Men du har så meget ret...Klaus skrev:Jeg ved godt vi var bedre i dag end mod Silkeborg. Jeg ved også godt, at havde det ikke været for Danmarks i særklasse dårligste dommer havde vi formentlig vundet. Alligevel drejede jeg omkring blomsterhandleren på vej hjem og købte en buket til fruen. Hun har tvunget en efterårsferie igennem, som rammer hele to på hinanden følgende kampe. Og helt ærligt tror jeg AaB og jeg har brug for en mindre pause i et ellers livslangt forhold.
Hvordan man end vender og drejer dagens indsats kommer vi ikke frem til ret mange åbne chancer. Vi har bolden meget, men farlige afslutninger er en mangelvare. Flores spillede sin bedste kamp i dag, men igen i dag er forsvaret en joke. Det kan godt være, der ikke er straffe på Patrick. Men det bortforklarer ikke, at Kasper Pedersen laver en tværaflevering i eget felt i overtiden. Og at han ikke formår at lægge den præcis på trods af en afstand på ikke over to meter. Han burde naturligvis have skudt bolden ad helvede til, eller i det mindste fremad. Nu koster han (sammen med dommeren) et point.
Jeg synes det lugter langt væk af krise... Nu har vi FCM og Brøndby ude som næppe giver point. Så skal vi hænge hatten på hjemmekampen mod FCN. Men når vi ikke kan slå Silkeborg, Lyngby og SønderjyskE, hvorfor skulle det så gå bedre mod Farum... Øv, ved godt jeg er sortseer og ikke specielt konstruktiv, men jeg synes altså det er ret slemt fat med vores hold i øjeblikket og horisonten virker mørkere end længe set...
Ufatteligt så mange fejl kp begår! Det er det første tegn på at han er overmatchet...