ASCKBH: Referat fra den ordinære generalforsamling

Her kan du følge med i ASC Københavns aktiviteter, rise og rose ASC København samt dele sjove eller gode historier fra Amager Pub eller stadion.
Besvar
ASCKBH
ASC Kbh.
ASC Kbh.
Indlæg: 212
Tilmeldt: 10. mar 2008, 15:29

ASCKBH: Referat fra den ordinære generalforsamling

Indlæg af ASCKBH » 7. feb 2010, 16:09

Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i ASC København, mandag d. 22. februar 2010.

Generalforsamlingen afholdes på Café Utopia, Vesterbrogade 200, 1800 Frederiksberg, med start kl. 19.00.

Dagsorden i henhold til vedtægternes §7:
1. Valg af dirigent
2. Valg af referent og stemmetællere
3. Godkendelse af beretning for det forløbne år
4. Godkendelse af regnskab for det forløbne år, samt orientering om budget for det kommende år
5. Indkomne forslag
6. Valg af formand (lige år)
7. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer (lige år)
8. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer (ulige år)
9. Valg af 2 suppleanter
10. Valg af 2 revisorer
11. Valg af revisorsuppleant
12. Eventuelt


Eventuelle forslag til generalforsamlingen skal, for at de kan behandles, være formanden i hænde senest 8 dage inden generalforsamlingen finder sted. Forslag fremsendes på email asckbh@AaB-support-club.dk.

Stemmeret har fremmødte medlemmer, der har betalt det sidst opkrævede kontingent, og hvis medlemskab har varet mindst 3 måneder. Husk gyldigt medlemskort eller girokvittering.

Vi ser frem til at se jer.

Mvh
ASC København
Bestyrelsen
Følg ASC København på Facebook: www.facebook.com/asckbh.
Vær opmærksom på, at ASC København ikke svarer på eventuelle spørgsmål her i tråden. Send i stedet en mail til asckbh@aabsupportclub.dk.

Brugeravatar
Halil
Allstar
Allstar
Indlæg: 1630
Tilmeldt: 2. aug 2009, 14:58
Geografisk sted: DK

Re: ASCKBH: Indkaldelse til ord. gen.forsamling 22. februar 2010

Indlæg af Halil » 9. feb 2010, 18:20

Jeg har fri kl. 19 fra universitet, skal man bare komme så hurtigt man kan eller bliver man hårdt og brutalt afvist i døren!?
Uden Synd Ingen Frelse

Brugeravatar
GregersP
Superliga
Superliga
Indlæg: 542
Tilmeldt: 6. jul 2005, 12:30
Geografisk sted: Københavnstrup

Re: ASCKBH: Indkaldelse til ord. gen.forsamling 22. februar 2010

Indlæg af GregersP » 15. feb 2010, 08:31

Halil skrev:Jeg har fri kl. 19 fra universitet, skal man bare komme så hurtigt man kan eller bliver man hårdt og brutalt afvist i døren!?
Du kommer selvf. bare :-)
<--- GregersP, Herfølge, 1. maj 2005

ASCKBH
ASC Kbh.
ASC Kbh.
Indlæg: 212
Tilmeldt: 10. mar 2008, 15:29

Re: ASCKBH: Indkaldelse til ord. gen.forsamling 22. februar 2010

Indlæg af ASCKBH » 21. feb 2010, 09:48

Husk den ordinære generalforsamling i ASC København, der afholdes imorgen mandag d. 22. februar 2010 kl. 19.00 på Café Utopia, Vesterbrogade 200, 1800 Frederiksberg.

Stemmeret har fremmødte medlemmer, der har betalt det sidst opkrævede kontingent, og hvis medlemskab har varet mindst 3 måneder. Husk gyldigt medlemskort eller girokvittering.

Vi ser frem til at se jer imorgen...

Mvh
ASC København
Bestyrelsen
Følg ASC København på Facebook: www.facebook.com/asckbh.
Vær opmærksom på, at ASC København ikke svarer på eventuelle spørgsmål her i tråden. Send i stedet en mail til asckbh@aabsupportclub.dk.

Mojoman
ASC Kbh.
ASC Kbh.
Indlæg: 212
Tilmeldt: 19. jul 2005, 09:46
Geografisk sted: 2000

Re: ASCKBH: Husk mandagens ordinære gen.forsamling

Indlæg af Mojoman » 22. feb 2010, 14:40

- også jeg satser på at komme senere.
Skal til møde i min datters børnehave først.

Mvh. Hans B.

Brugeravatar
MrBangDK
Allstar
Allstar
Indlæg: 5092
Tilmeldt: 30. apr 2007, 10:06
Geografisk sted: 2730 - det mondæne Herlev..

Re: ASCKBH: Husk mandagens ordinære gen.forsamling

Indlæg af MrBangDK » 22. feb 2010, 21:43

Kommer der ikke snart et referat??? :D
Ska' vi hak'?

ASCKBH
ASC Kbh.
ASC Kbh.
Indlæg: 212
Tilmeldt: 10. mar 2008, 15:29

Re: ASCKBH: Husk mandagens ordinære gen.forsamling

Indlæg af ASCKBH » 23. feb 2010, 10:09

Hermed ASC København-bestyrelsens beretning for 2009, som den blev aflagt på gårsdagens generalforsamling af næstformand Gregers Petersen:

Pokalfinalearrangement
Årets største begivenhed var uden tvivl pokalfinalen, og for bestyrelsen i ASC København også arrangementet før kampen. Også til denne finale var det Café Stafetten, som vi havde valgt at samarbejde med, og så snart det kunne øjnes, at en finaleplads var en mulighed, gik vi i gang med planlægningen. På selve dagen var ca 25 frivillige klar til at give en hånd med at gøre opvarmningen perfekt for de mange gæster, der lagde vejen forbi arrangementet. Vi skylder dem en stor tak – arrangementet kunne ikke have været afholdt uden deres hjælp.

Arrangementet gav også en god økonomisk bund til ASC København, så vi nu har lidt ekstra polstring og økonomisk råderum.

Udebaneture
Det blev til en god tur til Herfølge stadion i sommeren 2009. Som en del af vores gennemførelsesgaranti, blev turen kørt i en mindre bus, hvor ca 15 mennesker var med. Vi fik desuden til alle kampe på Sjælland skaffet billige billetter til vore medlemmer.

Vi fik desværre ikke afholdt så mange udebaneture som vi gerne ville i 2009. Det var dog ikke fordi vi ikke havde planlagt ture. Dels blev vi i efteråret ramt af, at de to Odense-kampe blev flyttet til mandage, dels må vi erkende, at pokalfinalearrangementet brugte så megen energi, at vi i tiden op til og efter ikke kunne afse resourcer til at arrangere andet.

Cigarmanden
I 2009 fik Cigarmanden for alvor liv i kludene. Vi sørgede for, at han altid var med på de sjællandske stadions, og det er vores mål, at Cigarmanden som i fordums tid igen skal være "et kendt ansigt" på stadions i Danmark.

Landskampe
2009 var også året, hvor vi i samarbejde med hovedforeningen fik gennemført, at vore medlemmer har en særlig pulje, når billetterne til landskampe i Københavnsområdet uddeles. Dette fordi vores medlemmer er overrepræsenteret ved alle uddelinger, og også fordi mange af vore medlemmer kommer til alle kampene – ikke kun til de vigtige kvalifikationskampe, men også til de mindre vigtige, allerede afgjorte kampe, træningskampe o.s.v. ASC København var således rigtig flot repræsenteret til både Danmark – Sverige og Danmark – Portugal.

Julefrokost i Aalborg
2009 blev også rekord-år for antallet af deltagere fra ASC København til årets ASC-julefrokost i Aalborg. Elleve mennesker tog imod tilbuddet om transport til Aalborg og overnatning på AaB College. Vi i bestyrelsen er rigtig glade for denne positive udvikling.

Bestyrelsesskifte
I juni valgte Michael Bang at stoppe i bestyrelsen. Vi måtte derfor sige farvel til en rigtig arbejdshest, der har været en meget stor faktor i at bringe ASC København op i gear igen. Vi vil også gerne benytte denne lejlighed til igen at sige Michael tak for indsatsen. Som ny næstformand valgtes Gregers Petersen, og Andreas Børme Larsen trådte, som førstesuppleant, ind på Michaels plads i bestyrelsen. Andreas træder allerede her til generalforsamlingen ud af bestyrelsen igen, da han er flyttet til Aalborg for at studere. Der skal derfor også lyde en tak til Andreas for godt samarbejde.

Retssag mod den tidligere formand, T.K.
I november 2009 faldt der dom i sagen mod vores tidligere formand. Lars Thomsen fra ASC's hovedbestyrelse vil orientere om dette i et senere punkt på dagsordenen.

Vi vender senere tilbage med referat af generalforsamlingen...

Mvh
ASC København
Bestyrelsen
Følg ASC København på Facebook: www.facebook.com/asckbh.
Vær opmærksom på, at ASC København ikke svarer på eventuelle spørgsmål her i tråden. Send i stedet en mail til asckbh@aabsupportclub.dk.

ASCKBH
ASC Kbh.
ASC Kbh.
Indlæg: 212
Tilmeldt: 10. mar 2008, 15:29

Re: ASCKBH: Bestyrelsens beretning

Indlæg af ASCKBH » 26. feb 2010, 13:32

Referat fra ASC Københavns generalforsamling, mandag den 22. februar 2010 på Café Utopia, København.

Valg af dirigent, referent og stemmetællere
Lars Thomsen blev valgt som dirigent uden modkandidater. Han orienterede om at indkaldelsen var blevet sendt ud pr. post samt offentliggjort på debatsiden, og at generalforsamlingen derfor var blevet indvarslet i henhold til gældende regler.

Herefter blev Jesper Sørensen valgt som referent, mens Brian Thuesen og Michael Larsen blev valgt som stemmetællere.

Godkendelse af beretning for det forløbne år
Da formanden, Frederik Bak, opholder sig udenlands i disse måneder, afgav næstformand, Gregers Petersen, beretningen fra sidste års aktiviteter. Beretningen kan læses i tidligere indlæg her i tråden.

Beretningen gav ikke anledning til spørgsmål og blev godkendt.

Godkendelse af regnskab for det forløbne år, samt orientering om budget for det kommende år
Gregers fremlagde regnskabet for 2009 som viste et overskud på kr. 25.939,- primært p.g.a. indtægter i forbindelse med pokalfinale arrangementet. Regnskabet blev godkendt uden indvendinger.

Budget for 2010 blev fremlagt. Der er budgetteret med tre busture til Køge, Århus og Aalborg i foråret, samt et warm-up arrangement i forbindelse med FCN- og FCK-kampene. Resultatet for foråret er doblet op for at få en oversigt over forventet budget for hele året. Der er budgetteret med et underskud på kr. 3500,-.

Indkomne forslag
Bestyrelsen havde ikke modtaget nogen forslag.

Personvalg
Frederik Bak blev genvalgt som formand. Der var ingen modkandidater.

Gregers Petersen og Andreas Børme Larsen var på valg som menige bestyrelsesmedlemmer. Andreas har trukket sig fra bestyrelsen, da han er flyttet til Aalborg, hvorimod Gregers genopstillede. Bestyrelsen indstillede Eskil Nielsen som kandidat i stedet for Andreas. Både Gregers og Eskil blev valgt ind uden modkandidater.

Jakob Hjortlund og Jens Vestenbæk blev valgt som bestyrelsessuppleanter uden modkandidater.

Eventuelt
Lars Thomsen tog ordet og takkede på ASC’s vegne bestyrelsen i ASC København for året der gik.

Derefter gennemgik Lars Thomsen sagen om en tidligere formand for ASC København. De fremmødte fik status på sagen, som endnu ikke er endeligt afsluttet.

Sluttelig redegjorde Lars Thomsen for nogle af de tiltag, som ASC og ASC København har aftalt for lokalafdelingens fremtidige arbejde.

ASC har vedtaget at ændre det geografiske område for ASC København til at omfatte Sverige, da en del af vores potentielle medlemmer har bosat sig på den anden side af Øresund.

Derudover har ASC givet ASC København en underskudsgaranti på busture, så vi kan garantere, at vores planlagte ture bliver gennemført. Bliver busserne ikke fyldt, og derfor kommer ud med underskud, har ASC altså indvilliget i at dække tabet.

ASC dækker ASC Københavns udgifter i forbindelse med udsendelse af brevpost. Dette kunne eksempelvis være indkaldelse til generalforsamling etc.

I forbindelse med arrangementer i Aalborg såsom julefrokost, indendørsstævne o.l. vil ASC tilbyde billig transport og overnatning i Aalborg. Forslag til andre arrangementer modtages gerne. En eventuel tur til Aalborg til 125 års jubilæums-kampen mod Køge blev nævnt som en mulighed.

Herefter tog et medlem ordet og nævnte et problem med poststempler på forsiden af Supporteren, hvilket ødelægger det meste af forsiden. Dette tages op med distributionsafdelingen i Aalborg.

I forbindelse med Supporteren blev der spurgt ind til muligheden for at lave et e-blad i stedet for det trykte for at spare udgifter. Lars Thomsen informerede om, at dette var blevet undersøgt tidligere, men ikke gennemført af praktiske årsager.

Herefter takkede bestyrelsen de fremmødte medlemmer og generalforsamlingen blev lukket.

Mvh
ASC København
Bestyrelsen
Følg ASC København på Facebook: www.facebook.com/asckbh.
Vær opmærksom på, at ASC København ikke svarer på eventuelle spørgsmål her i tråden. Send i stedet en mail til asckbh@aabsupportclub.dk.

Brugeravatar
Konsulenten
Superliga
Superliga
Indlæg: 675
Tilmeldt: 20. feb 2008, 09:42
Favoritspiller: Steve-Dave
Geografisk sted: Frederiksberg

Re: ASCKBH: Referat fra den ordinære generalforsamling

Indlæg af Konsulenten » 26. feb 2010, 13:54

ASCKBH skrev:
Derefter gennemgik Lars Thomsen sagen om en tidligere formand for ASC København. De fremmødte fik status på sagen, som endnu ikke er endeligt afsluttet.

ASC København
Bestyrelsen
Er det muligt at få en status på ovenstående?
"MYYYYYY ONLY AaB MY ONLY AaB, YOU ALL I LIFE FOR YOU MAKE ME HAPY NO EVER TALKING MY AaB AVAY!"

Brugeravatar
SirRubberduck
Ynglinge
Ynglinge
Indlæg: 86
Tilmeldt: 14. aug 2005, 19:42
Favoritspiller: Den evigt elegante Torben Boye
Geografisk sted: 4,5 km fra stadion

Re: ASCKBH: Referat fra den ordinære generalforsamling

Indlæg af SirRubberduck » 1. mar 2010, 15:32

Tak for referatet. Ville gerne have været blandt de fremmødte, men omstændighederne gjorde at dette desværre ikke var muligt.

Indkaldelse udsendt pr. post??? Ikke modtaget her! :'( (Hvem står for ASCKBH's adressekartotek?)
"All of Leeds is backing the manager 100%... but I can't answer for the rest of the team"
Brian Greenhoff

Besvar