Buzz Killington skrev: ↑31. mar 2019, 21:44
Uldahl skrev: ↑31. mar 2019, 21:20
Bare en tanke Buzz. Pengene er brugt, og der er ikke råd til ret meget mere. Udover nordjyske talenter, og noget billigt gøgl og gejl til at højne stadion oplevelsen. Det er også stærkt nødvendigt med det spil de spillere formår.
Pengene er brugt på en skæv trup og uduelige spillere. Af Gaarde him self.
Jeg kan altså ikke se hvad det har med mit spørgsmål at gøre. Jeg spurgte til hvad der menes med at AaB var uambitiøse. At der har været mange fejlskud er mig at se en anden snak. Man kan være den mest ambitiøse klub i verden og samtidig være den mest inkompetente til at realisere den ambition.
Jeps AaB er uambitiøse.
- En top 6-målsætning er i sig selv uambitiøst, og det er en defensiv udmelding, idet Gaarde og andre i ledelsen, samt spillerne, kan sikre sig selv ved at sige de nåede målsætningen, såfremt de ender i top 6.
Man kan også sige, at en målsætning om at ende i top 6 er fornuftigt, men så bør Gaarde og Co. følge op med en mere offensiv udmelding om at der skal gåes benhårdt efter medaljer - HVERT ÅR!! Så kan det sagtens være, at vi ender på en 4,5 eller 6-10 plads, men en leder bør gå forrest og vise holdet og hele klubben, at vi skal være et top 4 hold. Jeg mener der bør kommunikeres og signaleres mere tydeligt, at det handler om resultater.
Gaardes analog er oftest, at det er positivt med de mange talenter osv., og det er det jo isoleret set også - men sgu ikke hvis det betyder at vi ikke kommer i top 6, 2 ud af 3 sæsoner!!!
- Denne lidt "Går den, så går den-approach" som Gaarde og ledelsen har gang i, er heller ikke noget hverken sponsorer eller tilskuere finder særligt attraktivt, og derfor opleves der i AaB både svigtende sponsorindtægter samt tilskuertal. Og dette er meget alvorligt for vores klub!!
Jeg synes AaB virker lettere apatiske i deres tilgang til både superligaen samt transfermarkedet. Man håber på, at et talenterne pludselig blomstrer og bliver en bærende spiller, som det skete med Thomsen og Kusk i 13-14. Men dengang spillede de to på et hold, hvor stammen var bedre og mere stabil.
- Bilbao-modellen.
Ak ja, hvor skal jeg starte. En stor grund til at jeg, iblandt mange iøvrigt, ikke tror på Gaarde som fremtidig sportsdirektør, er hans evige floskler om talentarbejdet og hvor højt AaB ligger på CIES-listen i Europa. (Og så iøvrigt hans manglende evner i at finde de rette spillere, medmindre det er kendte/profiler allerede)
Det klinger bare enormt hult når succesen udebliver og man igen igen misser top 6.
Og så må man bare erkende, at for sponsorer og tilskuere, er det fløjtende ligegyldigt, hvor mange nabosønner, der render rundt i AaB. Jeg tror sgu de fleste hellere vil se en Johansson, Strandli, Nomvethe, Bassogog eller Tulio rende rundt på stadion.
Man må bare sige at selve brandingen af AaB som "Hele Nordjyllands hold" er svag. Den vækker ikke noget i mig må jeg erkende. Jeg synes det er mega fedt, når en ung spiller slår igennem i AaB, men dybere vækker det ikke noget i mig.
- Talentarbejdet.
Isoleret er det godt med så stort fokus på talentarbejde, men det virker mere til at målsætningen i AaB, er at udklække nye superligaspillere end at vinde fodboldkampe. Og skal vi bruge så mange talenter, så er det fuldstændig fundamentalt, at vi har en sportsdirektør, som kan samle en trup med profiler og ledere, som sørger for at det er nemt for talenterne at komme ind og spille med samt udvikle.
Dette havde vi i Risgård og Würtz samt KEP, men nu er det tætteste vi kommer på en leder i truppen vel Lucas og Okore, og det er altså ikke der deres spidskompetencer ligger.
- Hjemmebanen.
Jeg synes det er hamrende uambitiøst, at en klub som AaB, ikke fokuserer på og kommunikerer mere omkring vigtigheden af at have en god hjemmebane, hvor modstanderne skal spille en stor kamp for at få points.
Vi har ikke en central midtbane, der kan styre en kamp på hjemmebane, og holde fast i bolden for at lægge et solidt pres på udeholdet. Jeg synes det er hamrende uambitiøst, den måde Gaarde har behandlet det tomrum der nu er på den centrale midtbane. Her mangler vi meget, selvom jeg godt kan li Abildgaard, så er 2 tonsere på den centrale midtbane IKKE måden hvorpå man bliver et fast top 6 hold.
-Sommeren 2019.
Vi kommer ikke undenom, at AaB er nødt til at sælge vores mest profilerede spillere til sommer. Dvs. der skal sælges spillere for godt 30 millioner kr. Vi skal jo også have disse profiler erstattet, dog skal vi finde nogle der er forholdsvis billige.
Det er meget afgørende, at Gaarde formår at finde et par ledere til vores hold. Truppen mangler det efter Risgaards og Würtz exit.