Kunji skrev:Den arrogance, som det uofficielle miljø i Aalborg har haft i senere år, og som så tydeligt bliver demonstreret lige nu, er i hvert fald ikke noget, der bygger bro. Jeg har stået adskillelige år i klacken og været med på et hav af udebaneture, men jeg har godt nok undres mange gange over den tone, som indimellem lægges for dagen. Jeg er med på, at ungdommen altid vil være rebelsk og have en vis dem/os-mentalitet, men det er jo netop det modsatte af det, som er slutmålet - såfremt dette ellers er at samle stadion. Nogle gange virker det mere som om, at der i klacken kan være en mentalitet, der siger, at vi er de vigtigste, fordi vi synger - det er os, der er passionerede. Det er selvfølgelig forkert.
Jeg er enig i, at AaB som klub har haft en bøvet tilgang til tider. Den har modarbejdet stemningsskaberne, den har indført kiksede tiltag på stadion osv., men der ligger i den grad også et kæmpeansvar hos de syngende fans. Der hersker en "vi ved bedst"-mentalitet, som afskrækker mere end den samler - eller det gjorde der i hvert fald. Jeg har ikke stået meget på stadion de sidste 1-2 sæsoner.
Dette har selvfølgelig ikke indflydelse på den generelle tilskuerkrise i Aalborg/Danmark, men er blot galde ifbm. de sidste indlæg i denne tråd.
Jeg synes ikke der er så meget der handler om arrogance. Når jeg forsøgte at gribe i egen barm, så handler det selvfølgelig også om, at vi har været relativt dårlige til at videreføre de gode tilstande der herskede i start/midt-00'erne, hvor tilslutningen til busturene var en anden og mængden af stemningsskabere langt større end den er nu. Det er nok primært os fra den gamle garde der må tage det ansvar på os.
MEN... AaB bærer også en væsentlig del af skylden selv. Der har været alt for stor fokus på de forkerte grupper, særligt når man ser på hvad der har virket effektivt i FC København, Brøndby og Hammarby - bare for at tage nogle klubber, som rummer ALLE fans i langt højere grad end man har evnet i Aalborg.
Det du forbinder med bedrevidenhed tror jeg i virkeligheden handler om et oprigtigt ønske om at se de samme perspektiver og muligheder som os andre. En frustration over at samhørigheden ikke går længere end den gør. Når jeg ser hvad der samler i andre klubber, og hvor meget der egentlig forener, så frustrerer det saftsuseme også mig at der ikke er sket mere i Aalborg.
Vi har sgu også kulturen, sjælen, traditionerne, (og heldigt nok også) resultaterne til at burde have en større og mere aktiv fanbase end vi har.