Klaus skrev:Jeg synes egentlig hele diskussionen om Okore rummer spændende perspektiver. Må man spørge: Er du racist???? og hvis ikke, hvor meget skal det så koste. Hvad nu hvis man spørger: Er du blind? Man ringeagter dommeren ved at antyde et synshandicap. Hvad med: Er du døv? Samme problematik. For ikke at tale om det totale følelsesudbrud: er du idiot eller hvad???
Pointen er at uanset hvor tåbelig spørgsmålet Okore stiller er. Ja så bliver det altså ikke hørt af dommeren, men af et kamera. Hvis man begynder at stange karantæne ud på grund af spørgsmål stillet rundt omkring på banen, er man ude på et skråplan.
Derfor skal Okore alligevel tage sig sammen og droppe hans små barnagtige udbrud. Jeg synes, der er tegning i hans spil og stil til at han kan blive en af de helt store. Men lige nu er der for mange svipsere både på banen og mentalt.
Jeg er enig. Jeg synes også, at hele den omkringliggende diskussion - konteksten, om man vil - er meget mere interessant end selve episoden, som der jo er grundlæggende enighed om, er idiotisk. Dog i forskellige grader.
At denne ytring får så meget hype, har jo noget generelt med samfundet at gøre. Har generelt noget med, hvad man kan sige som sort/brun/hvid i samfundet, og den forskellige tolkning og modtagelse af det sagte. For under en fodboldkamp bliver der, på alle niveauer, sagt de mest uhyrlige ting og sprogets grimmeste gloser benyttes over for både dommere og modspillere - og medspillere. Men af en eller anden grund er disse 5 ord bare så meget desto værre. Og for mig fortæller det en del om samfundet generelt, og ikke om denne episode specifikt.
Og desuden ved ingen, hvad Okore har været udsat for pga sin hudfarve, hvorfor det måske også kan spille ind.
Pointen er blot, at der formodentlig er en hel del flere nuancer i det, som man som hvid mand kan have umådeligt svært ved at sætte sig ind i, eller umuligt kan sætte sig ind i, hvorfor det også gør det så nemt at fordømme.
Okore sagde noget dumt. Hvorfor han valgte netop at sige det, frem for "Er du fascist eller hvad?", bunder i ting, ingen, udover Okore og hans nærmeste ved noget om.
Okore har min fulde opbakning. Især da han var mand nok til at indrømme med det samme samt at besøge dommeren og sige undskyld.