Indlæg
af jonas386 » 28. dec 2021, 11:25
Truppen virker rimeligt solid. Jeg har netop gennemført min første sæson, og det gik betydeligt bedre end frygtet. Mesterskabet kom i hus et par runder før tid. En lidt spøjs sæson, hvor jeg møder FCK (der blev nummer 2) fire gange sidst i sæsonen (to gange i slutspil og to gange i pokalsemifinalen). Jeg fik ikke et ben til jorden i tre kampe og fik en uafgjort med i den sidste. Det giver indtil videre to point i 6 opgør mod FCK, der indtil nu ikke har været til at bide skeer med. Til gengæld tabte jeg virkelig få af de øvrige kampe, og både GF' og BIF var virkelig længe om at komme igang, ligesom FCM smed en masse point tidligt. FCN er stærke, og blev nummer tre.
Makaric er modbydelig foran kassen, og derudover er/var RInne og Thelander de store defensive profiler. Rufo og Kusk er to andre der har leveret betydeligt bedre end i virkeligheden, og især Rufo har skaffet mange point efter han er kommet ind sidst i kampene. Med fem udskiftninger har jeg ofte bare smidt ham ind hvor der lige har været træthed, gult kort osv.
Ret skal være ret. Jeg har "snydt" en anelse, da jeg har fjernet alle skader og karantæner fra spillets start (dette kan gøres med et klik eller to i editoren), og derudover har jeg boostet ungdomsvurderingen en anelse hos de skandinaviske lande, da jeg ofte er begyndt at kede mig efter nogle sæsoner i den danske liga, fordi der senere i spillet begynder at blive ekstremt langt imellem snapsene vedr. potentielle topspillere fra dansk, svensk eller norsk fodbold. Der er dog ingen Regen-spillere der har fået spilletid endnu, og det er heller ikke fordi jeg har fået noget specielt ind i første omgang. Lucas har ligeledes haft en fin sæson, men har slet ikke været blandt de mere kampafgørende spillere.
Af transfers har jeg købt to unge norske spillere i Syver Aas (Central midt) og Dennis Gjengaar (højre back). Derudover har jeg lånt FIlip Bundgaard i Randers (der dog har været plaget af skader) samt en fransk midterforsvarer i vintervinduet efter længerevarende skader til både Granli og Hagelskjær. I første sæsons vintervindue hentede jeg ligeledes Markus Henriksen i Nottingham Forrest.
Af de to unge nordmænd har Syver Aas indtil nu ageret back-up til Fossum-Pedro-Henriksen sammen med Højholt og Rufo - der har fået et års forlængelse som alt-mulig-mand i offensiven. Gjengaar har derimod slået Pallesen af. Pallesen spillede faktisk en rigtig fin sæson, men Gjengaar har udviklet sig virkelig meget.
Jeg er så småt ved at komme igang med anden sæson, men har store problemer med at finde en afløser for Rinne, der er smuttet til Serie-A på en fri transfer.