sulakvelidze skrev: ↑27. maj 2023, 16:50
jonas386 skrev: ↑27. maj 2023, 14:11
Hanga skrev: ↑27. maj 2023, 14:08
ekni99 skrev: ↑27. maj 2023, 11:54
sulakvelidze skrev: ↑27. maj 2023, 10:57
Matchbold i næstsidste runde lige som i 2011. Det kan stadig ende med en Tim Jansen-agtig redning efter 0-0 mod Silkeborg i sidste kamp. Jeg foretrækker selvfølgelig, at det bliver afgjort i Lyngby, men sikke nogle scener det kunne blive på stadion, hvis vi redder os på samme dramatiske måde som i 2011.
Den store forskel til 2011 er at vi ikke skal i Parken og slå et FCK hold (måske et af de bedste hold nogensinde i ligaen), der er blevet mestre og som siger farvel til Grønkjær og Ståle m.fl.
AaB fik 1 point i de sidste 4 kampe den sæson
Esbjerg - AaB 0-0
Silkeborg - AaB 4-3
AaB - Sønderjyske 1-2
FCK - AaB 2-0
Vi havde selv alle muligheder for at redde os endegyldigt mod svagere modstandere end FCK, men vi kom ikke selv over målstregen.
Det er nemt at frygte at vi er ude i samme scenarie. Jeg vælger dog at se sådan på det, at jeg synes vi har virket mere overbevisende på det seneste, og vist mental styrke også. Lad os nu bare tage til Lyngby og få lortet afgjort, så vi ikke skal ud i en tyndskidsfremkaldene kamp i sidste runde
Esbjergkampen husker jeg som en af de kedeligste AaB-kampe jeg nogensinde har set på stadion.
Jeg har også stadig mareridt om Nathan Coe i den SønderjyskE kamp, hvor jeg 12 år senere husker det som at vi skulle have scoret 5-6 gange, men at Coe bare hev den ene umulige redning efter den anden frem...
Sønderjyske-kampen var forrykt, men det var den mod Silkeborg også. To gange førte AaB (blandt andet på et mål af Kayke med hælen) og var på de tidspunkter nummer fem med afgørende afstand til nedrykningsstregen. Alligevel tabte man - og derefter igen mod Sønderjyske trods mange, mange chancer, mens Silkeborg også floppede med 0-1 hjemme mod Lyngby.
Og så var alt bare noget lort. For det var utopi at vinde i Parken, og man vidste, at OB ville lægge sig mod Lyngby. Tilbage var kun at håbe på uafgjort i Randers-Esbjerg. Jeg kan stadig huske følelsen i dagene op til. Det var som at skulle til begravelse, og redningen til allersidst var som at være til en begravelse, hvor den afdøde så pludselig løftede låget på kisten og råbe: "Haha, jeg lever sgu da endnu!"
Hvis jeg kunne se frem i tiden, ville jeg foretrække sådan en redning igen foran et fyldt Aalborg Portland Park. Men jeg har selvfølgelig ikke nerver til det.
Vanvittig dag i Parken den gang..
Sad med radio i ørene, og så egentlig ikke fodbold det sidste kvarter. FCK så suveræne, at de lavede en "ekstra" udskiftning fordi de skulle hylde fire spillere..
Ren ekstase, da først P3 meldte Jansen-scoring og senere slutfløjt..
Würtz der på banen opfatter, hvorfor endetribunen går amok ved slutfløjt, og mens spillet stadigvæk er i gang omkring ham står og råber ud til bænken for at få bekræftelse..
Alle og enhver i parken jubler (vel aldrig sket før)..
Og senere sidde og synge på Café Stafetten ved Østerbro stadion mens man får en øl til at dulme nerverne (og nå ja, så skulle jeg selv op til en mundtlig eksamen næste formiddag)
ALLEZ! VI RYKKER ALDRIG NED!
VI RYKKER ALDRIG NED
ALDRIG ALDRIG NED
ALDRIG NED
ALDRIG NED
ALDRIG NEEEEED
Den er ikke helt lige så sjov som "vi er mestrene"..
Men det står lige så klart i hukommelsen som mesterskaberne!
Håber der er mange i rødt og hvidt som kan synge det samme på mandag over på Djævleøen igen..
Lad os nu få det overstået!