i at få flere mennesker på stadion.