Gamen skrev:Martino skrev:
Jeg synes jo MC er en bedre boldspiller end du gør ham til, men det er rigtigt at han er stærk specielt i hovedstødsduellerne. Men svært at vurdere hvilken fysisk tilstand Lesniak kommer tilbage i(han trænede ikke med idag), men Lesniak er en bedre spiller på bolden.
Ser det som lidt vigtigere at vi får Lesniak spillet ind som 6'er, og så får ham til at spille med en reel 8'er type som Risgård. End at vi igen skal til at spille med to 6'ere, hvor han så er nødt til at gå med frem. Men okay, det afhænger jo også helt og holdent af om Wiggo fortsætter med 4-4-2, eller går tilbage til den ikke-chanceskabende 4-4-1-1
Problemet med Lesniak som 6'er er, at han simpelthen løber for meget. Dermed er han i langt ringere grad i stand til at agere restforsvar, hvilket vil gøre det meget risikabelt at angribe højt med vores backs. Faktisk vil jeg mene, at han som type ville passe bedre ind i et system, som det Brøndby spiller, hvor der ligger en decideret 6'er i Christian Nørgaard, og der så er to meget bevægelige centrale midtbanespillere foran.
Hos os ville han passe bedre i en 4-3-3. Han er mere en Delaney, end en William Kvist. Og lige meget hvad, pøblen siger, står William Kvist-typerne altså allerøverst på langt de fleste træneres holdkort.
Men Viborg-kampen bliver meget interessant i forhold til at finde ud af, hvor risikovillig Wieghorst er på den centrale midt. Jeg gætter dog på, at han er konservativ og stiller med MC - og så enten Risgård eller Lesniak. På den anden side er Viborg en modstander, hvor man måske nok kunne teste Risgård-Lesniak-kombien af.