Vi kan med glæde meddele, at vi nu har fundet et nyt tilholdssted for AaB’ere i København. Vi har således lavet en aftale med Hotel Amager Pub, Amagerbrogade 29 om at vise AaB’s kampe for resten af sæsonen.
Hotel Amager ligger i starten af Amager få meter fra 5A og 2A-busstoppestedet, Sønderport, og kun få minutters gang fra Amagerbro Metrostation.
Pubben råder over 2 store skærme, er røgfri men har et isoleret rygerum og serverer et bredt udvalg af drikkevarer til rimelige priser. Derudover er det også muligt at bestille smørrebrød i baren.
Vi håber at se mange AaB’ere allerede på mandag, hvor ASC København giver en gratis omgang til alle fremmødte, mens også Hotel Amager tilbyder gratis smørrebrød. Sidstnævnte skal dog ske ved tilmelding senest søndag middag til asckbh@AaB-support-club.dk, så Hotel Amager ved, hvor mange vi bliver.
Vi ses på Hotel Amager når AaB spiller!
Mvh
Bestyrelsen
ASC København