9520AaB skrev: ↑24. apr 2024, 21:03
Buzz Killington skrev:le Cid skrev: ↑24. apr 2024, 12:03
Jakobsen skrev: ↑24. apr 2024, 10:52
Vestergaard skrev:En mand som Jeppe Tverskov startede vel også som centerforsvar. Ham kunne jeg godt se Otoa komme til at minde om med sine færdigheder på bolden, godt blik for spillet samt pasninger og sin gode fysik.
Synes heller ikke man skal afvise omskolinger så markant. Vores nok bedste og lidt glemte/oversete stopper i 00’erne Trond Andersen var jo egentlig midtbane, men spillede hele hans AaB tid i forsvaret.
Det der handler jo mest om at spilleren har kompetencerne til at spille pladsen i vores system og, at det ikke bare er noget man gør som hovsaløsninger.
Og Augo var angriber!
Og så var der ham landsholdsspilleren der, Dalle, som startede som angriber.
Eller Jes Høgh, der startede som offensiv spiller og shinede i forsvaret, eller Jens Jessen, der var angriber, men blev back.
Sent from my iPhone using Tapatalk
Der har været mange eksempler på vellykkede omskolinger. Og i flere tilfælde ikke blot vellykkede, men deciderede succeshistorier: Havde nogen f.eks. forestillet sig i foråret 2010, at Henrik Dalsgaard godt 8 år senere ville have rundet de 25 landskampe?!
Om end omskolinger i reglen foregår, fordi det oprindeligt tiltænkte er slået fejl, kendetegner det dog de mange succeshistorier i AaB, at der har ligget refleksion og omtanke bag disse. De er således ikke foretaget, fordi et helt hold er kørt af sporet. Så hvis en Otoa skal prøves på den centrale midtbane, skal det være fordi, der findes et reelt potentiale for den position. Ikke fordi det kører så ringe, at hvem som helst kunne smides ind i et lønligt håb.
Det er hævet over al tvivl om, at der skal kigges på helt elementær struktur. Vi har således i de forgange syv hjemmekampe (siden landsholdspausen i oktober) indkasseret 13 mål (samlet: 15-13). Mod 2 i de seks hjemmekampe, der gik forud (samlet 14-2)!
For at sætte i relief, hvor vanvittige disse tal er: I vores allerværste Superligasæson nogensinde, altså i fjor, slap vi i alt 13 mål ind i de 11 kampe i grundspillet. I over halvdelen af disse kampe spillede Theo Sander som målmand, og i over halvdelen manglede vi Rasmus Thelander. Vi havde Ross til rådighed de første 4 kampe, ligesom vi havde Granli og Pallesen til rådighed hele grundspillet.
Jeg kan ikke med fuldstændig sikkerhed sige det, men jeg er næsten sikker på, at der på intet tidspunkt i AaBs Superligatid kan findes en serie med 7 hjemmekampe, hvor AaB skulle have indkasseret 13 mål. Og i så fald har der i hvert fald været tale om et helt enkeltstående fænomen.
Hvis man skulle være i tvivl om, hvor pilen peger hen for AaBs vedkommende, så kunne man prøve at dele sæsonen op i to.
I de første 13 kampe hed statistikken for AaB: 10 sejre - 3 uafgjorte - 0 nederlag. Dette kastede 33 point af sig og en målscore på 30-8
I de efterfølgende 13 runder hedder statistikken: 6 sejre - 5 uafgjorte - 2 nederlag. 23 point en målscore på 25-21
Vi har i høj grad været forskånet for skader og karantæner. Her er det kun tale om Nicklas Helenius i foråret, og han ville selvsagt have været irrelevant, hvad angår de forrykte defensive tal.
Skuede man lidt dybere end blot resultaterne, hvad angår den første halvdel, var der allerede klare indikationer på, at tingene bevægede sig i den forkerte retning. Hvad endnu værre er: Vi har utvivlsomt fået flere point, end vores spil har berettiget til. Navnlig i den sidste halvdel! Alle 6 sejre har været på ét mål, og ingen af dem har været klare eller specielt fortjente. Vi burde selvfølgelig have fået point i Hobro, men det er svært at indvende det store i øvrigt mod vores pointtab. Også hvad angår remiserne, har der i bedste fald været tale om, at vi kunne have raget endnu en kneben sejr hjem.
Vi kunne sagtens have stået med 10-12 færre point nu - og burde i grunden også have gjort det. Dertil kommer, at vi skal prise os lykkelige for, at f.eks. Horsens ikke koblede sig på Superligatoget med os og SønderjyskE. Vi lukrerer - selv med vores nuværende pointantal, som trods historisk held forlængst har forladt det historisk høje antal - i høj grad på, at de øvrige hold i slutspillet så at sige har neutraliseret hinanden.
Vi har derimod i hele sæsonen været ualmindelig skarpe på dødbolde. Ellers var vi simpelthen ikke rykket op. Dødboldsstyrke kan ligeledes været et overlevelsesmiddel i Superligaen og skal på ingen måde forklejnes. Hist og pist er vi også i stand til at strikke et rigtigt godt angreb sammen. Kombineret med dødboldene har dette medvirket til, at vi har holdt snuden lige over druknegrænsen og har overlevet det faktum, at holdet slet ikke fungerer og mangler helt basal struktur og sammenhæng. Dette bør være det helt absolutte fokuspunkt for AaB fra nu af og frem til juli.
Vi kunne passende begynde her i morgen!
