Indlæg
af Hovedet » 31. aug 2023, 18:51
Det er vigtigt at holde sig for øje, at vi pt. befinder os i en slags Stunde Null, og at vores fokus lige nu og frem til sæsonafslutning skal være oprykning til Superligaen. Her og nu hedder benchmark ganske rigtigt SønderjyskE, Horsens og Vendsyssel.
Det er i løbet af de næste 4-5 år, at vi skal vende tilbage til nogenlunde standsmæssig position i dansk fodbold; om end sortsynet er fuldt berettiget - set i bakspejlet til og med sommeren 2014 - skal blikkes vendes fremad. Hvad kan vi gøre fra nu af, fremfor hvad vi burde have gjort fra 2014 og frem til nu.
Ikke desto mindre kan kontrafaktisk historie være sjovt at lege med: Medio 2014 stod AaB med alle kort på hånden. Alle efterslæb fra koncerntiden og feriepenge var ryddet af banen, og en vellykket aktieemission og kvalifikation til Europa League havde forsynet AaB med en - og da navnlig efter datidens målestok - særdeles solid pengetank med en trecifret millionbeløb i ren likviditet. AaBs image var helt i top; ikke bare dansk mester og pokalvinder, men i flere kampe med fremragende og underholdende spil af en kaliber, som alle anerkendte sjældent eller aldrig var set tidligere i dansk fodbold. Dertil en række helt unge profiler af egen avl, hvortil kom, at AaB var omgærdet af generel sympati og respekt, også grundet Lyngeæraen.
Tænk, hvis tyskerne var kommet ind i klubben på daværende tidspunkt. Med omtrent den samme kommunikative tilgang som nu og med et 10-20 gange større beløb! Tænk, hvis der i det klima var foretaget massive investeringer i talentudvikling og løbende opjusteringer af en generel fremragende trup.
Skal vi tilsvarende lege lidt med navne i klubben siden 2014, der uvægerligt associeres med AaBs nedtur: Allan Gaarde og Inge Andre Olsen. Og her selvfølgelig under den forudsætning, at de tre skal skrives ind i den kontrafaktiske historieskrivning.
Jeg kunne godt i et parallelunivers se Allan Gaarde i den direktørpost, som Thomas Bælum bestred. Gaarde er utvivlsomt både intelligent og veluddannet, og han har siden sin AaB-tid gjort sig tanker om klubbens administrative opbygning eller nærmere mangel på samme. Jeg kunne godt have set Gaarde i en helt anderledes vellykket funktion i det fiktive AaB anno 2014.
Og ville tilsvarende en Inge Andre Olsen have været fejlcastet som sportsdirektør i ovennævnte AaB? Jeg skal være ærlig og tilstå, at jeg ikke har sat mig dybere ind i de spekulationer om mere eller mindre urent trav i forbindelse med bl.a. Okore - handlen. Ser man bort fra førnævnte, var Inge helt utvivlsomt en langt bedre kommunikator end Gaarde og udgjorde samtidig nyt og frisk blod udefra: I et ambitiøst og professionelt AaB kunne jeg godt have set ham have en heldigere rolle, end det virkelighedens AaB han ankom til i 2019, hvor nedturen havde kørt for fulde gardiner i 5 år.
Nogle nævner, at tyskerne er kommet 5 år for sent. Hertil kunne jeg polemisk tilføje: nok snarere 9 år for sent. Hvis vel at mærke vi taler et AaB, der under de rette omstændigheder sagtens kunne have nået et tilsvarende niveau - måske endda højere - end det, FCM har lagt for dagen siden doublen.
Til gengæld ville der jo nærmest intet have været at skyde med i denne sæson, såfremt tyskerne ikke var kommet; de kom sent, og de kom med lidt. Men det "lidt" kan holde os kørende i dette afsindigt vigtige år, og indtil videre er der altså lovende tendenser på næsten alle parametre. Det er så til gengæld også korrekt, at dette "lidt" skal efterfølges af endda meget mere, hvis det for alvor skal blive sjovt at holde med AaB igen. Men igen - det er ikke her og nu og i denne sæson.
Vi skal heller ikke konkludere, at AaB er færdige for tid og evighed i dansk topfodbold, og at vi ender som f.eks. Vejle. Ikke, at det ikke kan ende sådan, for det kan det sagtens, hvis der ikke dels tilføres flere midler, dels ageres helt anderledes professionelt og ambitiøst end det, vi har været vidne til siden 2019.
Men verden kan forandre sig og somme tider endda i hurtigt tempo: Går vi tilbage til sagnomspundne 2014 - denne gang i vores virkelighed - og rykker blikket sydpå mod AGF, var klubben for tredje gang på 8 år rykket ud af Superligaen. Og lå efter 15 runder i 1. division nr. 5 med 5 sejre - 5 uafgjorte - 5 nederlag, og tilskuersnittet lå nu omkring de 3500.
Lad ovenstående tjene som inspiration for AaB anno 2023.
