Buzz Killington skrev:
Apropos det med at vende det til egen fordel. Det bliver altså en kende for tendentiøst for mig når du ligefrem tager kampen i går med i din analyse af Brøndby's styrke i forhold til vores præstation i går. Den skal naturligvis ikke tælles med, da det er den præstation vi forsøger at sætte i perspektiv. Hvis vi tager Brøndby's fem foregående kampe, før kampen i går, så har de to hjemmekampe, inkl. en mod FCK, som de begge har vundet. Det vidner stadig om et Brøndbyhold der er godt kørende på hjemmebane, og i det lys af vores uafgjorte resultat fint. Brøndby har været svingende i år, men på hjemmebane har de været gode.
Derefter ændrer du pludselig præmissen for formbarometeret arbitrært, hvor Brøndby's styrke skulle måles ud fra de sidste fem kampe, så skal vores styrke måles ud fra de sidste ni kampe. Hvorfor dog nu det? Mener du fem kampe er nødvendigt for at fastsætte kampformen, eller mener du ni kampe er er nødvendigt? Derudover kan også diskutere om Viborgkampen var en sejr eller en uafgjort. Hvis vi tæller den med, og udelukkende ser på de sidste fem kampe (inklusiv BIF-kampen), så har vi tre uafgjorte og to sejre.*** Selv hvis den ikke skal tælles med, så er det en del af nuanceringen af vores kampform, at vi var i stand til at score en bunke mål. Det giver håb for fremtiden.
Så ja, vi kan blive enige om at statistik kan misbruges, det demonstrerer du fint, selvom jeg tvivler på det var hensigten.
Hvis vi ser bort fra statistikken, så kan vi alligevel blive enige om at vi stadig ikke er der hvor vi skal være, at vi har problemer med at skabe chancer og score. Men det var jo slet ikke min pointe. Min point var at vi bliver bedre og bedre, og at det var en flot præstation mod Brøndby, også selvom vi ikke fik tre point.
Ja, det var da bestemt et fin præstation mod et formsvagt Brøndby-hold, som er milevidt fra det niveau de havde da de mødte FCK og slog dem 1-0 hjemme.
Apropos det med niveau, så forsøgte du og mange andre også at tale vores uafgjorte mod FCK op til noget overnaturligt, selvom det efterfølgende viste sig at de var på et langt lavere niveau end vi har set dem før, hvor hold som Hobro og Horsens også sagtens kunne spille mere end lige op mod dem i ellers så frygtede Parken. I de efterfølgende kampe så vi så også, at der ikke var nogen grund til at tage den kamp for mere end den var, for vi var pivringe defensivt i de to efterfølgende kampe. Den sagde med andre ord ikke særligt meget om vores spillemæssige niveau, blot at vi mødte et rigtig dårligt FCK-hold.
Så selvfølgelig er man da nødt til at tage selve kampen i går med - vi efterrationaliserer jo i denne tråd. Og Brøndby viste sig nøjagtig ligeså dårlige og lidt fantasifulde som i de seneste kampe.
Hvad angår dine bemærkninger omkring vores form... Det er jo ikke fordi vores spil, evne til at skabe chancer eller få point har ændret sig synderligt over de sidste 18-20 kampe. Vi er blevet lidt bedre spillemæssigt med de nye spilleres ankomst, men det er ikke noget man har kunnet identificere i stillingen.
Brøndby er til gengæld blive længder ringere (særligt offensivt) end i de indledende kampe mod FCM, FCN, Lyngby og FCK hvor de spillede til at lave 15-20 mål i de kampe alene. De nøjedes så med at lave 12.
Jeg tror ikke nogen er uenige i din pointe om at vi er blevet bedre.
Men i dit indlæg skrev du, at vi er 4 point fra målsætningen med 18 kampe tilbage. Hvis vi kun henter 3 point hver 9. kamp, så er det slutspil stadig ret langt væk.
Derfor var mit argument, at før det udmønter sig i sejre så er det tåbeligt at snakke slutspil. Vi skal forløses offensivt, før vi bør tale slutspil, og i den ende af banen er vi i store træk stadig ligeså dårlige og ineffektive som vi har været det seneste halvandet år. Vi laver stadig for få mål, og har for svært ved at skabe chancer. Du gjorde selv de ni kampe til en del af din argumentation, ved at skrive at Brøndby havde vundet alle hjemmebanekampe og havde banket mål ind på hjemmebane - ja, bevares, men det var da de formmæssigt var et helt andet sted.
Nå. Videre.