FlæskeFrank skrev:
Det er næsten AllanPedersen-retorik. Det lyder som om, at du er blevet snydt i stadionboden i 1997 og stadig er sur på AaB over det.
Vi har her i foråret vendt rigtig mange af udfordringer holdet havde i efteråret. Jeg har tidligere nævnt, at vi er svære at slå og der faktisk kommer noget ud af vores dødbolde. Der er flere lyspunkter.
Men du vælger linjen - AaB har snydt os for et år med den miserable indsats, de gav sidste år. Derfor kan jeg ikke acceptere at det faktisk går fremad.
Mht transfervinduerne, så går jeg ikke ud fra, at du hverken mener, at vinter2018-vinduet eller sommer2017 var katastrofale ? Vi er enige i, at sommeren2016 ikke var i orden, men tror ikke, at du mener, at de to seneste transfervinduer er.
AllanPedersen-retorik? Det er ikke mig, der maler et rosenrødt billede fordi vi for første gang i halvandet år har leveret en god gang fodbold.
Ja, vi er svære at slå fordi vi har spillet kujonfodbold - det er Horsens også, fordi deres udgangspunkt ofte er ligeså defensivt. Vi er ikke svære at slå fordi vi har lavet mål - det ville nok være at foretrække.
De sidste 3-4 kampe har vi fået noget ud af vores dødbolde, ja. Før det, nej. Det eneste lyspunkt jeg kan se, er at vi ikke lukker så mange mål ind og at vi ser ud til at lande top 6, så vi kan få flere penge i kassen og slipper for det nedrykningsslutspil som vi fejlede så eklatant i sidste år.
Men vi spiller ikke en type fodbold, som nogensinde vil lande os en højere placering end udkanten af top 6, det er det jeg anfører. Nu slår vi ligaens ringeste hold pt. med 4-0, men udover det er samtlige sejre vi har fået denne sæson sejre vi har hevet i land med hiv og sving - fordi det er dét vi kan. Vi kan ikke spille overbevisende offensiv fodbold.
For 2. sæson i træk er vi blandt de 3 hold i ligaen der afslutter mindst, i år endda på en stensikker sidsteplads. Det fortæller alt om den type fodbold vi har spillet, og som gerne må være passé efter denne sæson.
Hvis jeg havde 15-20 mio. på bogen, så havde jeg hentet præcis de samme 3 spillere som herinde er betegnet som primære succeskøb - jeg tror endda jeg nævnte Rinne inden han kom på AaB's radar, efter at Lindner-købet mislykkedes. Det er jo ikke raketvidenskab at hente f.eks. Kusk. Men alt andet vi har hentet har ikke været godt, og man skal bare se på listen af spillere som er købt og nu væk igen indenfor de sidste 2 år, for at konstatere at det er grelt. Det er fuldstændig uhørt i Superligaen generelt, og særligt i AaB, at man køber spillere for så hurtigt at skille sig af med dem igen mod kompensation og har medført en enorm uro i truppen.
Og jo, jeg mener sådan set at det er under al kritik at vi bruger 4-5 mio. på at hente en spiller som Safranko, der ikke er bedre end det vi selv har på hylderne. De penge skulle været brugt på den førsteangriber/dygtige afslutter, som holdet mangler. Og i særdeleshed med de spillere vi nu har fået.