Jesper Schmidt skrev:
Det mener jeg altså også. Og det dur altså heller ikke at købe 7-8 nye spillere ind i samarbejde med en cheftræner og så ikke give ham snor til at få spillet den trup sammen som han har haft en stor finger med i spillet når det gælder sammensætningen af, det ville være dybt useriøst. Så skulle man have skiftet træner i sommerpausen, hvis man har den mindste tvivl når det angår Wieghorst. Det tror jeg ikke man har, og jeg tror han har lang snor.
Jeg mener nu iøvrigt også at vi har brug for kontinuitet, især i den kommende tid hvor vi kommer til at skifte endnu flere af de bærende kræfter ud, som har været hos os i mange år. Jeg er ikke i tvivl om at Wieghorst er en dygtig træner, men mere i tvivl om han er den perfekte træner for os... mindre kan dog også gøre det. Jeg er ikke ovenud begejstret for hvad han har bedrevet for os indtil videre, men jeg kan nu også godt se positive ting.
Lang snor har han næppe, så længe han ikke får resultaterne og så længe tegningerne i spillet ikke er der. Han har nogle mandskabsmæssige dispositioner der virker relativt hul i hovedet fra tid til anden, og det lader også til at smitte af på hans kommunikation med truppen...
AaB har vundet 1 gang i de sidste 18 kampe. En stime der bare er fortsat og fortsat uden at vi egentlig kan klage over, at vi endnu ikke har fået en sejr i den nye sæson. Vi har ikke spillet til det én eneste gang. Og vi ligner stadig et hold uden koncept.
Og desuden, så er det bestyrelsen der har det allersidste ord her. De har sat Gaarde voldsomt under pres forud for dette vindue, hvilket tyder på at de er noget mere i sync med kritikken herinde fra. AaB var langt fra målsætningen sidste år, og kan ikke tåle til at ende i et sikkert nedrykningsspil igen i år uden at skulle ind og foretage en seriøs granskning af både målsætning og strategi for denne klub.
Medmindre vi støt og roligt begynder at vinde fodboldkampe, så er Wieghorst's røv på spil. Og det skal den selvfølgelig være, når man har en så lang stime uden andet end en pivheldig overtidssejr i Århus. Vi er i enorm krise, og det falder både tilbage på træner og sportsdirektør. Der findes nu altså i mange af de andre klubber nye trænere som nærmest fra dag 1 sætter deres aftryk, både pointmæssigt og med hensyn til spilkoncept. Det har vi endnu ikke set fra Wieghorst, der mest af alt virker som en hovedløs kylling. Vi spiller det samme intetsigende fodbold.
Og så holder det altså ikke meget med "positive tendenser" i spillet... Vi skaber færre chancer end under Søndergaard, og får færre point. Så kan mellemregningerne være nok så ligegyldige. Fodbold handler om at score mål og vinde fodboldkampe, ikke om at sætte 30 afleveringer sammen på egen banehalvdel 60 meter fra modstandernes mål.