Risgaardfan skrev:Hvor mange regner vi med der kommer søndag?
Det er ferietid for mange, så mit gæt vil være under 6.000, skal vi sige 5.895.
Med hensyn til, hvad man kan gøre for at få flere på lægterne, vil jeg mene, at man skal gøre en større indsats for at udnytte, at Aalborg er ved at udvikle sig til en stor studieby, der årligt trækker tusindevis af unge mennesker til byen. Lav nogle RUS relaterede arrangementer når de studerende starter og følg så op med jævnlige tiltag på de enkelte fredagsbare. Da jeg i sin tid læste i Aarhus forsøgte AGF sig med den taktik; men det var halvhjertet og stod kun på gennem den årlige RUS uge, til trods for det kender jeg til folk, der på den vis blev lokket på stadion og den dag i dag holder med elevatorklubben.
Helt personligt ville det mangedoble min glæde ved at komme på stadion, hvis man kunne få droppet det her "bonderøvs banter" der er mellem publikum og stadionspeakeren. Hele halløjet med "Tak, selv tak" virker så tåkrummende proviensielt.
Måske kunne der gøres en større indsats for, at hver spiller fik sin egen sang eller eget tilråb, og at kendskabet til sådanne blev forsøgt spredt videre, end blot blandt de mest ihærdige på Vesttribunen. Min 13-årige nevø var den anden dag hårdt presset, da jeg bad ham nævne andre spillersange end den nu forældede "Vores bomber hedder Jeppe Curth" og han er fodboldnørd og på stadion hver gang AaB spiller. (Selv kunne jeg ærlig talt kun komme i tanke om "Jens Madsen er Jesus og Høgh'en han er Gud" "Nummer Ib" og "Vi danser hele natten på Kent Nielsen", og de er jo heller ikke just relevante længere.)