Transferønsker vol. 26 (Vintervinduet 18/19)

[9000AA]

Jeg ser nu gerne KP bliver og få Blåbjerg ud i stedet

Blåbjerg er for dårlig og KP lader til at være for dyr....

Kasper p får omkring 35.000 i AaB (sidst jeg hørte det) så det kan ikke være lønnen der holder os tilbage.

[Hanga]

Jeg ser nu gerne KP bliver og få Blåbjerg ud i stedet

Blåbjerg er for dårlig og KP lader til at være for dyr....

Kasper p får omkring 35.000 i AaB (sidst jeg hørte det) så det kan ikke være lønnen der holder os tilbage.

Nu kan det jo være at manden vil have en væsentlig lønforhøjelse og at det dermed netop er problemet.


Sendt fra min D5803 med Tapatalk

[Sønderhof]

Man kan jo f.eks. sammenligne rækkens nr. 3 eller 4 ift. os som rækkens nr. 5.

Nr. 3 Brøndby stillede op med 11 udlændinge i en kamp i efteråret. Så hellere 11 naboens sønner" og 2 point mindre...

Nr. 4 Esbjerg er på ingen måde heller misundelsesværdig.

Der er ikke noget galt i, at tro på ens egne spillere, men man når også langt med at hente de nødvendige støttespillere ind. Og her har man ikke altid ramt plet.

Det er nemlig super fint at man tror på egne spillere, og den strategi skal vi naturligvis ikke ændre på. Jeg håber dog vi har lært af den nærmest barokke afvikling af mesterholdet vi så efter 2014. Hvis vi ikke har dygtige nok ungdomspillere i pipelinien, så skal der investeres. Jeg synes den del er langt mere relevant og interessant at diskutere. Klubber som OB og FCN har i disse år nogle rigtigt dygtige unge spillere, som sagtens kunne spille med i top 4,hvis de erfarne spillere havde et højere niveau. Det er her kilden til succes ligger. Et hold som Ajax har spillet med i toppen af Æresdivisonen i årtier, med udgangspunkt i at give spillere helt ned til 17-års alderen chancen. Det kan man også i DK så (også selvom Yankee mener der ikke kommer noget godt ud af det). Om man har 20,30, eller 60% spillere af egen avl er da en uinteressant diskussion. For AaB's vedkommende er det i mine øjne en smule trist, at Kusk og i særdeleshed Lucas Andersen spiller i Superligaen, da deres talent er til mere.
Det der er afgørende for, om vi kan bide os fast som tophold, er evnen til at hente profiler udefra. Her er vi som klub totalt stagneret, og har på ingen måde formået at følge med udviklingen indenfor scouting. En erfaren FM-gamer, ville udfra Gaardes økonomiske rammere have hentet langt bedre spillere end Gaarde har formået. Hvor bliver investeringen af scoutingen af?

[BassogogsVen]

Der er vel ingen, der ikke glædes kodylt meget over, når egne talenter bryder igennem og bliver profiler. Det er da på alle målbare - og ikke målbare - parametre en kæmpe gevinst. For klubben, spilleren og fans. Man glædes da enormt meget mere over at se en Kusk, Lucas, Silberbauer, Risgård, Ahlman eller Møller dominere ligaen end en eller anden, der hedder Carsten fra Tibet.

Brøndby er naturligvis skræscenariet.

Anken og hæmskoen er, hvis man lægger sig fast på en kurs, hvor man beslutter, at fx X% af truppen skal udgøres af naboens sønner, uanset niveauet. Hvis man har årgange, som spytter spillere som Thomsen, Kusk og Spalvis ud, er det naturligvis ikke noget problem. Men hvis spillerne hedder Børsting, Blåbjerg, MC og Pohl, så står man lige pludselig med røvskægget i vandskorpen. Det har vi fx set resultatet af siden 2014 (dertil kan man så lægge de uhyrlige indkøb, der er foretaget).

Ergo mener jeg, at i stedet for at have en eller anden romantisk (økonomisk) strategi, bør man have en mere pragmatisk approach, der siger, at hvis vores talenter er gode nok, så skal de naturligvis bruges. Både i forhold til klubbens identitet, men også økonomisk. Men er de ikke gode nok, så må de videre og vi må supplere udefra. Uanset om procentsatsen så tipper. Og her har vi lidt noget de senere år ved at insistere på, at spillere som Børsting, Blåbjerg, Pohl, MC og andre partout har skullet spille.

[Hanga]

Der er vel ingen, der ikke glædes kodylt meget over, når egne talenter bryder igennem og bliver profiler. Det er da på alle målbare - og ikke målbare - parametre en kæmpe gevinst. For klubben, spilleren og fans. Man glædes da enormt meget mere over at se en Kusk, Lucas, Silberbauer, Risgård, Ahlman eller Møller dominere ligaen end en eller anden, der hedder Carsten fra Tibet.

Brøndby er naturligvis skræscenariet.

Anken og hæmskoen er, hvis man lægger sig fast på en kurs, hvor man beslutter, at fx X% af truppen skal udgøres af naboens sønner, uanset niveauet. Hvis man har årgange, som spytter spillere som Thomsen, Kusk og Spalvis ud, er det naturligvis ikke noget problem. Men hvis spillerne hedder Børsting, Blåbjerg, MC og Pohl, så står man lige pludselig med røvskægget i vandskorpen. Det har vi fx set resultatet af siden 2014 (dertil kan man så lægge de uhyrlige indkøb, der er foretaget).

Ergo mener jeg, at i stedet for at have en eller anden romantisk (økonomisk) strategi, bør man have en mere pragmatisk approach, der siger, at hvis vores talenter er gode nok, så skal de naturligvis bruges. Både i forhold til klubbens identitet, men også økonomisk. Men er de ikke gode nok, så må de videre og vi må supplere udefra. Uanset om procentsatsen så tipper. Og her har vi lidt noget de senere år ved at insistere på, at spillere som Børsting, Blåbjerg, Pohl, MC og andre partout har skullet spille.

Fuldstændig enig - og skal vi så ikke lade vær med at drage sammenligninger til Brøndby, for vi er milevidt fra at have deres tilgang til tingene. Ingen her på forum advokerer for det.

Udfordringen er at det er svært at se på forhånd, hvem der har hvad der skal til. Spillere som Kusk, Thomsen og Mæhle havde måske ikke fået chancen i AaB, hvis man havde haft en større frasortering af u-spillerne. Derfor skal vi fortsætte med at have mange u-spillere op at snuse til 1. holdet. Det synes jeg faktisk AaB gør helt rigtigt.

Herfra synes jeg så at AaB har lavet mange fejl. Man har været slem til at smide spillere for hurtigt og for meget for løverne, så det for spilleren har handlet om at præstere kortsigtet fremfor at udvikle sig i kulissen. Nogle kan klare det og viser omgående at de kan være med, andre kan ikke. Disse spillere bruger for meget tid på kampforberedelse og for lidt på udvikling af spilfærdighederne. Dernæst har vi holdt fast på spillere der trods flere års stilstand ikke har rykket sig væsentligt. Vi er nød til at tage konsekvensen hvis ikke spilleren slår til - enten ved udleje eller ved et endeligt farvel.

Hvis talentet er stort nok og spilleren har nået det niveau der skal til, skal de nok få spilletid. Jeg ved det er helligbrøde, men jeg er nød til at rose den balance som FCM har fundet. Der var en periode hvor de retteligt fik kritik for at købe ind på talenternes bekostning, men det har de rettet op på. De har formået at blive en fastankret del af toppen i Danmark og har kvalitet over hele linjen, og alligevel finder deres akademispillere finder vej til deres startopstilling. De kommer til at spille hvis de har niveauet. I mellemtiden er der intet pres på dem til at levere, fordi ansvaret primært ligger på mere rutinerede skuldre... eller de får god erfaring ved at blive udlejet til et lidt lavere niveau.
De har nogle økonomiske muskler vi ikke kan matche, men principperne i modellen kan vi godt lære af... Deres arbejde med talentsektoren er i øvrigt også af en anden kaliber end vores, især omkring rekruttering, hvor de scouter og tiltrækker landet over. Kan vi konkurrere på en talentstrategi hvis vi fortsat kun kigger i egen baghave?

[Buzz Killington]

Der er vel ingen, der ikke glædes kodylt meget over, når egne talenter bryder igennem og bliver profiler. Det er da på alle målbare - og ikke målbare - parametre en kæmpe gevinst. For klubben, spilleren og fans. Man glædes da enormt meget mere over at se en Kusk, Lucas, Silberbauer, Risgård, Ahlman eller Møller dominere ligaen end en eller anden, der hedder Carsten fra Tibet.

Brøndby er naturligvis skræscenariet.

Anken og hæmskoen er, hvis man lægger sig fast på en kurs, hvor man beslutter, at fx X% af truppen skal udgøres af naboens sønner, uanset niveauet. Hvis man har årgange, som spytter spillere som Thomsen, Kusk og Spalvis ud, er det naturligvis ikke noget problem. Men hvis spillerne hedder Børsting, Blåbjerg, MC og Pohl, så står man lige pludselig med røvskægget i vandskorpen. Det har vi fx set resultatet af siden 2014 (dertil kan man så lægge de uhyrlige indkøb, der er foretaget).

Ergo mener jeg, at i stedet for at have en eller anden romantisk (økonomisk) strategi, bør man have en mere pragmatisk approach, der siger, at hvis vores talenter er gode nok, så skal de naturligvis bruges. Både i forhold til klubbens identitet, men også økonomisk. Men er de ikke gode nok, så må de videre og vi må supplere udefra. Uanset om procentsatsen så tipper. Og her har vi lidt noget de senere år ved at insistere på, at spillere som Børsting, Blåbjerg, Pohl, MC og andre partout har skullet spille.

Fuldstændig enig - og skal vi så ikke lade vær med at drage sammenligninger til Brøndby, for vi er milevidt fra at have deres tilgang til tingene. Ingen her på forum advokerer for det.

Udfordringen er at det er svært at se på forhånd, hvem der har hvad der skal til. Spillere som Kusk, Thomsen og Mæhle havde måske ikke fået chancen i AaB, hvis man havde haft en større frasortering af u-spillerne. Derfor skal vi fortsætte med at have mange u-spillere op at snuse til 1. holdet. Det synes jeg faktisk AaB gør helt rigtigt.

Herfra synes jeg så at AaB har lavet mange fejl. [1] Man har været slem til at smide spillere for hurtigt og for meget for løverne, så det for spilleren har handlet om at præstere kortsigtet fremfor at udvikle sig i kulissen. Nogle kan klare det og viser omgående at de kan være med, andre kan ikke. Disse spillere bruger for meget tid på kampforberedelse og for lidt på udvikling af spilfærdighederne. [2] Dernæst har vi holdt fast på spillere der trods flere års stilstand ikke har rykket sig væsentligt. Vi er nød til at tage konsekvensen hvis ikke spilleren slår til - enten ved udleje eller ved et endeligt farvel.

Hvis talentet er stort nok og spilleren har nået det niveau der skal til, skal de nok få spilletid. Jeg ved det er helligbrøde, men jeg er nød til at rose den balance som FCM har fundet. Der var en periode hvor de retteligt fik kritik for at købe ind på talenternes bekostning, men det har de rettet op på. De har formået at blive en fastankret del af toppen i Danmark og har kvalitet over hele linjen, og alligevel finder deres akademispillere finder vej til deres startopstilling. De kommer til at spille hvis de har niveauet. I mellemtiden er der intet pres på dem til at levere, fordi ansvaret primært ligger på mere rutinerede skuldre... eller de får god erfaring ved at blive udlejet til et lidt lavere niveau.
De har nogle økonomiske muskler vi ikke kan matche, men principperne i modellen kan vi godt lære af... Deres arbejde med talentsektoren er i øvrigt også af en anden kaliber end vores, især omkring rekruttering, hvor de scouter og tiltrækker landet over. Kan vi konkurrere på en talentstrategi hvis vi fortsat kun kigger i egen baghave?

I nogen grad enig i begge punkter med fed. Jeg må dog indrømme at jeg ikke ser [1] som et kæmpe problem. Jovist, Pohl havde sikkert haft godt af at agere reserve. Men udover ham kan jeg ikke se spillere der har haft tydelige setbacks ved at bære for stort ansvar for tidligt. Og hvis vi nævner Pohl, så har man jo forsøgt at løse det problem med bl.a. e.g. Sylvestr og Safranko. De har simpelthen bare ikke haft den nødvendige kvalitet, hvilket for mig at se har været det største problem. Hvis problemet med utilstrækkelige transfertilgange bliver løst, så man netop have en trup af en tilstrækkelig kvalitet til at løse problemet med for hurtige indslusninger. Vi er dog ved åbentlyshederne her, og jeg er sikker på Gaarde et al også gerne vil blive bedre til at hente spillere. Det handler i sidste ende om økonomi.

Angående det andet problem [2], så er jeg også uforstående over for en del af vores kontraktforlængelser og jeg har svært ved at se rationalet bag. Hvorfor forlænger man med Børsting? PK? Kakeeto? Blaabjerg? Hvad er det dog man har set der kan retfærdiggøre den økonomiske forpligtelse der ligger heri? Forhåbentlig er tilbageholdenheden omkring Kasper P forlængelse udtryk for at man er kommet lidt ud af sin dogmatiske slummer.

[Brodernumsi]

Der er vel ingen, der ikke glædes kodylt meget over, når egne talenter bryder igennem og bliver profiler. Det er da på alle målbare - og ikke målbare - parametre en kæmpe gevinst. For klubben, spilleren og fans. Man glædes da enormt meget mere over at se en Kusk, Lucas, Silberbauer, Risgård, Ahlman eller Møller dominere ligaen end en eller anden, der hedder Carsten fra Tibet.

Brøndby er naturligvis skræscenariet.

Anken og hæmskoen er, hvis man lægger sig fast på en kurs, hvor man beslutter, at fx X% af truppen skal udgøres af naboens sønner, uanset niveauet. Hvis man har årgange, som spytter spillere som Thomsen, Kusk og Spalvis ud, er det naturligvis ikke noget problem. Men hvis spillerne hedder Børsting, Blåbjerg, MC og Pohl, så står man lige pludselig med røvskægget i vandskorpen. Det har vi fx set resultatet af siden 2014 (dertil kan man så lægge de uhyrlige indkøb, der er foretaget).

Ergo mener jeg, at i stedet for at have en eller anden romantisk (økonomisk) strategi, bør man have en mere pragmatisk approach, der siger, at hvis vores talenter er gode nok, så skal de naturligvis bruges. Både i forhold til klubbens identitet, men også økonomisk. Men er de ikke gode nok, så må de videre og vi må supplere udefra. Uanset om procentsatsen så tipper. Og her har vi lidt noget de senere år ved at insistere på, at spillere som Børsting, Blåbjerg, Pohl, MC og andre partout har skullet spille.

Du siger det selv, indkøb kan fejle, ligesom talenter kan. Vi får aldrig en strategi, hvor vi køber 15+ spillere til 3+ millioner. top-2 er uopnåelig, hvis vi ikke satser intenst på talenter.
Den eneste chance vi har, for at få et mesterskab i ny og næ, er når vores talenter rammer topniveau på samme tid og tager røven på hele ligaen, som vi har set tidligere.

Selvfølgelig er der flere missere end hits, når vi taler talentarbejde, men for en klub som AaB, er det den rigtige vej at gå.

[Kristian]

Jeg ser nu gerne KP bliver og få Blåbjerg ud i stedet

Blåbjerg er for dårlig og KP lader til at være for dyr....

Kasper p får omkring 35.000 i AaB (sidst jeg hørte det) så det kan ikke være lønnen der holder os tilbage.

Det er dælme ikke meget..

[9800]

Der er vel ingen, der ikke glædes kodylt meget over, når egne talenter bryder igennem og bliver profiler. Det er da på alle målbare - og ikke målbare - parametre en kæmpe gevinst. For klubben, spilleren og fans. Man glædes da enormt meget mere over at se en Kusk, Lucas, Silberbauer, Risgård, Ahlman eller Møller dominere ligaen end en eller anden, der hedder Carsten fra Tibet.

Brøndby er naturligvis skræscenariet.

Anken og hæmskoen er, hvis man lægger sig fast på en kurs, hvor man beslutter, at fx X% af truppen skal udgøres af naboens sønner, uanset niveauet. Hvis man har årgange, som spytter spillere som Thomsen, Kusk og Spalvis ud, er det naturligvis ikke noget problem. Men hvis spillerne hedder Børsting, Blåbjerg, MC og Pohl, så står man lige pludselig med røvskægget i vandskorpen. Det har vi fx set resultatet af siden 2014 (dertil kan man så lægge de uhyrlige indkøb, der er foretaget).

Ergo mener jeg, at i stedet for at have en eller anden romantisk (økonomisk) strategi, bør man have en mere pragmatisk approach, der siger, at hvis vores talenter er gode nok, så skal de naturligvis bruges. Både i forhold til klubbens identitet, men også økonomisk. Men er de ikke gode nok, så må de videre og vi må supplere udefra. Uanset om procentsatsen så tipper. Og her har vi lidt noget de senere år ved at insistere på, at spillere som Børsting, Blåbjerg, Pohl, MC og andre partout har skullet spille.

Du siger det selv, indkøb kan fejle, ligesom talenter kan. Vi får aldrig en strategi, hvor vi køber 15+ spillere til 3+ millioner. top-2 er uopnåelig, hvis vi ikke satser intenst på talenter.
Den eneste chance vi har, for at få et mesterskab i ny og næ, er når vores talenter rammer topniveau på samme tid og tager røven på hele ligaen, som vi har set tidligere.

Selvfølgelig er der flere missere end hits, når vi taler talentarbejde, men for en klub som AaB, er det den rigtige vej at gå.

Jeg er fuldstændig enig! Vi har ikke muskler til at købe et hold, vi er tvunget til at udvikle det. Jeg kan heller ikke mindes at AaB har været et af de to favorithold til at vinde mesterskabet, og rent faktisk har gjort det.

[Yankee]

Du siger det selv, indkøb kan fejle, ligesom talenter kan. Vi får aldrig en strategi, hvor vi køber 15+ spillere til 3+ millioner. top-2 er uopnåelig, hvis vi ikke satser intenst på talenter.
Den eneste chance vi har, for at få et mesterskab i ny og næ, er når vores talenter rammer topniveau på samme tid og tager røven på hele ligaen, som vi har set tidligere.

Selvfølgelig er der flere missere end hits, når vi taler talentarbejde, men for en klub som AaB, er det den rigtige vej at gå.

Det er alle jo enige i. Pointen er at det vigtigste er at vinde. De bedste forudsætninger for at vinde kommer ved at kunne udvikle spillere selv - men det må aldrig være sådan at vi prioriterer udvikling over resultater. Vi skal aldrig holde os tilbage fra at optimere truppen fordi vi har en 18-årig spiller, hvis ikke den 18-årige spiller er 100% klar.

For eksempel er jeg bange for at vi ender med ikke at erstatte KP og Okore ordentligt hvis de snart er væk. Det vil så give 1-2 år med elendige resultater før vi har fundet ud af hvad vi har i Ross, Bærtelsen og co. Det samme skete med vores centrale midtbane forrige år, hvor MC jo mest spillede fordi der ikke var andre og resultaterne var derefter.

Én af grundene til at vores talenter har det svært er jo at de ikke er vant til at kæmpe for deres plads. Lige så snart de fylder 19, baner vi vejen og giver dem 20 kampe i start-11 ligegyldigt hvor godt de spiller - sådan lidt firkantet sat op. Så er det jo klart at man synes det er hårdt at komme til Holland eller Frankrig hvor man kan ryge på bænken selvom man har spillet tre mellemgode kampe.

[Brodernumsi]

Du siger det selv, indkøb kan fejle, ligesom talenter kan. Vi får aldrig en strategi, hvor vi køber 15+ spillere til 3+ millioner. top-2 er uopnåelig, hvis vi ikke satser intenst på talenter.
Den eneste chance vi har, for at få et mesterskab i ny og næ, er når vores talenter rammer topniveau på samme tid og tager røven på hele ligaen, som vi har set tidligere.

Selvfølgelig er der flere missere end hits, når vi taler talentarbejde, men for en klub som AaB, er det den rigtige vej at gå.

Det er alle jo enige i. Pointen er at det vigtigste er at vinde. De bedste forudsætninger for at vinde kommer ved at kunne udvikle spillere selv - men det må aldrig være sådan at vi prioriterer udvikling over resultater. Vi skal aldrig holde os tilbage fra at optimere truppen fordi vi har en 18-årig spiller, hvis ikke den 18-årige spiller er 100% klar.

For eksempel er jeg bange for at vi ender med ikke at erstatte KP og Okore ordentligt hvis de snart er væk. Det vil så give 1-2 år med elendige resultater før vi har fundet ud af hvad vi har i Ross, Bærtelsen og co. Det samme skete med vores centrale midtbane forrige år, hvor MC jo mest spillede fordi der ikke var andre og resultaterne var derefter.

Én af grundene til at vores talenter har det svært er jo at de ikke er vant til at kæmpe for deres plads. Lige så snart de fylder 19, baner vi vejen og giver dem 20 kampe i start-11 ligegyldigt hvor godt de spiller - sådan lidt firkantet sat op. Så er det jo klart at man synes det er hårdt at komme til Holland eller Frankrig hvor man kan ryge på bænken selvom man har spillet tre mellemgode kampe.

Det største problem er at ramme rigtigt, når vi køber ind. Mængden er talenter er ikke et problem, hvis dem vi køber ind slår til.

Folk har nævnt en talentandel på 50%. Jeg synes den andel virker meget fornuftig ( Vi har da langt flere, af egen avl pt. ). Men det er klart, at der kan ikke være mange fejlskud, blandt dem vi supplerer med.

Edit: Det må da være ret individuelt, hvor mange kampe et talent skal have. Kusk og Würtz fik ret mange, selvom der var en god del, der ikke just var imponerende.
Lige nu ser vores talentmasse ikke imponerende ud, så er det klart man leder efter grunde. Jeg tror ikke, at antallet af kampe, generelt kan bruges som forklaring.

[Yankee]

Det største problem er at ramme rigtigt, når vi køber ind. Mængden er talenter er ikke et problem, hvis dem vi køber ind slår til.

Folk har nævnt en talentandel på 50%. Jeg synes den andel virker meget fornuftig ( Vi har da langt flere, af egen avl pt. ). Men det er klart, at der kan ikke være mange fejlskud, blandt dem vi supplerer med.

Jeg forstår bare slet ikke at man har brug for at sætte en målsætning på. Det virker som om man ikke helt tror på sin talentudvikling. Hvis vi kun bruger 20% egne talenter, så det er jo ikke cheftrænerens skyld - så er det talentchefens skyld. Hvis vi tror på vores talentudvikling, så skal de 50% jo komme af sig selv fordi spillerne er gode nok.

Det skulle i hvert fald helst ikke være sådan at målsætningen om de 50% er en man aktivt går efter at opfylde. Dvs. at man bevidst bænker bedre spillere eller fravælger fornuftige indkøb for at ramme de 50%.

Den eneste parameter, der betyder noget, er at vinde fodboldkampe. For AaB er den letteste og mest realistiske vej til sejre via talentudvikling. Men ikke talentudvikling for talentudviklingens skyld.

[9000AA]

Jeg ser nu gerne KP bliver og få Blåbjerg ud i stedet

Blåbjerg er for dårlig og KP lader til at være for dyr....

Kasper p får omkring 35.000 i AaB (sidst jeg hørte det) så det kan ikke være lønnen der holder os tilbage.

Det er dælme ikke meget..

Det er det ikk nej. Kan os være det er derfor han måske gerne vil videre.

[Brodernumsi]

Jeg ser nu gerne KP bliver og få Blåbjerg ud i stedet

Blåbjerg er for dårlig og KP lader til at være for dyr....

Kasper p får omkring 35.000 i AaB (sidst jeg hørte det) så det kan ikke være lønnen der holder os tilbage.

Det er dælme ikke meget..

Det er det ikk nej. Kan os være det er derfor han måske gerne vil videre.

Hvad tjener en bankelev?

[BassogogsVen]

Der er vel ingen, der ikke glædes kodylt meget over, når egne talenter bryder igennem og bliver profiler. Det er da på alle målbare - og ikke målbare - parametre en kæmpe gevinst. For klubben, spilleren og fans. Man glædes da enormt meget mere over at se en Kusk, Lucas, Silberbauer, Risgård, Ahlman eller Møller dominere ligaen end en eller anden, der hedder Carsten fra Tibet.

Brøndby er naturligvis skræscenariet.

Anken og hæmskoen er, hvis man lægger sig fast på en kurs, hvor man beslutter, at fx X% af truppen skal udgøres af naboens sønner, uanset niveauet. Hvis man har årgange, som spytter spillere som Thomsen, Kusk og Spalvis ud, er det naturligvis ikke noget problem. Men hvis spillerne hedder Børsting, Blåbjerg, MC og Pohl, så står man lige pludselig med røvskægget i vandskorpen. Det har vi fx set resultatet af siden 2014 (dertil kan man så lægge de uhyrlige indkøb, der er foretaget).

Ergo mener jeg, at i stedet for at have en eller anden romantisk (økonomisk) strategi, bør man have en mere pragmatisk approach, der siger, at hvis vores talenter er gode nok, så skal de naturligvis bruges. Både i forhold til klubbens identitet, men også økonomisk. Men er de ikke gode nok, så må de videre og vi må supplere udefra. Uanset om procentsatsen så tipper. Og her har vi lidt noget de senere år ved at insistere på, at spillere som Børsting, Blåbjerg, Pohl, MC og andre partout har skullet spille.

Du siger det selv, indkøb kan fejle, ligesom talenter kan. Vi får aldrig en strategi, hvor vi køber 15+ spillere til 3+ millioner. top-2 er uopnåelig, hvis vi ikke satser intenst på talenter.
Den eneste chance vi har, for at få et mesterskab i ny og næ, er når vores talenter rammer topniveau på samme tid og tager røven på hele ligaen, som vi har set tidligere.

Selvfølgelig er der flere missere end hits, når vi taler talentarbejde, men for en klub som AaB, er det den rigtige vej at gå.

Jeg nævner faktisk slet ikke mesterskaber, men taler om at konsolidere sig i top 4. Det er ikke engang en afgrænsning, jeg finder på. Det er Torben Fristrup.
Og jeg plæderer jo netop ikke for et købehold. Det er nærmest som om du bare ikke VIL læse, hvad jeg skriver.
Det eneste, jeg siger, er sådan set, at man ikke bør operere med et så stramt tal, da talentmassen, som vi ser i disse år, kan være særdeles mangelfuld. Man bør være pragmatisk, og hvis ikke talenterne er gode nok, bør de ikke spille.

[Brodernumsi]

Der er vel ingen, der ikke glædes kodylt meget over, når egne talenter bryder igennem og bliver profiler. Det er da på alle målbare - og ikke målbare - parametre en kæmpe gevinst. For klubben, spilleren og fans. Man glædes da enormt meget mere over at se en Kusk, Lucas, Silberbauer, Risgård, Ahlman eller Møller dominere ligaen end en eller anden, der hedder Carsten fra Tibet.

Brøndby er naturligvis skræscenariet.

Anken og hæmskoen er, hvis man lægger sig fast på en kurs, hvor man beslutter, at fx X% af truppen skal udgøres af naboens sønner, uanset niveauet. Hvis man har årgange, som spytter spillere som Thomsen, Kusk og Spalvis ud, er det naturligvis ikke noget problem. Men hvis spillerne hedder Børsting, Blåbjerg, MC og Pohl, så står man lige pludselig med røvskægget i vandskorpen. Det har vi fx set resultatet af siden 2014 (dertil kan man så lægge de uhyrlige indkøb, der er foretaget).

Ergo mener jeg, at i stedet for at have en eller anden romantisk (økonomisk) strategi, bør man have en mere pragmatisk approach, der siger, at hvis vores talenter er gode nok, så skal de naturligvis bruges. Både i forhold til klubbens identitet, men også økonomisk. Men er de ikke gode nok, så må de videre og vi må supplere udefra. Uanset om procentsatsen så tipper. Og her har vi lidt noget de senere år ved at insistere på, at spillere som Børsting, Blåbjerg, Pohl, MC og andre partout har skullet spille.

Du siger det selv, indkøb kan fejle, ligesom talenter kan. Vi får aldrig en strategi, hvor vi køber 15+ spillere til 3+ millioner. top-2 er uopnåelig, hvis vi ikke satser intenst på talenter.
Den eneste chance vi har, for at få et mesterskab i ny og næ, er når vores talenter rammer topniveau på samme tid og tager røven på hele ligaen, som vi har set tidligere.

Selvfølgelig er der flere missere end hits, når vi taler talentarbejde, men for en klub som AaB, er det den rigtige vej at gå.

Jeg nævner faktisk slet ikke mesterskaber, men taler om at konsolidere sig i top 4. Det er ikke engang en afgrænsning, jeg finder på. Det er Torben Fristrup.
Og jeg plæderer jo netop ikke for et købehold. Det er nærmest som om du bare ikke VIL læse, hvad jeg skriver.
Det eneste, jeg siger, er sådan set, at man ikke bør operere med et så stramt tal, da talentmassen, som vi ser i disse år, kan være særdeles mangelfuld. Man bør være pragmatisk, og hvis ikke talenterne er gode nok, bør de ikke spille.

Jeg siger ikke, at du har nævnt mesterskaber, det er et nyt afsnit.
Du vil ikke have et købehold, men hvis talenterne ikke er gode nok, skal de ikke spille...hvem skal så spille?
Du hænger dig for meget i et enkelt tal. For det første, er 50% talenter ikke ret meget eller uhørt for en klub som AaB. For det andet, tror jeg, at Gaarde og co godt kan leve med, hvis det kun er 45%. Lige nu er procentdelen af egen avl markant højere.

[Jakobsen]

Der er vel ingen, der ikke glædes kodylt meget over, når egne talenter bryder igennem og bliver profiler. Det er da på alle målbare - og ikke målbare - parametre en kæmpe gevinst. For klubben, spilleren og fans. Man glædes da enormt meget mere over at se en Kusk, Lucas, Silberbauer, Risgård, Ahlman eller Møller dominere ligaen end en eller anden, der hedder Carsten fra Tibet.

Brøndby er naturligvis skræscenariet.

Anken og hæmskoen er, hvis man lægger sig fast på en kurs, hvor man beslutter, at fx X% af truppen skal udgøres af naboens sønner, uanset niveauet. Hvis man har årgange, som spytter spillere som Thomsen, Kusk og Spalvis ud, er det naturligvis ikke noget problem. Men hvis spillerne hedder Børsting, Blåbjerg, MC og Pohl, så står man lige pludselig med røvskægget i vandskorpen. Det har vi fx set resultatet af siden 2014 (dertil kan man så lægge de uhyrlige indkøb, der er foretaget).

Ergo mener jeg, at i stedet for at have en eller anden romantisk (økonomisk) strategi, bør man have en mere pragmatisk approach, der siger, at hvis vores talenter er gode nok, så skal de naturligvis bruges. Både i forhold til klubbens identitet, men også økonomisk. Men er de ikke gode nok, så må de videre og vi må supplere udefra. Uanset om procentsatsen så tipper. Og her har vi lidt noget de senere år ved at insistere på, at spillere som Børsting, Blåbjerg, Pohl, MC og andre partout har skullet spille.

Fuldstændig enig - og skal vi så ikke lade vær med at drage sammenligninger til Brøndby, for vi er milevidt fra at have deres tilgang til tingene. Ingen her på forum advokerer for det.

Udfordringen er at det er svært at se på forhånd, hvem der har hvad der skal til. Spillere som Kusk, Thomsen og Mæhle havde måske ikke fået chancen i AaB, hvis man havde haft en større frasortering af u-spillerne. Derfor skal vi fortsætte med at have mange u-spillere op at snuse til 1. holdet. Det synes jeg faktisk AaB gør helt rigtigt.

Herfra synes jeg så at AaB har lavet mange fejl. [1] Man har været slem til at smide spillere for hurtigt og for meget for løverne, så det for spilleren har handlet om at præstere kortsigtet fremfor at udvikle sig i kulissen. Nogle kan klare det og viser omgående at de kan være med, andre kan ikke. Disse spillere bruger for meget tid på kampforberedelse og for lidt på udvikling af spilfærdighederne. [2] Dernæst har vi holdt fast på spillere der trods flere års stilstand ikke har rykket sig væsentligt. Vi er nød til at tage konsekvensen hvis ikke spilleren slår til - enten ved udleje eller ved et endeligt farvel.

Hvis talentet er stort nok og spilleren har nået det niveau der skal til, skal de nok få spilletid. Jeg ved det er helligbrøde, men jeg er nød til at rose den balance som FCM har fundet. Der var en periode hvor de retteligt fik kritik for at købe ind på talenternes bekostning, men det har de rettet op på. De har formået at blive en fastankret del af toppen i Danmark og har kvalitet over hele linjen, og alligevel finder deres akademispillere finder vej til deres startopstilling. De kommer til at spille hvis de har niveauet. I mellemtiden er der intet pres på dem til at levere, fordi ansvaret primært ligger på mere rutinerede skuldre... eller de får god erfaring ved at blive udlejet til et lidt lavere niveau.
De har nogle økonomiske muskler vi ikke kan matche, men principperne i modellen kan vi godt lære af... Deres arbejde med talentsektoren er i øvrigt også af en anden kaliber end vores, især omkring rekruttering, hvor de scouter og tiltrækker landet over. Kan vi konkurrere på en talentstrategi hvis vi fortsat kun kigger i egen baghave?

I nogen grad enig i begge punkter med fed. Jeg må dog indrømme at jeg ikke ser [1] som et kæmpe problem. Jovist, Pohl havde sikkert haft godt af at agere reserve. Men udover ham kan jeg ikke se spillere der har haft tydelige setbacks ved at bære for stort ansvar for tidligt. Og hvis vi nævner Pohl, så har man jo forsøgt at løse det problem med bl.a. e.g. Sylvestr og Safranko. De har simpelthen bare ikke haft den nødvendige kvalitet, hvilket for mig at se har været det største problem. Hvis problemet med utilstrækkelige transfertilgange bliver løst, så man netop have en trup af en tilstrækkelig kvalitet til at løse problemet med for hurtige indslusninger. Vi er dog ved åbentlyshederne her, og jeg er sikker på Gaarde et al også gerne vil blive bedre til at hente spillere. Det handler i sidste ende om økonomi.

Angående det andet problem [2], så er jeg også uforstående over for en del af vores kontraktforlængelser og jeg har svært ved at se rationalet bag. Hvorfor forlænger man med Børsting? PK? Kakeeto? Blaabjerg? Hvad er det dog man har set der kan retfærdiggøre den økonomiske forpligtelse der ligger heri? Forhåbentlig er tilbageholdenheden omkring Kasper P forlængelse udtryk for at man er kommet lidt ud af sin dogmatiske slummer.

Ifht. til et 1) må man også tage en spiller som Andreas Bruhn med i ligningen. Jeg er med på, at han aldrig var tiltænkt at erstatte Kusk 1:1 til en, men han skulle i et eller andet omfang udfylde Kusks rolle fra dag et og det var tydeligt at se han ikke var klar til. Jeg vil faktisk også tage Børsting med her i et eller andet omfang. Han er en hæderlig Superliga-spiller der absolut godt kunne have blevet en fornuftig spiller på en kant i nogle scenarier. Jeg vil mene, at Børstings udvikling blev smadret af man pludselig skulle bruge ham som 10'er for det så egentlig lovende ud på kanten indtil foråret 2016. Noget andet er, at det skader holdet at spille folk der ikke er klar. Abildgaard var f.eks. slet ikke fysisk klar da han kom ind på holdet første gang i 2015 eller 2016. Vi skader altså styrken på vores eget hold ved at spille spillere, som ikke er klar som startere.

[Buzz Killington]

Der er vel ingen, der ikke glædes kodylt meget over, når egne talenter bryder igennem og bliver profiler. Det er da på alle målbare - og ikke målbare - parametre en kæmpe gevinst. For klubben, spilleren og fans. Man glædes da enormt meget mere over at se en Kusk, Lucas, Silberbauer, Risgård, Ahlman eller Møller dominere ligaen end en eller anden, der hedder Carsten fra Tibet.

Brøndby er naturligvis skræscenariet.

Anken og hæmskoen er, hvis man lægger sig fast på en kurs, hvor man beslutter, at fx X% af truppen skal udgøres af naboens sønner, uanset niveauet. Hvis man har årgange, som spytter spillere som Thomsen, Kusk og Spalvis ud, er det naturligvis ikke noget problem. Men hvis spillerne hedder Børsting, Blåbjerg, MC og Pohl, så står man lige pludselig med røvskægget i vandskorpen. Det har vi fx set resultatet af siden 2014 (dertil kan man så lægge de uhyrlige indkøb, der er foretaget).

Ergo mener jeg, at i stedet for at have en eller anden romantisk (økonomisk) strategi, bør man have en mere pragmatisk approach, der siger, at hvis vores talenter er gode nok, så skal de naturligvis bruges. Både i forhold til klubbens identitet, men også økonomisk. Men er de ikke gode nok, så må de videre og vi må supplere udefra. Uanset om procentsatsen så tipper. Og her har vi lidt noget de senere år ved at insistere på, at spillere som Børsting, Blåbjerg, Pohl, MC og andre partout har skullet spille.

Fuldstændig enig - og skal vi så ikke lade vær med at drage sammenligninger til Brøndby, for vi er milevidt fra at have deres tilgang til tingene. Ingen her på forum advokerer for det.

Udfordringen er at det er svært at se på forhånd, hvem der har hvad der skal til. Spillere som Kusk, Thomsen og Mæhle havde måske ikke fået chancen i AaB, hvis man havde haft en større frasortering af u-spillerne. Derfor skal vi fortsætte med at have mange u-spillere op at snuse til 1. holdet. Det synes jeg faktisk AaB gør helt rigtigt.

Herfra synes jeg så at AaB har lavet mange fejl. [1] Man har været slem til at smide spillere for hurtigt og for meget for løverne, så det for spilleren har handlet om at præstere kortsigtet fremfor at udvikle sig i kulissen. Nogle kan klare det og viser omgående at de kan være med, andre kan ikke. Disse spillere bruger for meget tid på kampforberedelse og for lidt på udvikling af spilfærdighederne. [2] Dernæst har vi holdt fast på spillere der trods flere års stilstand ikke har rykket sig væsentligt. Vi er nød til at tage konsekvensen hvis ikke spilleren slår til - enten ved udleje eller ved et endeligt farvel.

Hvis talentet er stort nok og spilleren har nået det niveau der skal til, skal de nok få spilletid. Jeg ved det er helligbrøde, men jeg er nød til at rose den balance som FCM har fundet. Der var en periode hvor de retteligt fik kritik for at købe ind på talenternes bekostning, men det har de rettet op på. De har formået at blive en fastankret del af toppen i Danmark og har kvalitet over hele linjen, og alligevel finder deres akademispillere finder vej til deres startopstilling. De kommer til at spille hvis de har niveauet. I mellemtiden er der intet pres på dem til at levere, fordi ansvaret primært ligger på mere rutinerede skuldre... eller de får god erfaring ved at blive udlejet til et lidt lavere niveau.
De har nogle økonomiske muskler vi ikke kan matche, men principperne i modellen kan vi godt lære af... Deres arbejde med talentsektoren er i øvrigt også af en anden kaliber end vores, især omkring rekruttering, hvor de scouter og tiltrækker landet over. Kan vi konkurrere på en talentstrategi hvis vi fortsat kun kigger i egen baghave?

I nogen grad enig i begge punkter med fed. Jeg må dog indrømme at jeg ikke ser [1] som et kæmpe problem. Jovist, Pohl havde sikkert haft godt af at agere reserve. Men udover ham kan jeg ikke se spillere der har haft tydelige setbacks ved at bære for stort ansvar for tidligt. Og hvis vi nævner Pohl, så har man jo forsøgt at løse det problem med bl.a. e.g. Sylvestr og Safranko. De har simpelthen bare ikke haft den nødvendige kvalitet, hvilket for mig at se har været det største problem. Hvis problemet med utilstrækkelige transfertilgange bliver løst, så man netop have en trup af en tilstrækkelig kvalitet til at løse problemet med for hurtige indslusninger. Vi er dog ved åbentlyshederne her, og jeg er sikker på Gaarde et al også gerne vil blive bedre til at hente spillere. Det handler i sidste ende om økonomi.

Angående det andet problem [2], så er jeg også uforstående over for en del af vores kontraktforlængelser og jeg har svært ved at se rationalet bag. Hvorfor forlænger man med Børsting? PK? Kakeeto? Blaabjerg? Hvad er det dog man har set der kan retfærdiggøre den økonomiske forpligtelse der ligger heri? Forhåbentlig er tilbageholdenheden omkring Kasper P forlængelse udtryk for at man er kommet lidt ud af sin dogmatiske slummer.

Ifht. til et 1) må man også tage en spiller som Andreas Bruhn med i ligningen. Jeg er med på, at han aldrig var tiltænkt at erstatte Kusk 1:1 til en, men han skulle i et eller andet omfang udfylde Kusks rolle fra dag et og det var tydeligt at se han ikke var klar til. Jeg vil faktisk også tage Børsting med her i et eller andet omfang. Han er en hæderlig Superliga-spiller der absolut godt kunne have blevet en fornuftig spiller på en kant i nogle scenarier. Jeg vil mene, at Børstings udvikling blev smadret af man pludselig skulle bruge ham som 10'er for det så egentlig lovende ud på kanten indtil foråret 2016. Noget andet er, at det skader holdet at spille folk der ikke er klar. Abildgaard var f.eks. slet ikke fysisk klar da han kom ind på holdet første gang i 2015 eller 2016. Vi skader altså styrken på vores eget hold ved at spille spillere, som ikke er klar som startere.

Man har da aldrig satset for hårdt på Bruhn så vidt jeg husker. Transfermarkt viser også billedet af en spiller der hovedesagligt fik indhop. Det må da være noget nær de perfekte omstændigheder for en ung spiller. Børsting fik en del flere kampe, men han klarede det så vidt jeg husker hæderligt i de fleste af hans indhop, og må siges at få lige så meget ud af sit talent som man hans ungdomskarriere har givet forhåbninger om på nuværende tidspunkt. Det skal naturligvis ikke fjerne fokus fra det principielle. Vi har til tider haft for få kvalitetsspillere de unge kan støtte sig opad, specielt i modgang.

[BassogogsVen]

Der er vel ingen, der ikke glædes kodylt meget over, når egne talenter bryder igennem og bliver profiler. Det er da på alle målbare - og ikke målbare - parametre en kæmpe gevinst. For klubben, spilleren og fans. Man glædes da enormt meget mere over at se en Kusk, Lucas, Silberbauer, Risgård, Ahlman eller Møller dominere ligaen end en eller anden, der hedder Carsten fra Tibet.

Brøndby er naturligvis skræscenariet.

Anken og hæmskoen er, hvis man lægger sig fast på en kurs, hvor man beslutter, at fx X% af truppen skal udgøres af naboens sønner, uanset niveauet. Hvis man har årgange, som spytter spillere som Thomsen, Kusk og Spalvis ud, er det naturligvis ikke noget problem. Men hvis spillerne hedder Børsting, Blåbjerg, MC og Pohl, så står man lige pludselig med røvskægget i vandskorpen. Det har vi fx set resultatet af siden 2014 (dertil kan man så lægge de uhyrlige indkøb, der er foretaget).

Ergo mener jeg, at i stedet for at have en eller anden romantisk (økonomisk) strategi, bør man have en mere pragmatisk approach, der siger, at hvis vores talenter er gode nok, så skal de naturligvis bruges. Både i forhold til klubbens identitet, men også økonomisk. Men er de ikke gode nok, så må de videre og vi må supplere udefra. Uanset om procentsatsen så tipper. Og her har vi lidt noget de senere år ved at insistere på, at spillere som Børsting, Blåbjerg, Pohl, MC og andre partout har skullet spille.

Du siger det selv, indkøb kan fejle, ligesom talenter kan. Vi får aldrig en strategi, hvor vi køber 15+ spillere til 3+ millioner. top-2 er uopnåelig, hvis vi ikke satser intenst på talenter.
Den eneste chance vi har, for at få et mesterskab i ny og næ, er når vores talenter rammer topniveau på samme tid og tager røven på hele ligaen, som vi har set tidligere.

Selvfølgelig er der flere missere end hits, når vi taler talentarbejde, men for en klub som AaB, er det den rigtige vej at gå.

Jeg nævner faktisk slet ikke mesterskaber, men taler om at konsolidere sig i top 4. Det er ikke engang en afgrænsning, jeg finder på. Det er Torben Fristrup.
Og jeg plæderer jo netop ikke for et købehold. Det er nærmest som om du bare ikke VIL læse, hvad jeg skriver.
Det eneste, jeg siger, er sådan set, at man ikke bør operere med et så stramt tal, da talentmassen, som vi ser i disse år, kan være særdeles mangelfuld. Man bør være pragmatisk, og hvis ikke talenterne er gode nok, bør de ikke spille.

Jeg siger ikke, at du har nævnt mesterskaber, det er et nyt afsnit.
Du vil ikke have et købehold, men hvis talenterne ikke er gode nok, skal de ikke spille...hvem skal så spille?
Du hænger dig for meget i et enkelt tal. For det første, er 50% talenter ikke ret meget eller uhørt for en klub som AaB. For det andet, tror jeg, at Gaarde og co godt kan leve med, hvis det kun er 45%. Lige nu er procentdelen af egen avl markant højere.

Ja, købehold ud fra en generel betragtning. Er det virkelig så svært at forstå, for ellers må jeg jo rode lidt dybere i den pædagogiske kasse?

De sidste 4-5 år har bare bevist, at det ikke har vist sig at være særligt smart.

[Brodernumsi]

Der er vel ingen, der ikke glædes kodylt meget over, når egne talenter bryder igennem og bliver profiler. Det er da på alle målbare - og ikke målbare - parametre en kæmpe gevinst. For klubben, spilleren og fans. Man glædes da enormt meget mere over at se en Kusk, Lucas, Silberbauer, Risgård, Ahlman eller Møller dominere ligaen end en eller anden, der hedder Carsten fra Tibet.

Brøndby er naturligvis skræscenariet.

Anken og hæmskoen er, hvis man lægger sig fast på en kurs, hvor man beslutter, at fx X% af truppen skal udgøres af naboens sønner, uanset niveauet. Hvis man har årgange, som spytter spillere som Thomsen, Kusk og Spalvis ud, er det naturligvis ikke noget problem. Men hvis spillerne hedder Børsting, Blåbjerg, MC og Pohl, så står man lige pludselig med røvskægget i vandskorpen. Det har vi fx set resultatet af siden 2014 (dertil kan man så lægge de uhyrlige indkøb, der er foretaget).

Ergo mener jeg, at i stedet for at have en eller anden romantisk (økonomisk) strategi, bør man have en mere pragmatisk approach, der siger, at hvis vores talenter er gode nok, så skal de naturligvis bruges. Både i forhold til klubbens identitet, men også økonomisk. Men er de ikke gode nok, så må de videre og vi må supplere udefra. Uanset om procentsatsen så tipper. Og her har vi lidt noget de senere år ved at insistere på, at spillere som Børsting, Blåbjerg, Pohl, MC og andre partout har skullet spille.

Du siger det selv, indkøb kan fejle, ligesom talenter kan. Vi får aldrig en strategi, hvor vi køber 15+ spillere til 3+ millioner. top-2 er uopnåelig, hvis vi ikke satser intenst på talenter.
Den eneste chance vi har, for at få et mesterskab i ny og næ, er når vores talenter rammer topniveau på samme tid og tager røven på hele ligaen, som vi har set tidligere.

Selvfølgelig er der flere missere end hits, når vi taler talentarbejde, men for en klub som AaB, er det den rigtige vej at gå.

Jeg nævner faktisk slet ikke mesterskaber, men taler om at konsolidere sig i top 4. Det er ikke engang en afgrænsning, jeg finder på. Det er Torben Fristrup.
Og jeg plæderer jo netop ikke for et købehold. Det er nærmest som om du bare ikke VIL læse, hvad jeg skriver.
Det eneste, jeg siger, er sådan set, at man ikke bør operere med et så stramt tal, da talentmassen, som vi ser i disse år, kan være særdeles mangelfuld. Man bør være pragmatisk, og hvis ikke talenterne er gode nok, bør de ikke spille.

Jeg siger ikke, at du har nævnt mesterskaber, det er et nyt afsnit.
Du vil ikke have et købehold, men hvis talenterne ikke er gode nok, skal de ikke spille...hvem skal så spille?
Du hænger dig for meget i et enkelt tal. For det første, er 50% talenter ikke ret meget eller uhørt for en klub som AaB. For det andet, tror jeg, at Gaarde og co godt kan leve med, hvis det kun er 45%. Lige nu er procentdelen af egen avl markant højere.

Ja, købehold ud fra en generel betragtning. Er det virkelig så svært at forstå, for ellers må jeg jo rode lidt dybere i den pædagogiske kasse?

De sidste 4-5 år har bare bevist, at det ikke har vist sig at være særligt smart.

Som sædvanligt er det bare tuderi uden argumenter fra dig, og når man går dig på klingen, bliver du pigesur.