Jeg er helt enig. Men Hiljemark var altså også træner i de første 3 kampe mod B 93 ude og Horsens og Fredericia hjemme. Og vel at mærke for et hold, der ganske vist indeholdt Sousa (der på ingen måde brændte banen af for nu at sige det mildt), men manglede den skadede Bakiz og Odada og endnu ikke var sammenspillet - og oven i købet havde det berømte nedrykningstraume i dugfrisk erindring.DenSataniskeHest skrev: ↑14. nov 2023, 18:29en første plads der i stor dele af mange kampe var heldig stolpe ind, eller vundet via indviduel kvalitet og ikke som hold...FlæskeFrank skrev: ↑14. nov 2023, 15:40I må godt nok have lidt, mens vi lå 1 i rækken. Så meget galde og visdom om trænerens uduelighed og så kombineret med en træner, som faktisk skaffede pointene.
Dette hold kom til bunkevis af afslutninger, scorede mange mål (uden nødvendigvis at spille særligt godt), slap ingen mål ind og vandt sine kampe mod markant stærkere modstandere end de 4 bundhold, vi konsekvent enten sætter point til eller kun besejrer med det yderste af neglene.
Bemærk, at vores stats i forhold til afslutninger, hjørnespark etc. i de to udebanekampe mod Vendsyssel og Horsens minder forbløffende meget om den, vi kunne fremvise i sæsonens første runder. Resultaterne var pudsigt nok lige så overbevisende.
Med andre ord: Hiljemark havde allerede vinderformlen lige fra turneringens start og råder i dag over et hold, der som et absolut minimum er på samme niveau og under alle omstændigheder bedre sammenspillet og på langt længere afstand af "traumet". Mellem hjemmekampene mod HB Køge og B 93 finder vi de to udebanekampe mod Vendsyssel og Horsens. Burde der ikke snart falde en ti-øre et eller andet sted?
Et af mange kreative forsøg på at forklare Hiljemarks taktik i mislykkede kampe, som enten er resulteret i pointtab eller i vakkelvorne sejre, er, at vi "skal i Superligaen for enhver pris". Sidstnævnte er jeg enig i; af samme årsag anbefaler jeg at fravælge den taktik, der fører til færre scorede mål, flere indkasserede mål og færre point - og samtidig ikke er til at holde ud at se på.
Da FCK kommer foran 1-0 mod Hvidovre efter 12 sekunder i Parken, trækker holdet sig jo heller ikke tilbage til eget straffesparksfelt i resten af kampen og parerer indlæg efter indlæg. I så fald havde kampen, som FCK vandt 4-0, haft 3 mulige udfald: 1-0, 2-0, 1-1.
Hvorfor i alverden skulle denne taktik så være fornuftig at anvende for AaB i kampe med tilsvarende styrkeforskel?
En anden kreativ vinkel i bestræbelserne på at finde mening i galskab går på, at Hiljemark i hjemmekampene mod rækkens bundhold - og den sidste halve time af opgøret mod Koldings nyoprykkere, der lige har indkasseret en udvisning ved stillingen 3-0 til AaB - skulle spille efter samme taktik, som vi skal implementere i næste års Superliga.
Bortset fra, at AaB ikke er garanteret en plads i næste års Superliga, men skal kvalificere sig til den og oven i købet for "enhver pris"; så lyder min indvending, at den taktik, der resulterer i færre scorede mål, flere indkasserede mål og færre point i 1. division - og derfor lige præcis modsiger mantraet om oprykning for "enhver pris" - vil have nøjagtig den samme effekt i Superligaen, bare i grellere format.
Et tankeeksperiment: Overfør AaBs taktik fra 2. halvleg i Kolding til en kamp i Parken mod FCK - eller for den sags skyld til forårets kampe mod SønderjyskE og Fredericia, og så skal I sateme se løjer, skal I :-)
Skulle vi være rigtig ondskabsfulde, kunne vi jo lade Hiljemark i sin Mr. Hyde - udgave vikariere på FCKs trænerbank, når turen går til München i Champions League...
Med andre ord: Hiljemark, du overkomplicerer simpelthen det her. Du er træner for et mandskab, der råder over ligaens stærkeste besætning - læg taktikken derefter!