Evaluering af sæsonen på tribunen

Her debatteres aktiviteter på stadion. Forslag til Tifo'er. Sange hørt i forbindelse med fodbold, håndbold og/eller ishockey, samt evt. forslag til nye sange. Også debat om stemning generelt.
Brugeravatar
Hanga
Allstar
Allstar
Indlæg: 8631
Tilmeldt: 6. jul 2005 09:49
Geografisk sted: 7200 Grindsted
Kontakt:

Evaluering af sæsonen på tribunen

Indlægaf Hanga » 9. jun 2014 14:25

Denne tråd er til evaluering af stemningen på tribunen i den foregående sæson. Mit håb er at de stemningsskabende grupper kan bruge noget af dette som input, så vi kan løfte niveauet endnu højere op.

Mine konklusionser for sæsonen er:

- Der gik lang tid, før vi kunne trække folk på stadion. Dette til trods for fremragende fodbold og resultater. Et godt eksempel herpå, var den afsluttende kamp mod Viborg, hvor der var rigtig mange gratis billetter. Ikke engang 8.000 mødte op på stadion! Da det gik op for folk, at vi rent faktisk kunne vinde noget, vendte stemningen fuldstændig. Fremmødet i foråret var godkendt.

- Vi er rigtig gode på awayture om fredagen og lørdagen, hvis det er indenfor overskuelig afstand. De lidt mere "kedelige" ture, f.eks. en søndag i Haderslev, har vi noget sværere ved at hive folk med på. Hvad kan vi gøre, ud over at hanke op i sig selv?

- Foråret bød på flere fremragende aways, særligt Ikast, Viborg og naturligvis pokalfinalen. Jeg var til gengæld lidt skuffet over fremmødet i Odense, da det var en lørdagskamp og der var gratis bustur. Vi var i den afgørende fase, og vores bur burde jo have været fuldstændig pakket! Hvor blev folk af?

- Til pokalfinalen var alle tændte og klar! Det var en utrolig fed oplevelse! Vi havde dog en lidt for "kaotisk stemning", forstået på den måde, at der ofte var gang i flere sange på en gang, eller at folk kom ud af takt. Vi er ikke vant til at styre så mange på så stor en tribune, og det gav udslag. Når nu vi genvinder pokalen næste år, håber jeg at vi formår at styre stemningen lidt bedre, evt. ved flere capo'er der koordinerer flere steder på tribunen? Vi stod lige midt på tribunen ikke langt fra capo, men vi kunne dårligt høre det. Dernæst var det naturligvis uheldigt at tifoen kom op alt for tidligt.

- Stemningen er generelt op og ned for vores vedkommende. Vi kan have fremragende dage, hvor der er kog på, og så kan vi ugen efter have en halvfesen omgang.

- Vi havde få problemer med uro på tribunen, tak for det! Jeg husker kun en enkelt episode i Horsens, hvor nogle få fik set sig sure på Røde, og valgte en træls måde at tackle det på.

- Vores sangkatalog trænger til en opdatering! Vi kører generelt for meget i de samme sange, og mange af disse sange, er lidt for..... ja jeg ved sq snart ikke hvad jeg skal kalde det... ambitiøse måske? Jeg tænker på de ret seriøse og "poetiske" sange om traditioner mv... og de sange skal vi også have, men mange af dem favner ikke særlig bredt, dvs. at det kun er de mest aktive og seriøse, der synger med på dem. Jeg siger ikke, at vi skal have flere lålålå sange, men nogle lidt mere simple sange med gang i, hvor folk ikke skal tage deres forhold til AaB og fodbold så seriøst. Vi skal have flere sange som "Super AaB olé", "Vi elsker AaB, allez allez allez", "Aalborg BK Allez", osv. Disse sange får efter min mening ofte mere gang i tribunen, specielt når vi er i store antal! Der ligger helt sikker også nogle gamle sange, som vi kan hive op igen.

- Stor ros til Tifo Kaos for tifoerne gennem sæsonen. Der må have været travlt her sidst på sæsonen, men resultaterne var fornemme, specielt den sidste mod AGF fortjener stor ros.
Aalborg BK
95 - 99 - 08 - 14

Brugeravatar
Bech
Superliga
Superliga
Indlæg: 643
Tilmeldt: 17. sep 2006 20:49
Favoritspiller: Mogens Komforbi
Geografisk sted: Vejgaard
Kontakt:

Re: Evaluering af sæsonen på tribunen

Indlægaf Bech » 14. jun 2014 13:34

Godt indlæg. Desværre er der, som tråden også vidner om, ikke det store sammenfald mellem aktive fans og debatsiden brugere.


Tilbage til "Sange, Tifo, Stemning"



Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst