Hovedet skrev:Økonomisk ansvarlighed indebærer i lige så høj grad investeringer, som det indebærer nøjsomhed og besparelse. Hvis vi ikke foretager relevante investeringer og kun sparer, mister vi massive millionbeløb i TV-penge, sponsorindtægter, entreindtægter mv. Der er ingen udover Tordenskjolds soldater, der gider se et AaB-hold, der hensygner i midten/bunden af Superligaen i årevis.
Uenighed kan kun opstå omkring hvad "
relevante investeringer" så henviser til. Det tyder på at AaB selv tolker dette ret konservativt, hvor man har en forventning om at man kan gå nogenlunde i nul, og opnå en placering omkring midten, og enkelte år derover, ved at investere i talentudviklingen, og styrke truppen med spillere fra de lavere rækker, og enkelte opportunistiske indkøb og lejemål, som vi har set det i år. Så kan vi diskutere om dette er ambitiøst nok i forhold til de potentielle indtægtsmuligheder der er i at satse på en højere gennemsnitsplacering.
I forhold til hvor dårligt mange af konkurenternes fodboldforretninger er drevet, er jeg ikke i tvivl om at AaB har valgt rigtigt her. Vi kan ikke konkurrere med FCK på transfermarkedet, og vi kan næppe sætte vores lid til at de fortsat udviser samme grad inkompetence. Så selvom man kan tale om en slags cyklus hos FCK, så vil de de fleste år, være over os. De andre klubber har traditionelt langt større cykliske udsving, både sportsligt og økonomisk. Hvis vi så formår at holde et nogenlunde højt bundniveau gennem en fin pengetank, og en fantastisk talentudvikling, så vil vi i de år hvor FCK fejler, og de andre klubber hiver efter vejret, kunne snuppe en af de absolutte topplaceringer med den nuværende strategi. Og hvis vi derudover langtsomt men stabilt, bliver ved med at udvikle forretningen, specielt i forhold til talentudvikling, så vil det føre til kortere mellemsæsoner, større salg, og flere europæiske millioner.