jonas386 skrev: ↑27. nov 2023, 07:36
Det kan godt være det tager tid at spille et nyt system ind, men når den nuværende træner ikke engang forsøger at implementere og spille et system, så kan det altså være det samme.
Vi spilder tiden med Hiljemark.
Jeg håber guderne snart hører mine bønner, og giver Wesstrøm en hjerneblødning der sender Hiljemark til Fyn.
Enig. Det er igen igen et af disse besynderlige pseudoargumenter og apologier, som omgående kan afvises ved brug af lidt almindelig sund fornuft og logik. Det nuværende hold er som et absolut minimum på samme niveau og under alle omstændigheder markant bedre sammenspillet end det angiveligt "traumatiserede" hold, der blæste Horsens og Fredericia ud af Aalborg Stadion i juli måned!
Det er tillige en
skærpende omstændighed, at AaB siden den store profil i
Superligaen , Younes Bakiz, returnerede efter 6-7 runder i historisk omfang har været forskånet for skader og karantæner - og derfor har haft en helt enestående kontinuitet og mulighed for at finpudse fodboldhistoriens stærkeste spillertrup i 1. division fra det i forvejen tårnhøje niveau, som holdet viste i kampene mod bl.a. Horsens og Fredericia;
selvom dette hold vitterligt var dårligt sammenspillet og samtidig led under skader til Bakiz og en Sousa, der åbenlyst ikke var i fulde omdrejninger endnu efter sin lange skade og samtidig mentalt var i færd med at finde nye græsgange.
Fraværet af Widell og Thelander i gårsdagens kamp har udgjort det indtil videre vildeste fravær af stamspillere!
Og hvad var det i grunden i vejen med det hold, der blæste først Vendsyssel og siden Horsens ud af deres hjemmebaner, og nærmest var uheldige med ikke at vinde
større end henholdsvis 3-1 og 4-1? Eller det hold, der holdt SønderjyskE nede på én afslutning mod AaBs mål i 2. halvleg på et historisk velbesøgt Haderslev Stadion mod en tilsvarende historisk målmaskine; der dog var mere end tilfredse med at opnå 1-1, da holdet, de stod overfor, hed AaB.
Vi behøvede ikke de efterhånden sagnomspundne assister fra Sousa og Prip; der så til gengæld glimrede ved deres fravær i de 2 uafgjorte kampe mod Helsingør og navnlig Næstved i den efterfølgende kamp i Aalborg!
Udover ikke at spille specielt godt og inspireret var der heller intet i vejen med det AaB-hold, der alligevel kunne føre 3-0 over Koldings top 6 - hold på Aalborg Stadion efter en lille time - som en naturlig konsekvens af det styrkeforhold, der uvægerligt fandtes de to klubber imellem.
Der var til gengæld noget helt, helt alvorligt galt med det AaB-hold, der spillede den sidste halve time af ovennævnte kamp! Den panikangst, der satte ind, da Kolding fik en spiller vist ud umiddelbart efter AaBs 3-0 - føring burde indgå som obligatorisk pensum på samtlige træneruddannelser.
Dette pensum kunne så suppleres med AaBs hjemmekamp mod HB Køge. For der var også noget helt, helt alvorligt galt med det AaB-hold, der efter 75 minutters spil var trængt så langt tilbage af HB Køges urutinerede og ditto usammenspillede ungdomshold, at det blot havde præsteret to afslutninger inden for målrammen efter 75 minutters spil - begge to uden for straffesparksfeltet!
Den nysgerrige psykologistuderende med en fodboldtræner i maven kunne virkelig udfordre en aldrig så stor lærer- og trænerkapacitet ved at stille disse to spørgsmål:
"Når man som træner råder over et langt bedre og langt mere rutineret spillermateriale end modstanderen og endda er på hjemmebane foran et rekordstort publikum; løber man så ikke en stor risiko for pointtab ved at trække hele holdet tilbage til eget straffesparksfelt i næsten hele kampen for at forsvare en spinkel føring?"
"Ville det ikke umiddelbart give mere mening at gribe kampen an som det sidste kvarter? Jeg bemærkede nemlig, at HB Køge slet ikke var over midterlinjen i kampens sidste kvarter, og at AaB havde flere afslutninger og chancer end i de 75 minutter, der gik forud?"
Den beundrede og respekterede lærer- og trænerkapacitet i det fyldte auditorium trækker på sin årelange erfaring og "vil adressere spørgsmålene til næste forelæsning". På dén måde undgår han nemlig det massive autoritetstab, som følgende spontane svar i stil med nedenstående uvægerligt ville medføre:
1) "Træneren har bevidst fravalgt en taktik, der medfører mange mål og store sejre, for at forberede sit hold på at spille mod fiktive stærkere modstandere"
2) "Træneren råder over et mandskab, der lider af et traume, som henholdsvis dukker op og forsvinder igen helt ud af det blå"
3) "Modstanderne stiller sig i erkendelse af egen underlegenhed meget langt tilbage på banen"
4) "Træneren råder over et mandskab, der for hver kamp bliver stadig mindre sammenspillet"
Han undervurderer nemlig ikke auditoriets generelle intelligenskvotient og anerkender således risikoen for at blive sat skakmat med en bonde: I forhold til punkt 1 og 2 er der tale om slet og ret selvmodsigende nonsens, der vil få ham til at fremstå som en lallende idiot. Punkt 3 ville omgående og dokumenterbart afvises som løgn. Punkt 4 udgør en tilbagevenden til den lallende idioti.
Jeg vil dog medgive, at "traumet" efterhånden er ved at blive en selvopfyldende profeti: Således opfattes et AaB-hold i stærkeste forfatning op mod tidligere omtalte ungdomshold i efterårets sidste kamp nu ikke engang som svage favoritter! Og det samme ungdomshold, der i æresfrygt skulle spille mod AaB på Aalborg for godt to måneder siden i håbet om at slippe med et mindre nederlag; går nu på banen mod samme modstander i forventning om som et minimum at få ét point!
De har nemlig lugtet lunten, har de!