AaB Tifo Kaos samler ind!

Her debatteres alt generelt om AaB Fodbold.
Besvar
AaB Tifo Kaos
AaB Tifo Kaos
AaB Tifo Kaos
Indlæg: 156
Tilmeldt: 27. feb 2006, 09:12
Kontakt:

AaB Tifo Kaos samler ind!

Indlæg af AaB Tifo Kaos » 19. nov 2015, 10:14

Fra mesterklasse til laveste bundniveau og tilbage igen. Sådan kan spillet på banen vist godt beskrives. Sprudlende spil og storsejre på hjemmebane er blevet afløst af frustrerende præstationer på udebane, men heldigvis har drengene vist, at de sagtens kan på svære udebaner. Så der er helt sikkert grund til at se positivt på de sidste kampe i efteråret og på kampene i foråret.

I ATK har vi siden sommerferien haft gang i flere projekter. Udebaneafsnittet i Hobro blev med 200 flag forvandlet til et rødt og hvidt inferno, ASCs jubilæum blev fejret med et stort banner, og hjemme mod Brøndby blev spillerne modtaget af et rulleflag, som dækkede hele Vesttribunen. Bare for et nævne de største tifoer i efterårssæsonen. For at sikre økonomisk råderum til flere tifoer o.l. i fremtiden samler vi ind i forbindelse med hjemmekampen mod Randers FC den 23. november.

Ethvert bidrag er naturligvis meget kærkomment og vil ubeskåret gå til finansieringen af nye projekter.

Vi håber derfor, at I vil tage godt imod vores indsamlere, som vil være på plads ved indgangene til Weber- samt Spar Nord-tribunerne, både før og efter kampen.

Skulle det, af den ene eller anden grund, ikke lykkes dig at finde en af vores indsamlere, findes der selvfølgelig alternative metoder til at støtte AaB Tifo Kaos. Dette kan gøres ved bankoverførsel til vores Spar Nord-konto (reg.nr. 9280 og kontonr. 4566731407).

Du kan også altid støtte os gennem ”Ti Kroner til Tifo Kaos”, som du finder på facebook.

Flere har efterspurgt muligheden for at støtte via Mobilepay. Det har dog vist sig at være en længere proces at få godkendt end forventet, så den mulighed må man altså vente lidt på.

Vi ses på tribunen! :aabfan:

Mvh
AaB Tifo Kaos
AaB Support Club
Vær opmærksom på, at AaB Tifo Kaos ikke svarer på eventuelle spørgsmål her i tråden. Send i stedet en mail til Markustifokaos@aabsupportclub.dk.

AaB Tifo Kaos
AaB Tifo Kaos
AaB Tifo Kaos
Indlæg: 156
Tilmeldt: 27. feb 2006, 09:12
Kontakt:

Re: AaB Tifo Kaos samler ind!

Indlæg af AaB Tifo Kaos » 30. nov 2015, 21:34

Så blev pengene, der blev samlet ind sidste mandag talt op. Se resultat her: http://www.tifokaos.dk/?p=1277.
Vær opmærksom på, at AaB Tifo Kaos ikke svarer på eventuelle spørgsmål her i tråden. Send i stedet en mail til Markustifokaos@aabsupportclub.dk.

Besvar