Jakobsen skrev:Gamen skrev:FlæskeFrank skrev:Man kunne også i stedet for hente en assistent ind, som kunne bringe forsvaret i balance med de nuværende spillere.
Stop nu, det handler ikke om en ny assistenttræner, men om at vi spiller med to gange "PK" nede bagved - dvs. to egenproducerede spillere som åbenlyst ikke har det tilstrækkelige niveau, og ikke ser ud til at kunne løfte det.
Blåbjerg har så mange mangler: pasningsmæssigt, fysisk og rent teknisk, at det er det rene galimatias at vi bliver ved med at satse på ham.
Kasper Pedersen er indbegrebet af middelmådighed, og er også en spiller uden nogen som helst fremtid i.
Vi er simpelthen nødt til at få byttet ud i den besætning, og det skriger til himlen at vi ikke har gjort det for længst. Når vi er nødt til at helgardere os rent defensivt, som Wieghorst har gjort i det meste af sin tid som træner i AaB, så handler det jo også om manglende kvalitet på egen første tredjedel.
Kunne ikke være mere enig. Med de spillere vi har pt. giver den stramme 5-4-1/3-4-3 fantastisk god mening fordi vi der kan skabe en stærk organisation, hvor de enkelte spilleres individuelle færdigheder er knap så vigtig fordi man står som en kollektiv blok. Når vi skal spille offensivt 4-4-2 eller hvad det nu skal være så skal vi altså også have forsvarsspillere som er stærkere og ikke så let taber de individuelle dueller fysiske som spillemæssige og kunne træffe de rigtige beslutninger. Vi er blevet et af de dårligst balancerede hold i ligaen, hvor forsvar og angreb slet slet ikke passer sammen.
Pilen peger efterhånden mere og mere på Gaarde!
AaB vil gerne spille offensiv possesion fodbold. Gaarde ansætter Søndergaard, som flopper og spiller for defensivt fordi truppen er for dårlig til at spille offensivt fodbold. Gaarde fyrer Søndergaard for ikke at følge AaBs røde tråd og pga. skuffende resultater.
Gaarde henter en række "bærende spillere", som flopper! Meilinger, Sylvestr, Sloth og Holgersson. Det blev en dyr fornøjelse for klubben. Disse spillere skiller Gaarde sig af med igen.
Gaarde ansætter Wieghorst, som ligesom sin forgænger spiller med livrem og seler, pga. en svag defensiv og fordi offensiven ikke er effektiv nok. Dette får Wieghorst lov til i modsætning til Søndergaard!!? Der hentes endvidere et hav af nye spillere, der skal løfte AaBs niveau - dette er endnu ikke sket, og nu lyder mantraet sørme, at AaB vil hente spillere som de SELV kan udvikle til profiler. Før alle Gaardes fejlskud hed mantraet, at man kun ville hente nye spillere, hvis de kunne løfte holdet og være bærende spillere.
Det er vel kun Rinne, Okore og Kusk, som pt. kan betegnes som forstærkninger til truppen. Pallesen kan med god vilje også kaldes en forstærkning hvis man er i godt humør.
En spiller som Lesniak er en udemærket 6´er, men det bliver sgu for stillestående med både Würtz og Lesniak på banen samtidig. Hvordan kan vores sportschef og cheftræner leve med en central midtbane uden ideer, kreativitet og tempo??
Gaarde har fejlet BIG TIME ved ikke at hente yderligere ind til forsvaret. Okore er ikke en leder og han mangler en stabil makker dernede.
Og hvor var det dog godt, at vi sendt Bytyqi til Skive, da vi jo allerede har en fremragende afløser for Ahlmann på VB. Det er simpelthen absurd det der foregår i AaB i disse tider.
