NIN skrev: ↑26. okt 2018, 16:30
BoT skrev: ↑26. okt 2018, 13:46
Forstår virkelig ikke, at så mange gerne vil have en "eksotisk" træner (altså en uden for Skandinavien). Oplist lige rækken af eksotiske trænere med succes i Superligaen - og som IKKE har villet ændre markant på det eksisterende setup og spillertrup?
Se fx Zorniger i Brøndby. Han har fuldstændig ændret retningen på Vestegnen og kræver dyre indkøb fra udlandet - på trods af massive satsninger på deres Masterclass. Og ja: det gav succes sidste år - men mon ikke der venter regninger både i overført og direkte forstand?
Vi har brug for en træner, der kan optimere det setup, vi har i forvejen - både taktisk, træningsmæssigt og trupmæssigt - ikke en eller anden sydeuropæer uden kendskab til dansk fodbold, der kommer med HELT andre idéer om, hvad der fungerer.
Spillere og trænere med eksotisk pas er pr. definition altid bedre. Det burde du vide med din historik på debatsiden.
Skal vi ikke lige prøve at nuancere det lidt mere end eksotisk kontra ikke eksotisk. Eksotisk skal næppe forstås på den måde, at nogen vil have en træner fra Peru, Slovakiet eller andre obskure steder. Som jeg læser folk er det mange savner nærmere en trænerprofil der kan løfte standarden i AaB og det kræver naturligvis, at han "kulturelt" matcher AaB. Det er svært at finde en dansk trænerprofil, som matcher denne beskrivelse. Kasper Hjulmand er næppe interesseret selvom jeg mener Gaarde sgu skal prøve. Thomas Frank kunne være et bud hvad angår arbejdet med de unge, men nu er han taget. Henrik Pedersen lyder spændende, men jeg ved ikke om han er visionær, fodboldfagligt dygtig nok eller en god leder. Vores ønske profil er vel noget i spektret Hjulmand-Hamren. Det er ikke sikkert, at vi kan få fra den hylde, men det er den type vi skal have. Jeg har svært ved at se vi har mange danske trænere gående med det potentiale. Bo Henriksen kan måske blive det på hans måde, men han er bare slet slet ikke en type der passer til AaB. Jeg kunne faktisk godt se Riddersholm tage sådan en rolle hos, men mon ikke han blivre i Hjørring resten af sæsonen. Men han har absolut fodboldmæssige visioner og faglighed og han kommer også med en klar ledelsesstil og ville helt sikkert udfordre vores ledelse på den positive måde. Jeg er med på det er kontroversielt, men IMO er han egentlig bare typen man elsker hvis han er fra ens egen klub og hader hvis han er træner for de andre.
Derudover har jeg dog svært ved at pege på danske navne og det efterlader os med at gå udenlands. Vi har god hitrate på svenskerne så det kunne være et oplagt marked, men alternativt så jeg gerne vi kiggede mod Tyskland eller Holland. Kulturer relativt tæt på vores egen og med masser af fodboldfaglighed. Jeg kender ikke markederne godt nok til at nævne navne, men det er IMO der vi skal kigge. Vi skal i hvert fald ikke have de gængse grå håndværkere herhjemmefra som Overne, Johnny Mølby, Claus Nørgård, Peter Sørensen osv.