FIDEL skrev:Gamen skrev:Ja det er et flot prestigekøb af bif... Og lidt af en win-win for os, da Randers svækkes og Brøndby styrkes, så der er bedre chancer for at fcm ikke tager guldet...
fordi fcm har godt nok også oprustet.
Jeg læser dit indlæg (og andres udgydelser) som om AaB skal være glade, hvis bare vi bliver det bedste hold i Jylland (bedre end fcm, agf, randers osv.). Det vil sige at vi er i en situation som tilbage i 1920'erne og 1930'erne, hvor AaB flere gange vandt det jyske mesterskab. S. Og om dengang var det højest mulige klubben kunne opnå, for de københavnske klubber var så meget bedre at det altid var dem, der vandt DM. Måske er vi i samme situation i dag - vi kan ikke konkurrere med firmaerne/klubberne fra øst-Danmark ?
Og lidt i en anden boldgade: Jeg husker min barndoms juleaftener. Jeg vågnede altid omkring klokken 6 om morgenen, og fandt ved 8-tiden ud af at jul var anderledes end til fødselsdagene, hvor jeg fik mine gaver om morgenen. For nu var det en form for et smertefuldt maraton, hvor jeg skulle ad irriterende omveje, såsom at flette julehjerter og julestjerner (som om 3-4 dage ville blive gemt ned i en stor papkasse). Gå ture i det hvide julelandskab (som var smat, regn og træls). Spise frokost, gå i kirke, kede sig i kirke, gå hjem fra kirke. Se noget på tv (den samme udsendelse sendte DR både sidste og forrige jul - gab). Kigge på juletræet, der ikke havde gaver under sig endnu, kigge i skabe og under senge for at se hvor gaverne i stedet var (og håbe at de bløde pakker ikke var til mig). Julemidddagen betød at vi skulle kæmpe os igennem en and, og når vi havde spist den, skulle vi i flere timer spise ris a la mande, for vi blev ved indtil begge mandler var fundet - og så var jeg måske heldig at få min første gave (en marcipangris, som jeg var for mæt til at sætte pris på). Og nu blev træet tændt - og så skulle vi gå rundt om det, synge sange, kede os - og vente på at lysene brændte ned (for den tradition havde de i min fars familie). Og så kunne gaveuddelingen begynde. Og det var spændende, et højdepunkt. Men indebar også skuffelser, for jeg fik ikke det jeg mest ønskede mig, og mine søskende og venner fik flere gaver end mig. Og så var der også en af mine gaver der gik i stykker - og ikke kunne bruges mere.
Juni måned er ikke velvalgt til julehistorier - men jeg prøver at lave en parallel til det julegave-show som transfervinduet er.
Vi glæder os, vi kan ikke vente særlig lang tid, for juleaften/transfervinduet ER begyndt. Og vi har ønsker og forhåbninger - og kigger på hvad vores venner/konkurrerende klubber får af udskiftninger i truppen.
Og vi omkring AaB bliver ret tit skuffede - for det ligger ikke i klubbens DNA, at købe sig til succes (smart i en fart).
Men det ville da pynte med nogle spillere, der kunne forstærke AaB allerede fra deres første dag i klubben.
Og måske kræver vores nye træner (Wieghorst), at få nogle folk, der passer ind i den måde han tænker fodbold på (fremtidens AaB).
Please
