Hvorfor hade København?

Alt hvad der er interessant, men ikke nødvendigvis har noget med AaB at gøre. F.eks. managerspil eller din yndlings TV serie.
Besvar
Fabbe
Allstar
Allstar
Indlæg: 2148
Tilmeldt: 6. jul 2005, 13:41
Favoritspiller: Henrik Vandet Kristensen
Geografisk sted: Der, Kjeld Thorst kommer fra

Hvorfor hade København?

Indlæg af Fabbe » 21. mar 2011, 23:34

Har efterhånden lyttet til mange forskellige skældsord rettet mod os, som holder københavnerhadet i hævd. Jeg skal undlade at synke til jeres niveau og nøjes med at sige: I er komplet historieløse.

Der findes kun ét eksisterende arvefjendskab i dansk fodbold, der er værd at tage i betragtning. Og det er ikke fck-bif, som kun har været spillet siden 1992 (det bliver sikkert et arvefjendeopgør med tiden, men i dag er arvtagerne endnu ikke blevet tørre bag ørerne). Det er heller ikke OB-B1909, et opgør som ikke har været spillet nu i 12 år og som sikkert aldrig genoplives. Det er heller ikke "den jyske klassiker" mellem "AA.B." og "A.G.F.", som avisen ville have skrevet i gamle dage.

Det er derimod det klubmæssigt diffuse opgør mellem Jylland og København, der er dansk fodbolds eneste betydelige arvefjendeopgør, og det har dybe historiske rødder. Min påstand er, at når stadion kun kan se fyldt ud, når bif og fck er på besøg, så går der en lige, rød tråd helt tilbage til fodboldens begyndelse i Danmark. En lang historie med evig rivalisering mellem landsdelene.

Københavnsk fodbold satte sig helt fra start på magten. Fra det første danske mesterskab i 1912 (ret mig, hvis det årstal er forkert) og i mange, mange år frem, var der fem københavnerklubber, der deltes om mesterskabet , og det var KB, B1903, Frem, AB og B93, til sammen kaldt "Stævnet". Alle fem klubber spillede i Kjøbenhavns Idrætspark, skiftedes til at vinde mesterskabet, samarbejdede på nærmest kartelagtig vis, satte sig stort set på landsholdet, og så havde de et fælleshold, som meget tit spillede kampe, for eksempel mod udenlandske hold, men også tit mod et samlet, udtaget provinshold eller mod Jylland. Jylland-Stævnet samlede tit masser af tilskuere i årene før 2. verdenskrig med dansk fodbold. I provinsen var der masser af forbitrelse omkring Stævnets dominans i dansk fodbold. Tit har det heddet sig, at "hvis han bare spillede for en Københavnerklub, så havde han fået mange flere landskampe".

Stævnet blev dog stækket, da Køge som den første klub uden for Stævnet vandt mesterskabet i 1954. Derpå fulgte en masse år, hvor provinsklubber som AGF, Vejle, Esbjerg og B1909 fik deres storhedstid, og stævneklubbernes dominans forblev minimeret, selvom de på et tidspunkt løb ind i en stime (fra 1967 til 1970 vandt stævneklubber fire år i træk: AB, KB og B1903x2). Kampene mod københavnerklubberne trak altid fantastisk mange tilskuere på Aalborg Stadion, og hadet mod dem var til at mærke. Da KB i 1968 vandt mesterskabet på Aalborg Stadion, blev mesterholdet voldsomt buhet ud af stadion i stedet for hyldet.

Der skete dog noget i København, hvor stævneklubberne havde løbet sig trætte, men det skyldtes også strukturelle forandringer i hovedstadsområdet. Klubberne flyttede uden for det indre København. AB så langt væk som til udkanten af Bagsværd, hvor de måtte genopbygge hele ungdomsafdelingen. I stedet blev en forstadsklub som Hvidovre dominerende i hovedstadsområdet. Men det var ikke det eneste. Ude i københavnske udflytterområder som Lyngby og Brøndby byggede man nye fodboldkulturer op, som viste sig langt bedre gearet, da pengene så småt gjorde indtog i dansk fodbold i 1978. Især Brøndby profiterede af den massive udflytning af industrivirksomheder fra byen og ud på Vestegnen.

De gamle stævneklubber var stadig præget af amatøridealer og foragt til overs for pengefodbold. Det betød, at især LBK og BIF støvsugede Storkøbenhavn og snart sagt også resten af landet for de største talenter op igennem 80'erne. Selv om disse to klubber oprindelig var en del af Sjællands Boldspilunion, så videreførte disse klubber en københavnsk dominans i dansk fodbold. På et tidspunkt fulgt op af B1903, som med rigmanden Alex Friedmann forsøgte at blande sig.

Da KB og B1903 fusionerer i 1992, oprindelig med det formål at forbedre grundlaget for en nyombygget Parken, var det med ønsket om at genindføre en københavnsk dominans i dansk fodbold. I andre lande ville det være totalt utænkeligt, at to traditionsklubber fra hovedstaden skulle fusionere. I Oslo ville Lyn og Vålerenga aldrig kunne gøre det. I Stockholm ville der blive borgerkrig (I Göteborg findes dog en pendant til Stævnet: IFK, Gais og Öis, som alle spiller på Gamla Ullevi har i snart 100 år kaldt sig for "Allianceklubberne" og i Göteborg har den indbyrdes rivalisering aldrig været på stockholmsk niveau). I Manchester atomkrig. Men i København har sammenholdet åbenbart altid oversteget rivaliseringen.

På samme måde har de jyske "arvefjendeopgør" aldrig mobiliseret samme følelser. Det er tit gået hedt til, når AaB har mødt AGF, men rigtigt arvefjendeopgør kan det dårligt siges at være. Da AaB i 1995 er ved at vinde mesterskabet, står hundrede af AGF-fans i en kamp mod Brøndby og synger "AaB (klap-klap-klap)", og da AGF året efter er tæt på at vinde, er hele Jylland igen bag den jyske mesterskabskandidat. Det er forunderligt, at det er sådan, for i nabolande ses det igen, hvordan regionale kampe har anderledes status af arvefjendeopgør. Igen - det forhold er gennemsyret af det eneste reelle arvefjendskab i dansk fodbold.

På samme måde er det helt tydeligt, hvordan københavnske interessenter omkring fodbolden har gjort alt for at skabe et moderne "Stævnet" ud af bif og fck, også benævnt "New Firm" (direkte taget fra Glasgow's "Old firm", som det hedder, fordi de to klubbers rivalisering er til fordel for dem begge). Opgøret er nu i årevis blevet talt og blæst op, og provinsklubber som vil blande sig i førerstriden, betragtes som forstyrrende elementer for dem alle. Københavnsk parløb er til gavn for begge klubber, det er til gavn for sponsorerne, det er til gavn for tv-produktionshold, som kan holde omkostningerne nede og indtjeningen oppe. bif og fck er ikke mere rivaler, end de er venner.

100 år med Danmarksturnering har altså vist, at det største reelle modsætningsforhold står mellem Jylland (jyske traditionsklubber) og København (i mange skiftende farver og forklædninger) og ikke indbyrdes i hverken den ene eller anden region. Den rivalisering har gennemsyret alt i Danmarksturneringens historie, og derfor kan intet mobilisere de hadefølelser, som det store opgør mellem Jylland og København kan gøre. Hadet mellem fck og bif er af en helt anden, forloren slags: de elsker at hade hinanden.

Når hadet ikke er gengældt fra københavnsk side mod Jylland, skyldes det, at København dominerer, og fordi det er nemmest at hade, når man er nederst. I perioder, hvor København ikke har domineret, har publikums reaktion historisk set ikke været øget mobilisering, men derimod tilskuerflugt. I København lukker man bare en topklub, hvis den ikke længere duer, og man åbner en ny topklub (det næsten bliver måske AG), hvis potentialet kan øjnes. Derfor er og bliver København København. Samme trang til at rotte sig sammen for at kunne holde dominansen på københavnsk side, bare i skiftende forklædninger og uden respekt for egne traditioner. Derfor hade københavnsk fodbold for evigt.

Hader hader hader københavn!
Ceterum censeo Hafnium esse delendam

Brugeravatar
Lindmark
Allstar
Allstar
Indlæg: 1940
Tilmeldt: 15. jul 2005, 09:03
Favoritspiller: Mattias Lindström
Geografisk sted: 80% Nordjylland / 20% RoW

Re: Hvorfor hade København?

Indlæg af Lindmark » 22. mar 2011, 10:37

Fabbe skrev:...
100 år med Danmarksturnering har altså vist, at det største reelle modsætningsforhold står mellem Jylland (jyske traditionsklubber) og København (i mange skiftende farver og forklædninger) og ikke indbyrdes i hverken den ene eller anden region. Den rivalisering har gennemsyret alt i Danmarksturneringens historie, og derfor kan intet mobilisere de hadefølelser, som det store opgør mellem Jylland og København kan gøre. Hadet mellem fck og bif er af en helt anden, forloren slags: de elsker at hade hinanden.

Når hadet ikke er gengældt fra københavnsk side mod Jylland, skyldes det, at København dominerer, og fordi det er nemmest at hade, når man er nederst. I perioder, hvor København ikke har domineret, har publikums reaktion historisk set ikke været øget mobilisering, men derimod tilskuerflugt. I København lukker man bare en topklub, hvis den ikke længere duer, og man åbner en ny topklub (det næsten bliver måske AG), hvis potentialet kan øjnes. Derfor er og bliver København København. Samme trang til at rotte sig sammen for at kunne holde dominansen på københavnsk side, bare i skiftende forklædninger og uden respekt for egne traditioner. Derfor hade københavnsk fodbold for evigt.

Hader hader hader københavn!
Så sandt, og så smukt fremlagt. Jeg citerer kun den sidste del af dette fremragende indlæg fordi det slår hovedet på sømmet af resten af den historiske gennemgang & argumentation.

Selv om den konstante latterliggørelse af vores nyeste (og grimmeste) jyske fætter, bastarden Football Club Midtjylland af 1999, er meget underholdende bør den ikke fjerne fokus fra der hvor hadet retteligt bør rettes - mod Kjøbenhavn og dets tvivlsomme sammenrend af usympatiske fodboldspillere, magtliderlige direktører, letkøbte tilhængere, partiske journalister og selvpromoverende kulturpersonligheder.
Lindmark / Vendelbokartellet

Brugeravatar
Poker-One-Kenobi
Allstar
Allstar
Indlæg: 4715
Tilmeldt: 16. aug 2005, 16:37

Re: Hvorfor hade København?

Indlæg af Poker-One-Kenobi » 22. mar 2011, 11:02

Det er en nuttet tråd den her, håber den vil blomstre. Synes det er fantastisk når Lyngby, køge og herfølge pludselig er københavn, ligesom det er sjovt når de råber "skyd efter jyderne" i parken, selvom halvdelen af deres fans er jyder der lige er flyttet over i den andel som deres forældre har købt til dem. Mer af den slags ægte fodboldkultur, og mindre kopi af engelsk, italiensk eller polsk fankultur!

Brugeravatar
Køllen I Møllen
Allstar
Allstar
Indlæg: 8528
Tilmeldt: 9. jun 2007, 20:00

Re: Hvorfor hade København?

Indlæg af Køllen I Møllen » 22. mar 2011, 11:13

Smukt, Fabbe!

Ja, fcks og brøndbys "had" til hinanden er noget de selv og pressen har fundet på fordi sådan er det jo rundt omkring i de store byer i Europa så sådan skal det da også være herhjemme. New firm min bare røv. Det svarer til at vi begynder at kalde AaB-AGF til "Den nye VM-finale"...

Brækker mig over Kjøbenhavnsk fodboldtradition. Og hader København, også det der ikke har med fodbold at gøre. Københavne er en grim by med grimme mennesker og klamme dialekter. Lige fra Østerbro til Lyngby. Det eneste sted i København jeg har oplevet flinke mennesker er i Næstved (og nu behøver folk ikke komme og pointere at Næstved ikke er i København for det er det!).

Hader København.
Janteloven eksisterer IKKE!

Brugeravatar
Dot Bot
Allstar
Allstar
Indlæg: 1686
Tilmeldt: 16. aug 2007, 13:40

Re: Hvorfor hade København?

Indlæg af Dot Bot » 22. mar 2011, 11:24

Nu er jeg vel det man kan kalde for den yngre generation (1991) og mit had bunder mest af alt i de attituder og værdier København og især Football Club København har - bare se navnet. Det med at det hele kan købes, hvis man har penge nok er noget af det jeg virkelig ikke kan lide og det er udmøntet i et regulært had til byen. Derudover pisser FCK fansene, hej jydefans, mig meget af og deres tro på at alle vil være som dem.

Det hele blev lidt rodet, men det hele resulterer i at jeg ikke kan snuppe den by. Det fik jeg vist også fortalt Mr. Bang på Lyngby Stadion, til stor undren hos ham (!)

Lækkert og nostalgisk tilbageblik fra Fabbes side og spændende læsning for sådan en ung gut som mig.

Brugeravatar
Poker-One-Kenobi
Allstar
Allstar
Indlæg: 4715
Tilmeldt: 16. aug 2005, 16:37

Re: Hvorfor hade København?

Indlæg af Poker-One-Kenobi » 22. mar 2011, 11:29

Køllen I Møllen skrev:Smukt, Fabbe!

Ja, fcks og brøndbys "had" til hinanden er noget de selv og pressen har fundet på fordi sådan er det jo rundt omkring i de store byer i Europa så sådan skal det da også være herhjemme. New firm min bare røv. Det svarer til at vi begynder at kalde AaB-AGF til "Den nye VM-finale"...

Brækker mig over Kjøbenhavnsk fodboldtradition. Og hader København, også det der ikke har med fodbold at gøre. Københavne er en grim by med grimme mennesker og klamme dialekter. Lige fra Østerbro til Lyngby. Det eneste sted i København jeg har oplevet flinke mennesker er i Næstved (og nu behøver folk ikke komme og pointere at Næstved ikke er i København for det er det!).

Hader København.
Køllen, du ville ellers være i dit es herovre, der ville dagligt være hipsters du kunne rykke ned fra deres ironiske knallert fra halvfjerserne, så kunne du knipse deres mælkekasket af dem, stampe på deres alt for store briller og fortælle dem lidt om at være fra Viborg og opføre sig som om man er født og opvokset på Vesterbro. "En Kølle Rydder op i Kjøbenhavnstrup", den film ville sælge sig selv.

Brugeravatar
MrBangDK
Allstar
Allstar
Indlæg: 5089
Tilmeldt: 30. apr 2007, 10:06
Geografisk sted: 2730 - det mondæne Herlev..

Re: Hvorfor hade København?

Indlæg af MrBangDK » 22. mar 2011, 11:39

Dot Bot skrev:Nu er jeg vel det man kan kalde for den yngre generation (1991) og mit had bunder mest af alt i de attituder og værdier København og især Football Club København har - bare se navnet. Det med at det hele kan købes, hvis man har penge nok er noget af det jeg virkelig ikke kan lide og det er udmøntet i et regulært had til byen. Derudover pisser FCK fansene, hej jydefans, mig meget af og deres tro på at alle vil være som dem.

Det hele blev lidt rodet, men det hele resulterer i at jeg ikke kan snuppe den by. Det fik jeg vist også fortalt Mr. Bang på Lyngby Stadion, til stor undren hos ham (!)

Lækkert og nostalgisk tilbageblik fra Fabbes side og spændende læsning for sådan en ung gut som mig.
Snakkede vi sammen? Jeg var lettere vissen og pisse træt, så jeg husker ikke så meget!!

Det er en sjov sammenblanding af nostalgi, had, mangel på geografisk viden, følelser, etc. der præger denne tråd. Hvor om alting er, så vil jeg gerne lige citere en sms, jeg fik fra en af mine venner, som stod på den anden side af banen i Lyngby...

"Bang, synes jeg kan huske du sagde, at AaBs fans gør en dyd ud af originale sange. Det jeg hører lige nu er sgu ikke særligt originalt. Nærmere komisk :) "

Men jeg trækker mig og lader jer leve med hadet... ;)
Ska' vi hak'?

Brugeravatar
Dot Bot
Allstar
Allstar
Indlæg: 1686
Tilmeldt: 16. aug 2007, 13:40

Re: Hvorfor hade København?

Indlæg af Dot Bot » 22. mar 2011, 11:50

MrBangDK skrev:
Dot Bot skrev:Nu er jeg vel det man kan kalde for den yngre generation (1991) og mit had bunder mest af alt i de attituder og værdier København og især Football Club København har - bare se navnet. Det med at det hele kan købes, hvis man har penge nok er noget af det jeg virkelig ikke kan lide og det er udmøntet i et regulært had til byen. Derudover pisser FCK fansene, hej jydefans, mig meget af og deres tro på at alle vil være som dem.

Det hele blev lidt rodet, men det hele resulterer i at jeg ikke kan snuppe den by. Det fik jeg vist også fortalt Mr. Bang på Lyngby Stadion, til stor undren hos ham (!)

Lækkert og nostalgisk tilbageblik fra Fabbes side og spændende læsning for sådan en ung gut som mig.
Snakkede vi sammen? Jeg var lettere vissen og pisse træt, så jeg husker ikke så meget!!
Det er ingen skam at være, det tror jeg der var mange der var - incl. mig selv :)
Men som du også skrev, så er denne tråd vel plaget af følelses - stærke følelser omkring kærlighed til klubben og hadet til en by!

Brugeravatar
Poker-One-Kenobi
Allstar
Allstar
Indlæg: 4715
Tilmeldt: 16. aug 2005, 16:37

Re: Hvorfor hade København?

Indlæg af Poker-One-Kenobi » 22. mar 2011, 11:56

MrBangDK skrev:
Dot Bot skrev:Nu er jeg vel det man kan kalde for den yngre generation (1991) og mit had bunder mest af alt i de attituder og værdier København og især Football Club København har - bare se navnet. Det med at det hele kan købes, hvis man har penge nok er noget af det jeg virkelig ikke kan lide og det er udmøntet i et regulært had til byen. Derudover pisser FCK fansene, hej jydefans, mig meget af og deres tro på at alle vil være som dem.

Det hele blev lidt rodet, men det hele resulterer i at jeg ikke kan snuppe den by. Det fik jeg vist også fortalt Mr. Bang på Lyngby Stadion, til stor undren hos ham (!)

Lækkert og nostalgisk tilbageblik fra Fabbes side og spændende læsning for sådan en ung gut som mig.
Snakkede vi sammen? Jeg var lettere vissen og pisse træt, så jeg husker ikke så meget!!

Det er en sjov sammenblanding af nostalgi, had, mangel på geografisk viden, følelser, etc. der præger denne tråd. Hvor om alting er, så vil jeg gerne lige citere en sms, jeg fik fra en af mine venner, som stod på den anden side af banen i Lyngby...

"Bang, synes jeg kan huske du sagde, at AaBs fans gør en dyd ud af originale sange. Det jeg hører lige nu er sgu ikke særligt originalt. Nærmere komisk :) "

Men jeg trækker mig og lader jer leve med hadet... ;)

Du skal lade være med at bekymre dig så meget om hvad andre synes om AaB fans, jeg synes der var en super stemning, og nyder kun at trække lidt på smilebåndet af sange som Hader København og Odense er Lort( hvilket byen virkelig er...)

Brugeravatar
MrBangDK
Allstar
Allstar
Indlæg: 5089
Tilmeldt: 30. apr 2007, 10:06
Geografisk sted: 2730 - det mondæne Herlev..

Re: Hvorfor hade København?

Indlæg af MrBangDK » 22. mar 2011, 12:00

Poker-One-Kenobi skrev: Du skal lade være med at bekymre dig så meget om hvad andre synes om AaB fans, jeg synes der var en super stemning, og nyder kun at trække lidt på smilebåndet af sange som Hader København og Odense er Lort( hvilket byen virkelig er...)
Hvor meget jeg hader at indrømme det, så må jeg give dig ret (!) - stemningen var satme god.. Det var meget få øjeblikke hvor der ikke blev trommet og sunget!! Stor cadot dér... Har også et mentalt billede af en fyr der står ved banden med et meget stort AaB flag - han er tydeligvis så stiv at flaget er svært at styre. Der var i hvert fald en mor som reddede sine 2 børn fra at få svirp i hovedet. Så kan de lære det!!! :D
Ska' vi hak'?

Fabbe
Allstar
Allstar
Indlæg: 2148
Tilmeldt: 6. jul 2005, 13:41
Favoritspiller: Henrik Vandet Kristensen
Geografisk sted: Der, Kjeld Thorst kommer fra

Re: Hvorfor hade København?

Indlæg af Fabbe » 22. mar 2011, 12:01

MrBangDK skrev:Det er en sjov sammenblanding af nostalgi, had, mangel på geografisk viden, følelser, etc. der præger denne tråd. Hvor om alting er, så vil jeg gerne lige citere en sms, jeg fik fra en af mine venner, som stod på den anden side af banen i Lyngby...
Du kan stole ganske trygt på, at eksempelvis Køllen og jeg ved, hvor Næstved og Lyngby ligger. Det du kalder mangel på geografisk viden er snarere din mangel på skelnen mellem debattens forskellige diskurser.

Poker-One-Kenobi skrev:Du skal lade være med at bekymre dig så meget om hvad andre synes om AaB fans, jeg synes der var en super stemning, og nyder kun at trække lidt på smilebåndet af sange som Hader København og Odense er Lort( hvilket byen virkelig er...)
Vi kommer for at have det sjovt. Det er det, fodbold handler om, når man skræller alt andet væk.
Ceterum censeo Hafnium esse delendam

Brugeravatar
MrBangDK
Allstar
Allstar
Indlæg: 5089
Tilmeldt: 30. apr 2007, 10:06
Geografisk sted: 2730 - det mondæne Herlev..

Re: Hvorfor hade København?

Indlæg af MrBangDK » 22. mar 2011, 12:10

Fabbe skrev:
MrBangDK skrev:Det er en sjov sammenblanding af nostalgi, had, mangel på geografisk viden, følelser, etc. der præger denne tråd. Hvor om alting er, så vil jeg gerne lige citere en sms, jeg fik fra en af mine venner, som stod på den anden side af banen i Lyngby...
Du kan stole ganske trygt på, at eksempelvis Køllen og jeg ved, hvor Næstved og Lyngby ligger. Det du kalder mangel på geografisk viden er snarere din mangel på skelnen mellem debattens forskellige diskurser.

Vi kommer for at have det sjovt. Det er det, fodbold handler om, når man skræller alt andet væk.
Præcis - og det er sgu morsomt, at Lyngby ses som en del af København (uden nogen som helst skelen til hvilken diskurs vi taler om)....
Ska' vi hak'?

Fabbe
Allstar
Allstar
Indlæg: 2148
Tilmeldt: 6. jul 2005, 13:41
Favoritspiller: Henrik Vandet Kristensen
Geografisk sted: Der, Kjeld Thorst kommer fra

Re: Hvorfor hade København?

Indlæg af Fabbe » 22. mar 2011, 12:36

MrBangDK skrev:
Fabbe skrev:
MrBangDK skrev:Det er en sjov sammenblanding af nostalgi, had, mangel på geografisk viden, følelser, etc. der præger denne tråd. Hvor om alting er, så vil jeg gerne lige citere en sms, jeg fik fra en af mine venner, som stod på den anden side af banen i Lyngby...
Du kan stole ganske trygt på, at eksempelvis Køllen og jeg ved, hvor Næstved og Lyngby ligger. Det du kalder mangel på geografisk viden er snarere din mangel på skelnen mellem debattens forskellige diskurser.

Vi kommer for at have det sjovt. Det er det, fodbold handler om, når man skræller alt andet væk.
Præcis - og det er sgu morsomt, at Lyngby ses som en del af København (uden nogen som helst skelen til hvilken diskurs vi taler om)....
Meget kan man sige om det faktum, ....men morsomt? Lyngby var en middelalderlandsby, der som adskillige andre middelalderlandsbyer rundt om Absalons by, er blevet opslugt af hovedstaden. Det kan jeg ikke se det sjove i. Men det er da meget sødt at nogen forestiller sig, at Lyngby er sådan en ganske uafhængig ø midt i storbyhavet, fuldstændig upåvirket af den sammenhæng, bebyggelsen indgår i.
Ceterum censeo Hafnium esse delendam

Brugeravatar
le Cid
Allstar
Allstar
Indlæg: 4412
Tilmeldt: 6. jul 2005, 13:12
Geografisk sted: Mejrup, Holstebronx

Re: Hvorfor hade København?

Indlæg af le Cid » 22. mar 2011, 13:23

Fabbe skrev:
MrBangDK skrev:
Fabbe skrev:
MrBangDK skrev:Det er en sjov sammenblanding af nostalgi, had, mangel på geografisk viden, følelser, etc. der præger denne tråd. Hvor om alting er, så vil jeg gerne lige citere en sms, jeg fik fra en af mine venner, som stod på den anden side af banen i Lyngby...
Du kan stole ganske trygt på, at eksempelvis Køllen og jeg ved, hvor Næstved og Lyngby ligger. Det du kalder mangel på geografisk viden er snarere din mangel på skelnen mellem debattens forskellige diskurser.

Vi kommer for at have det sjovt. Det er det, fodbold handler om, når man skræller alt andet væk.
Præcis - og det er sgu morsomt, at Lyngby ses som en del af København (uden nogen som helst skelen til hvilken diskurs vi taler om)....
Meget kan man sige om det faktum, ....men morsomt? Lyngby var en middelalderlandsby, der som adskillige andre middelalderlandsbyer rundt om Absalons by, er blevet opslugt af hovedstaden. Det kan jeg ikke se det sjove i. Men det er da meget sødt at nogen forestiller sig, at Lyngby er sådan en ganske uafhængig ø midt i storbyhavet, fuldstændig upåvirket af den sammenhæng, bebyggelsen indgår i.
I mine øjne er Lyngby i lige så høj grad som Valby en del af Kbh. Begge "forstæder" var en gang byer uden for byportene, men de er begge for længst opslugt af monsteret Kbh. (som jeg i øvrigt intet har i mod...)
Contra [1 2 3 4 5 6 7 8 9 10] Pro <-Mit Hilje-indeks

Brugeravatar
rAaBe
Superliga
Superliga
Indlæg: 581
Tilmeldt: 6. jul 2005, 11:15
Geografisk sted: Cape Town (Sydafrika)

Hvorfor hade København?

Indlæg af rAaBe » 22. mar 2011, 13:32

Når dagen er omme står der stadig det tilbage at:
1. Lyngbys fans ikke opfatter sig selv som københavnere. Og så svarer det vel lidt til - omend søgt - at OB fans brænder igennem med en sang på Aalborg Stadion om at de hader Århusianere eller AGF!?
2. Nogen fatter nok kærlighed til sangen og historikken (som Fabbe på smuk vis har delt med os) til at man vil synge den alligevel og være stolt derved.

Personligt kan jeg sagtens leve med at nogen fans hader mig eller der hvor jeg åbenbart kommer fra... Jeg er bare ikke vant til at det kommer fra "mine egne". Hvis det derimod er "homage" til et stykke historie så synger jeg gerne med :-P

Det er skutte så ligetil det :-)

SimonJ
1. div
1. div
Indlæg: 358
Tilmeldt: 22. mar 2011, 08:27

Re: Hvorfor hade København?

Indlæg af SimonJ » 22. mar 2011, 13:45

rAaBe skrev:Når dagen er omme står der stadig det tilbage at:
1. Lyngbys fans ikke opfatter sig selv som københavnere. Og så svarer det vel lidt til - omend søgt - at OB fans brænder igennem med en sang på Aalborg Stadion om at de hader Århusianere eller AGF!?
2. Nogen fatter nok kærlighed til sangen og historikken (som Fabbe på smuk vis har delt med os) til at man vil synge den alligevel og være stolt derved.

Personligt kan jeg sagtens leve med at nogen fans hader mig eller der hvor jeg åbenbart kommer fra... Jeg er bare ikke vant til at det kommer fra "mine egne". Hvis det derimod er "homage" til et stykke historie så synger jeg gerne med :-P

Det er skutte så ligetil det :-)

Du kan jo ikke sammenligne Aalborg og Århus med Lyngby og København.

Brugeravatar
Magic
Allstar
Allstar
Indlæg: 2992
Tilmeldt: 5. jun 2005, 18:24
Favoritspiller: Frank Strandli
Geografisk sted: Amager

Re: Hvorfor hade København?

Indlæg af Magic » 22. mar 2011, 13:47

Jeg hader al fodbold i København og omegn, men for helvede, hvor jeg elsker København som by!! Jeg er kommet for at blive og vender aldrig tilbage til Jylland.

There... Så er det sagt - shoot me :)

Brugeravatar
alithebeast
Allstar
Allstar
Indlæg: 2225
Tilmeldt: 23. sep 2009, 18:32
Geografisk sted: Sønderholm

Re: Hvorfor hade København?

Indlæg af alithebeast » 22. mar 2011, 14:02

Magic skrev:Jeg hader al fodbold i København og omegn, men for helvede, hvor jeg elsker København som by!! Jeg er kommet for at blive og vender aldrig tilbage til Jylland.

There... Så er det sagt - shoot me :)
HADER KØBENHAVN!
Hader København!

Bech
Superliga
Superliga
Indlæg: 685
Tilmeldt: 17. sep 2006, 20:49
Favoritspiller: Mogens Komforbi
Geografisk sted: Vejgaard
Kontakt:

Re: Hvorfor hade København?

Indlæg af Bech » 22. mar 2011, 14:19

Smuk tråd!
Tak Fabbe!

Kilde
Allstar
Allstar
Indlæg: 1405
Tilmeldt: 7. aug 2008, 23:19

Hvorfor hade København?

Indlæg af Kilde » 22. mar 2011, 14:25

Jeg hader København og de tilhørende fodboldhold. Lyngby, Brøndby, Farum - fuck it, det er alt København i mine øjne. På baggrund af netop det, så håber jeg af hele mit hjerte, at FCN og Lyngby er under stregen efter sæsonens sidste runde.

HADER KØBENHAVN!

Besvar