San Marino - doktrinen - og hvorfor vi alle gerne ville være som SønderjyskE

[Hovedet]

Karma is a bitch. Efter de to sejre over B 93 og Kolding stod vi i så grel debit til Fru Fortuna, at Nicklas Helenius nødvendigvis måtte ramme stolpen i overtiden mod Helsingør. Samme Fru Fortuna tildelte i tilgift SønderjyskE og Fredericia sejre, der var lige så flossede i kanten som flere af dem, vi har hentet i denne sæson i almindelighed og de to runder før i særdeleshed.

Fru Fortuna deler nemlig ikke bare gaver ud på må og få.

Vi skal prise os lykkelige for det sidste kvarter mod HB Køge, for hendes tålmodighed med AaB var ved at høre op. Naivt antog hun, at hendes advarsler var blevet hørt, da hun med smil om munde overværede de efterfølgende udekampe mod Vendsyssel og Horsens. AaB behøvede end ikke at forlade sig på Fru Fortunas lunefulde nåde - og kunne således se stort på stolpeskud i begge kampe og endda et tidligt føringsmål til modstanderen i den ene. 3-1 og 4-1 var uundgåelige konsekvenser af klasseforskel.

Den efterfølgende landsholdspause gav imidlertid Hiljemark (for?) god tid til at reflektere. Tilsyneladende fandt han fornyet inspiration, da han overværede det danske fodboldlandshold sejre 2-1 over San Marino.

Efter to overbevisende sejre på fremmed græs over vanskelige modstandere satte panikken således ind, da AaB i næste runde tidligt bragte sig foran i hjemmekampen mod bundholdet B 93. Hiljemark så intet andet valg end at genintroducere ”San Marino – doktrinen”. AaB besejrede følgelig B 93 med de samme cifre – og efter samme skabelon - som forbilledet i San Marino nogle dage forinden.

Efterfølgende tærede AaB så massivt på Fru Fortunas opsparingskonto, at denne endte i minus, da hun lod Nemesis hegle ned over den stakkels Kudsk i det efterfølgende opgør i Kolding. Således resulterede et anfald af momental megalomani i en blød tåhyler afsendt 11 meter fra målet - lige i favnen på AaBs keeper, da en helt enestående chance i sidste øjeblik manifesterede sig for at tage point fra rækkens suveræne tophold; som dermed nødtvungent måtte forlade det straffesparksfelt, man efter en 1-0 - føring ellers havde forelsket sig så meget i, at spillerne forlængst var kommet på fornavn med samtlige græsstrå i dets areal.

På den måde overlevede AaB tre kvarters konstant leg med ilden; som kulminerede med et straffespark i kampens sidste minut, som AaB sagtens kunne have undgået at indkassere i det hele taget.

Hammeren faldt i søndags mod Helsingør!

AaB har levet over evne på lånte midler og skal nu afdrage på gælden. Fru Fortuna er en nuanceret kreditor, der i visse tilfælde yder lån til minusrenter – som da AaBs nykårede Danmarksmestre i en udfordret stund bevilgedes 2 mål inden for samme minut. På hovedstød efter hjørnespark! I en pokalfinale! I Parken! Mod FCK! (hun var også træt af Ståle på det tidspunkt, men det er en anden sag).

Den nuværende gæld forrentes imidlertid som et forbrugslån, da Fru Fortuna vurderer, at gældssætningen har været helt unødvendig.
Således er AaB indtrådt i en ny æra, hvor Melker Widell bliver syg lige før en hjemmekamp mod et bundhold. AaB kunne derfor ikke forlade sig på det traditionelle dommedagsbrag fra midterlinjen, der i udgangspunktet har rakt til at nosse 3 point hjem i tilsvarende tilfælde. Hun introducerede ligeledes en helt ny type udfordring for AaB; en effektiv modstander, der scorer to gange på halvanden chance.

Oven i købet med et lettere ondskabsfuldt tvist: Rækkens suverænt formsvageste hold fordoblede således både sin samlede pointhøst og målscore på udebane, da de efter 6 forsøg omsider fik chancen til at shine på Aalborg Stadion - de udstødtes katedral og sidste håb. Her fik de her og hisset gennempryglede nordsjællændere lejlighed til at juble over en scoring på udebane for første gang siden den 18. august i Horsens, hvor Helsingør på kampens sidste spark reducerede til 1-3. Den scoring sikrede samme Helsingør sit mindste nederlag i de 4 runder, der fulgte efter klubbens remis mod – gæt selv hjem.

Men som Helsingør fredag måtte sande: Kun i Aalborg! På Østerbro Stadion mod B 93 var det tilbage til virkeligheden, hvilket vil sige 0 point og 0 mål.

Som ved et sadistisk skæbnens lune venter endnu et Nemesis på AaB i næste runde. Nemlig det eneste hold i rækken, der ligger ringere placeret end Helsingør. Og sammen med netop Helsingør og – bevares da - SønderjyskE det eneste hold i rækken, der har taget point fra AaB!
Næstved tabte sine 4 første kampe i denne sæson. Da holdet samtidig var svært ramt af skader og karantæner, der fulgte i kølvandet på en større åreladning i spillertruppen før sæsonstart, tør jeg godt sige, at Næstveds point på Aalborg Stadion kandiderer til den største sensation overhovedet i 1. divisions historie.

Samtidig er Fru Fortuna ikke uden sans for dramaturgisk ironi: ”18. august – sensationen i Aalborg” indtraf runden efter udebaneversionen mod Helsingør, hvor AaB for første gang i sæsonen satte point til og indkasserede et – i øvrigt temmelig fjollet - (selv)mål. Runde 4 og runde 5 repræsenterer således den værste periode, AaB indtil videre har oplevet i sin Superligadiaspora: to kampe i træk uden en sejr.

Der findes jo et alternativt narrativ om AaB, som en spindoktor uden fidusmageri á la Gaardes 3. plads på en CIES-liste kunne fremstille i et markant gunstigere lys: AaB har hentet 11 sejre og 4 uafgjorte i 15 kampe og indtager - trods en uheldig runde, hvor hele tre kampe på yderste marginal faldt ud til klubbens disfavør – rækkens 1. plads med 1 point til nr. 2 og 9 point til nr. 3. Målscoren hedder 33-10.
Historisk er ovenstående efter 15 runder alene overgået i sæsonen 2010 / 2011, hvor AGF for anden gang på 4 år var henvist til et ophold på næstbedste klasse. 12 sejre og 3 uafgjorte havde sikret AGF 39 point mod vores nuværende 37. Målscore: 38-11.
Sammenligningsgrundlaget er endda tvivlsomt. AGF optrådte i en svagere række med 16 hold, som overført til nutiden ville indeholde top 4 i 2. division. AaBs fiktive spindoktor ville naturligvis også fremhæve, at intet hold i 1.division efter 15 runder blot har sluppet 10 mål ind. Måske endda en passant tilføje, at AGFs nyoprykkere året efter opnåede sin bedste placering i Superligaen i 15 år og først matchede denne igen knap 10 år senere. De himmelstræbende aarhusianere blev nr. 5!

En spindoktor ville ligeledes fremhæve, at der blot findes 2 hold, der har scoret i hver eneste kamp efter 15 runder: AaB og SønderjyskE i sæsonen 2023/2024. Rekorden før denne sæson hed 13 ud af 15 – dette var sket to gange. Min Fru Fortuna – vinkel kunne også imødegås ved at påpege AaBs rekordhøje 8 forsøg på træværket mod SønderjyskEs 5. Eller vores i alt 87 afslutninger på mål mod samme SønderjyskEs 82. Alternativt såmænd blot at fremvise den aktuelle samlede stilling i 1. division!

Når vi på trods af overvældende bevisførelse alligevel i SønderjyskE ser det hold, som vi gerne ville være, bunder dette ikke blot i, at SønderjyskE har scoret 46 mål mod vores 33 (bevares, AaB har en kamp i baghånden).

Vores bekymring for AaB skyldes ej heller blot såret forfængelighed og misforstået selvopfattelse, skønt dog utvivlsomt generel undervurdering af 1. division og ditto overvurdering af Superligaen, som i vores fravær synes at antage mytisk karakter. Hvis man er nysgerrig på, hvilke spillere det kræver at ende i Superligaens top 5, kunne man tage et kig på den spillertrup, som Morten Wieghorst præsiderede over i sin tid i AaB!

Der findes nemlig to fortællinger om AaB i denne sæson, der begge er lige så objektivt ubestridelige, som de er indbyrdes selvmodsigende. Den ene retfærdiggør til fulde vores misundelse over SønderjyskE; den anden afslører AaB som det mest suveræne hold, der nogensinde har spillet i 1. division.

De to fortællinger fremstår tydeligt, hvis man deler den nuværende 1. division op i to dele: Top 8 (som indeholder de hold, der spiller for at komme i oprykningsslutspillet) samt bund 4 (de hold, som skal spille om de 2 nedrykningspladser).

Man kan naturligvis diskutere fremgangsmåden, men jeg opfatter det som næsten usandsynligt, at der i resten af sæsonen skulle finde andet end intern rokade sted i de 2 blokke. AC Horsens og Hillerød kan lige så snildt ende i slutspillet som Vendsyssel, Kolding og Hobro. Hvorimod jeg næsten på forhånd vil afvise, at HB Køge og B 93 som spydspidserne i rækkens nederste tredjedel kan havne andre steder end i nedrykningsspillet. De fire nederste hold tjener således også primært point i deres indbyrdes opgør – altså med mindre de står over for AaB!

Nedenfor følger således AaB og SønderjyskE statistik mod rækkens bund 4:

AaB 6 kampe: 3 sejre – 3 uafgjorte – 0 nederlag målscore: 11-5 12 point ud af 18 mulige
SønderjyskE 6 kampe: 6 sejre – 0 uafgjorte – 0 nederlag målscore: 24-5 15 point ud af 15 mulige

Sammenholder vi ovenstående med AaB og SønderjyskEs indbyrdes statistik mod top 8, tegner sig et helt andet billede:
AaB 9 kampe: 8 sejre – 1 uafgjort – 0 nederlag målscore: 22-5 25 point ud af 27 mulige
SønderjyskE 10 kampe: 6 sejre – 3 uafgjorte – 1 nederlag målscore: 22-10 21 point ud af 30 mulige

Det er altså primært i de 6 kampe mod rækkens nederste tredjedel, at SønderjyskE har grundlagt sin terrormålscore – og det er ligeledes AaBs 6 kampe mod dette segment, der overhovedet har skabt spænding om den indbyrdes rækkefølge i top 2. SønderjyskE har således vundet disse 6 kampe med imponerende 4 – 0,8 i snit og hentet 3 point hver gang. AaB har mod samme segment hentet 2 point i snit og gennemsnitligt vundet 1,83 – 1,2.
I de ni kampe mod bedre / markant bedre modstandere har AaB hentet næsten ufattelige 2,78 point i snit og i gennemsnit vundet 2,44 – 0,56. SønderjyskE optræder mod samme segment – som altså udgør 2/3 af rækkens hold – i en helt anderledes menneskelig udgave. De hentet 2,1 point i snit og i gennemsnit vundet 2,2 – 1.

Det var således ikke helt tilfældigt, at SønderjyskEs målmaskine holdt pause i forrige uge – og potentielt var blevet standset fuldstændigt, havde Hobros keeper i kampens første minut ikke leveret sæsonens grelleste målmandsdrop i en kamp, hvor SønderjyskE trods den tidlige håndsrækning bestemt ikke var et hold i den berømte ”fulde kontrol”.

AaBs pointtab mod Helsingør fremstår også mere plausibelt, end almindelig logik umiddelbart ville foreskrive, når man betragter AaBs lidet imponerende statistik mod Helsingørs kolleger omkring nedrykningsstregen. Samtidig skal det, og lidt off topic, tilføjes, at Helsingør i sig selv udgør et mysterium af en kaliber, der kan matche AaB: Helsingørs blot 4 point i de sidste 13 kampe er hentet mod 2 x AaB og 2 x gange Fredericia – i samme tidsrum har Helsingør nettet 14 gange; de 11 af målene er fordelt på 3 mod SønderjyskE, 3 mod Fredericia, 2 mod Lyngbys Superligahold i pokalen samt altså sammenlagt 3 mål i 2 kampe mod AaB.

Tilbage til det relevante mysterium: De førnævnte stillinger mod top 8 og bund 4 – anskuet fra AaB-perspektiv - repræsenterer slet og ret irrationalitet. Og datamaterialet er efterhånden så omfattende, at vi ikke kan henvise til en skæbnens lunefuldhed eller enkeltstående anomali.
Vi kan ikke trække velkendte fisk ud fra bortforklaringernes ocean: stolpe ud, overnaturlige målmandspræstationer, tidlige udvisninger, dommerfejl, skader, karantæner etc.

Vi kan slet ikke – i taberagtig ansvarsfraskrivelse, der her tangerer decideret historieforfalskning – henvise til defensive og destruktive modstandere. De 4 bundhold kan med større og dokumenterbar ret anklage AaB for denne spillestil – i særlig grad på Aalborg Stadion. Hvilket dog ikke har forhindret de 2 sidste af slagsen på besøg i Aalborg i at score 3 gange…

Tabellerne burde vække bekymring i både Aalborg og Haderslev. Men mest i Aalborg.

Intet tyder på, at vi skulle have et dårligere hold end SønderjyskE – hverken offensivt eller defensivt. For i 2/3 af denne sæson har vi hentet flere point, scoret flere mål og sluppet endda markant færre mål ind. Altså mod rækkens 8 bedste hold! Vi har ligeledes oplevet sæsonens eneste logiske pointtab mod netop SønderjyskE. Bevares, AaB kørte ikke ligefrem kompromisløst efter sejrsmålet ved den lejlighed, da det var den eneste kamp i sæsonen, hvor dets forkælede tilhængerskare på forhånd kunne stille sig tilfreds med et point.

Det påfaldende er, at SønderjyskE i lige præcis dén kamp tydeligvis var mere optaget af at holde på det enlige point end på at gå efter sejren – hvilket ville have utænkeligt under alle andre omstændigheder. Således leverede SønderjyskEs blændende offensiv siger og skriver ét skud på mål i kampens 2. halvleg – hvor AaB endda havde måttet skifte målmand. Og ja, SønderjyskE havde ikke et eneste hjørnespark i hele kampen!

AaB var runden efter meget tæt på også selv at skulle forlade banen uden at have haft et eneste hjørnespark og dertil en halvleg uden en afslutning på mål – på Aalborg Stadion mod HB Køge, der den perverse logik tro både var spildominerende og havde flere forsøg mod og på mål end AaB. Samme AaB, der dog en uge tidligere havde været i stand til selv at dominere samtlige disse parametre, da modstanderen hed SønderjyskE i Haderslev!

Halvhjertede forsøg på at trække rationalitetens kamel gennem absurditetens nåleøje har tilsvarende fremstået luftige og hjælpeløse: ”traume over sidste sæsons nedrykning”, "taktikken er tilrettelagt med henblik på næste år i Superligaen" osv.

Bortset fra, at man kan diskutere ordvalget, når vi taler fodbold, og at jeg ikke er uddannet i psykologi; så tør jeg godt vove pelsen og fastslå, at intet andet ”traume” i verdenshistorien har manifesteret sig så aparte som det, der angiveligt skulle præge AaB i denne sæson.

I premierekampen kunne AaB godt finde ud af at vinde sikkert 3-0 over nyoprykkede B 93, der for første gang i årtier skulle optræde på 1. divisionsniveau. AaB spillede aldeles middelmådigt, men lod sig ikke slå ud af at måtte vente en time på det første mål; og havde ikke behov for at skabe kunstig spænding om en uundgåelig sejr ved at stille sig passivt i eget straffesparksfel t og leve på nåde og fromme. Ja, intet forstandigt menneske kunne overhovedet være kommet på den tanke!

Derpå optrådte AaB to gange i træk foran sit store hjemmepublikum, der fik fuld valuta for pengene og ikke blot, fordi der var gratis entré til den første kamp. Modstandernes store frygt for Aalborg Stadion viste sig fuldt berettiget. AaB leverede overbevisende – i perioder sågar underholdende– spil mod navnlig den anden nedrykker med årtier bag sig i Superligaen, Horsens, og siden Fredericia, der siden 3. spillerundes røvfuld mod AaB blot har lidt ét – ufortjent og knebent - nederlag til SønderjyskE og i øvrigt har sendt både AaB og OB ud af pokalturneringen med samlet 6-3.

Bevares, 4-0 mod sidstnævnte var i overkanten, og vi kunne sagtens have indkasseret en scoring mod Fredericia af den simple grund, at dette hold faktisk har naturlig klasse til at kunne udfordre AaBs defensiv uden velvillig assistance fra den taktisk ansvarlige; altså sådan cirka en gang for hver tredje gang, AaBs offensiv kan udfordre Fredericias defensiv.

Hvis AaB havde ladet en psykiatrisk anstalt gæsteoptræde på bænken, kunne man måske have forestillet sig, at det ganske AaB-hold var blevet gennet tilbage i eget straffesparksfelt for at have givet en langtfra ueffen Fredericiaoffensiv en fair chance for at hente AaBs 4-målsføring i kampens sidste kvarter. Eller mere fair: ved 2. halvlegs start, hvor AaB jo kun førte 1-0. Ellers ikke…

Til gengæld var 1-0 mod Horsens – der paradoksalt nok har været den eneste kamp i sæsonen, hvor der har eksisteret reel risiko for, at vi ikke ville score – alt for lidt i en decideret fremragende kamp; skønt at opgøret udspillede sig i måneden efter ”traumet”, lod vi os ikke slå ud af et brændt straffespark, fremragende målmandsspil og almindeligt uheld. Tæt på deadline skete retfærdigheden da også fyldest i et opgør, hvor Fru Fortuna ellers testede os til det yderste!

Desværre har vi siden intet set til det glimrende og mentalt aldeles robuste AaB-hold, der fejlagtigt var idømt et års karantæne fra dets rette element. Med mindre altså at man udgør den særligt dedikerede del af klubbens tilhængerskare og har overværet kampe i Haderslev og navnlig Vendsyssel og Horsens, hvor det stærke AaB-hold anno juli/primo august 2023 har leveret gæsteoptrædener.


Statistikkerne taler sit tydelige og triste sprog: 10-2, 11-4, 8-3. Så markant distancerede vi hhv. B 93, Fredericia og Horsens, hvad angår afslutninger på mål. Det er slet og ret suverænt! Så meget desto mere trist er det at konstatere, at vi i de efterfølgende hjemmekampe mod Næstved, Hillerød, Kolding, HB Køge, B 93 og Helsingør tilsammen havde færre afslutninger på mål end de 13, vi opnåede i de to udebanekampe mod Vendsyssel og Horsens!

Pibekoncerten, der ledsagede AaB fra banen efter den absurde sidste halve time mod Kolding, var mere end fortjent!

Bemærk: AaB har ikke scoret et eneste mål på kontraangreb i denne sæson på trods af, at modstanderens keeper i uforholdsmæssigt lange perioder er Aalborg Stadions ensomste mand. Alene det udgør et ubestrideligt sygdomstegn, der afslører, at AaB ikke er i defensiv kontrol og ”blot” spiller lettere kedsommeligt og uinspireret på vej mod 3 i sidste ende uundgåelige point. Missionen er nemlig mislykkedes i halvdelen af de 6 kampe mod rækkens 4 bundhold. Og 1-0 – sejrens sidste minut i Kolding afslørede en banal sandhed: Intet hold er i ”fuld kontrol” ved stillingen 1-0! Vi spiller altså i en eliterække mod voksne mænd!

Kampen i Næstved kan sagtens blive vanskelig – også selv om ansvarlige mennesker i AaB har fået en snak med Oscar Hiljemark over en kop kaffe i ugens løb. Dels som følge af banens beskaffenhed, der giver ekstra spillerum til Fru Fortuna, om vi igen skulle vælge selvmordsstrategien; dels som følge af at vi som nævnt spiller i en eliterække mod mandskaber, som ej heller AaBs Superligahold i forklædning bare kan høre hen over.

[Gentleman Finn]

Nu skimmede jeg kun, fordi du lavede en større afhandling

Jeg kalder det nu, Sønderjyske får problemer i suppen med det forsvar de har. Det er begrænset hvor meget offensivt kvalitet der er i 1. Div. Men det er da rigtigt at det virker bedre at spille mere offensivt, særligt mod bundpropperne, der spillede kampene mod os som var de San Marino, og vi fik ikke lært af tidligere kampe. Vi savner bedre offensivt tænkende centrale midtbanespillere i de type kampe, når Widell går ud.

Der skal klart være mere kvalitet offensivt og stille op med 3 nede bagved gør ikke at man ikke kan spille fint fremad. Men det kræver nok at vi får mere kvalitet ind andre steder

[HVK]

Velskrevet indlæg med gode pointer.
Giver mening at præstationer mod de andre tophold i rækken er mere relevante for eventuel overlevelse i superligaen end indsatsen (eller mangel på samme) mod Næstved og Helsingør.

[Hovedet]

Velskrevet indlæg med gode pointer.
Giver mening at præstationer mod de andre tophold i rækken er mere relevante for eventuel overlevelse i superligaen end indsatsen (eller mangel på samme) mod Næstved og Helsingør.

Nu beherskede jeg ikke ligefrem begrænsningens kunst, hvorfor indlægget nærmere kom til at fremstå som et essay. Budskabet kunne koges ned til disse bullitpoints:

Hvordan kan et og samme hold stå med en helt forrygende statistik mod top 8 - og tilsvarende have så store problemer i kampene mod bund 4?

Hvordan kan et hold efter 12 kampe mod top 10 fremvise en statistik på 11 sejre og 1 uafgjort - og tilsvarende ikke være i stand til at vinde en eneste af 4 kampe mod bund 2?

Når AaB mindre end 2 måneder efter nedrykningen - med et angiveligt traumatiseret og usammenspillet hold - kunne præstere ikke færre end 29 afslutninger inden for målrammen i de første 3 kampe mod B 93 ude og derpå Horsens og Fredericia hjemme; hvad er så årsagen til, at AaB har opgivet en tilgang til kampene, der både resulterede i mange mål, ingen mod mål og maximum point?

I de første 6 kampe var AaB ubetinget dominerende på parametre som boldbesiddelse, afslutninger, hjørnespark osv.; fra og med kamp 7 mod Hillerød, hvor AaB havde 3 (!) afslutninger inden for målrammen mod hhv. 11 og 8 mod stærkere hold som Horsens og Fredericia, knækker denne statistik fuldstændig.

[Stephan]

Hej med dig,

For det første kan holdet være mere motiveret eller bedre forberedt taktisk mod stærkere modstandere, hvilket ofte er tilfældet i sport. For det andet kan holdene i bunden af tabellen have en mere rigid defensiv strategi, som gør det svært for AaB at bryde igennem deres forsvar.

Hvad angår den pludselige ændring i strategien efter de første par kampe, kan det skyldes en række interne årsager, såsom ændringer i træningen, taktikken eller endda psykologiske faktorer på holdet. Ligesom på Twitter her, hvor et tweet radikalt kan ændre offentlighedens opfattelse af et emne, kan en enkelt kamp eller begivenhed ændre dynamikken på et hold.