Idealopstilling

Her debatteres alt generelt om AaB Fodbold.
Jakobsen
Allstar
Allstar
Indlæg: 1223
Tilmeldt: 26. jul 2016 18:40
Favoritspiller: Augu

Idealopstilling

Indlægaf Jakobsen » 5. okt 2016 19:12

De første 12 kampe har været en mudret fornøjelse, men det må også efterhånden være tid, at man ligger sig fast på en idealopstilling. Faktisk kan jeg ikke huske, at jeg har syntes der var så mange ubekendte især grundet manglen på en boksangriber (som derudover er et emne til en anden tråd). Derfor synes jeg det kunne være interessant med en diskussion af hvordan jer andre tror man stiller bedst op. Mit eget bud baseret på de første kampe er;



Forsvaret: Venstre back giver sig selv, hvis Ahlmann er klar. Vi har ikke andre der kan spille en tilfredsstillende venstre back både offensivt og defensivt og man bør derfor overveje et alternativ til denne plads. I den ret lige kamp imellem Kasper Pedersen og Jakob Blåbjerg har jeg pt. mest tiltro til Kasper P da han har gjort den mindst ringe figur af de to. Derfor bør det også være Kasper P der skal bære os igennem efteråret medmindre der bliver voldsomme udfald igen. Ifht, Holgersson er han købt ind som den nye styrmand og derfor må vi også have tålmodighed endnu da forsvaret selvfølgelig skal bygges op af ham. Jeg tror i og for sig, at det bedste vi kan gøre med et pt. ret svagt forsvar er at give det de næste fem kampe sammen uden ændringer (med forebehold for skader selvfølgelig). På højre backen kan vi godt begynde at køre Mæhle ind for han giver alt det offensive som vi ikke får fra Patrick. Derudover ser jeg Patrick og Mæhle, som ret jævnbyrdige defensivt og forskellen er ikke større i Patricks favør end at det godt kan forsvares at satse på at udvikle Mæhle.

Midtbanen: Meillinger har været vores bedste offensive kort på midtbanen hidtil og vi ska uden tvivl holde fast i ham som starter. Jeg tror tilmed, at han kan blive et bedre aktiv med Mæhle til at løbe op langs linjen og skabe uro. Jeg vil have Sloth ind på holdet da jeg ser ham som en spiller der kan blive en profil. Han bliver selvfølgelig aldrig en 1:1 for Thomsen, men jeg ser ham som den mest dynamiske og kreative af vores tre centrale midtbanespillere og ser ham derfor som oplagt til en lidt mere fri kant rolle. Jeg ser derudover gerne, at man udvikler på Sloths robusthed så han om et par år kan tage over for Risgård. Risgård skal i øvrigt oppe sig, men han er trods alt stadig vores bedste bud fra midten ifht. en central trussel.

Angrebet: Flores skal vi bruge tid på at integrere og det nytter ikke vi opgiver i processen. Han har potentialet til at blive en klassespiller og jeg vil gerne give ham den lidt mere fri 10'er rolle. Han er ikke egnet som boksangriber og kanten egner han sig nok også mere til i en klassisk 4-3-3/4-2-3-1.
Som den forreste angriber går jeg med Pohl selvom Ene stadig er en bedre spiller. Dels har jeg det svært med Enes attitude, han udstråler han er for god til AaB, men samtidig præsterer han ikke rigtigt. Jeg ser det som ret sandsynligt, at han er videre igen til sommer. Derfor ser jeg gerne, at vi allerede nu får givet Pohl en masse spilletid så snart han er klar. Han er en ung spiller, som jeg virkelig tror på kan blive god og som en type Flores vil kunne fodre. Det er netop nu ifht. den genopbygningsfase vi er i, at vi skal tænke langsigtet og bruge Pohl fremfor Ene der er væk til sommer.

Tilbage til "AaB"



Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Bing [Bot] og 10 gæster