Lindmark skrev:KJ skrev:Hvad er pointen med ovenstående indlæg? Mener I, Pohl har været mere målfarlig end Spalvis når han har fået chancen?
Jeg anerkender såmænd bare at en anden debattør kunne se noget allerede ud fra træningskampene, som mange af os andre først har set senere. Jeg er enig med mange andre i at Gaarde ikke kunne have handlet så meget anderledes, og især ikke kunne have forudset så voldsom en formnedgang fra efterårets topscorer.
Derfor er det stadig trist at det blev som det blev - og det undrer mig at det ikke har været muligt for trænerteam og holdkammerater at forbedre Spalvis' indstilling undervejs i forårssæsonen, enten med pisk eller gulerod.
Jeg er nu ikke helt overbevist om historien. Jeg ved ikke, hvordan man måler mgl. engagement og motivation - men et af parametrene må vel være løbevillighed - og her lagde Spalvis ud i de første forårskampe med at være en af de AaB-spillere, der løb længst.
Det er jo langt fra ualmindeligt, at angribere har formdyk - i særdeleshed unge. Se bare Cornelius, Helenius m.fl.
Det kan være, det passer. Men det kan også være en belejlig "forklaring" eller undskyldning -som det er naturligt både for omverdenen og spilleren at søge, når tingene ikke går, som man håber og forventer.
og en sidste ting - hvis det virkelig skulle handle om mgl. motivation - skulle man tro, at man primært ville kunne se det til træningen - men det kan jeg ikke huske har været nævnt overhovedet.