sulakvelidze skrev:
Jeg bilder mig ikke ind, at en debat her på siden får sat en stopper for den mest stemningsdræbende sang på Aalborg stadion nogensinde. Et af mange små skridt mod bedre stemning på stadion er dog og en følelse af fællesskab. Hvis du tror, at voksne mennesker gider et fællesskab med nogle, der synger om at slikke fisse og få tæsk, så tro du bare det. Som sagt bilder jeg mig ikke ind, at en debat om stemning ændrer på noget alligevel, så jeg gider ikke forsøge at overbevise dig.
Men bare et spørgsmål af ren nysgerrighed: Ville det gøre ondt på dig/jer at synge den sang uden for stadion i stedet for på stadion?
Det er vist alligevel noget af et postulat. Mig bekendt er det stadig en af de sange med højst volumen, når den synges på udebane, og hjemme plejer mange også at slutte op. Hvad PK-elementer på langsiden tænker er jeg egentlig bedøvende ligeglad med. Sangen har efterhånden godt et par årtier på bagen.
Følelsen af fællesskab? Så kunne man starte med at yde noget for fællesskabet. Problemet er jo at alt for mange bare sidder og nyder stemningen, eller undlader at bidrage. I Sverige er det lige modsat - der har man ingen problemer med at få folk til at fornemme at det er et fælles ansvar. De sange man ikke gider synge med på, dem undlader man at synge med på. Alle andre, dem bidrager man til. Den dødssyge magelighed der har indfundet sig på Aalborg Stadion er til at blive sindssyg af. Og nej, det har intet at gøre med hvad der bliver sunget - for 10-15 år siden sang vi ting i hjørnet der var langt værre, og der var stemningen en anden. Langt flere bidrog.
Som sagt, jeg ser ingen problemer på andre tribuner rundt omkring. Mig bekendt synger mange engelske fans noget der er ti gange værre når de er på udebane - har de udfordringer med at præstere alligevel? Nej.
Vi har i årevis været bedst på udebane, og særligt steder hvor de stemningsdræbende elementer ikke er til stede. Eller hvor man formår at få ryddet ud i det segment, der f.eks. vælger at sætte sig ned midt i stemningskernen - en uskik som man ALDRIG ville opleve hos andre større klubber med mindre vi taler klappekage-segmentet som Horsens, Sønderjyske osv. Hvis man ikke vil bakke holdet op, så kan man finde et andet sted at sidde, f.eks. helt ude i siden hvor man ikke spolerer vokal og visuel opbakning.
Jeg har efterhånden mistet troen på at vi kommer til at blive bedre end vi er nu på hjemmebane. Udebane er til tider ganske pænt.
Så som svar på dit spørgsmål: Ja, politisk korrekthed synes jeg ikke hører til på et fodboldstadion. Det skal være et helle, hvor man må synge præcis hvad man vil så længe man ikke overtræder loven. Det fungerer fint andre steder i Norden, som beskrevet ovenfor, men måske er nordjyder bare ikke et specielt entusiastisk folkefærd.
Prøv du i øvrigt at fortælle Brøndby, at de bør droppe "FC blod på trøjen", som er den sang som suverænt flest synger med på under derbys, af hensyn til at der kunne sidde en 40-50 stykker og vrantent synes det er liiiiige groft nok.