Forskellige fodboldspørgsmål

Her debatteres alt om fodbold der ingen direkte relation har til AaB.
Besvar
jonas386
Allstar
Allstar
Indlæg: 10662
Tilmeldt: 1. jun 2009, 16:00
Favoritspiller: Ingen

Forskellige fodboldspørgsmål

Indlæg af jonas386 » 4. jun 2020, 11:07

Seneste skud i transfertråden, nigerianske Ifeanyi Matthew, fik mig til at tænke over tippeligaen og afrikanske spillere. Min fornemmelse siger mig, at man oftere i Tippeligaen end herhjemme, ser spillere komme direkte fra afrikanske klubber og viser sig at være store profiler inden for få år. I Danmark har vi selvfølgelig FCM og FCN der har direkte kontakt til og samarbejde med klubber de henter fra - men det er ikke mit indtryk at det samme er tilfældet i Norge, hvor spillerne kommer fra vidt forskellige klubadresser.
Spillere som Anthonny Annan, John Obi Mikel, Bonke Innocent og til dels også Pape Pate Diouf er dog ikke fra den type samarbejder, og min fornemmelse siger, at norske klubber bredt er mere tilbøjelige til at finde uslebne diamanter, eller måske bare at satse på afrikanske spillere. Jeg ved der findes flere eksempler, men det var lige de første jeg kunne komme på.
Herhjemme kan jeg komme i tanke om Bassogog, Mohammed Zidan og Djiby Fall der er hentet uden for samarbejde og blevet solgt dyrt, været store profiler eller begge dele.

Findes der en oplagt grund til at norske klubber oftere finder afrikanske talenter (hvis det overhovedet er tilfældet), eller er det nærmere danske klubber der bare er bagud? Er det et spørgsmål om prioritering af scouting?

Ville ikke oprette en decideret tråd til emnet, for så spændende ved jeg ikke om diskussionen er, men jeg tænkte at denne tråd generelt kan benyttes til små og store spørgsmål der ikke nødvendigvis har behov for sin egen tråd
http://www.youtube.com/watch?v=bx1wypIgVrE

Altid for AaB, Altid for Aalborg, Nordjylland det er mit hjem.

Aalborg frederikshavner
Allstar
Allstar
Indlæg: 3052
Tilmeldt: 9. apr 2019, 20:03
Favoritspiller: Johansson

Re: Forskellige fodboldspørgsmål

Indlæg af Aalborg frederikshavner » 21. jun 2020, 17:14

Kom til at tænke på om 6 sekunders reglen for målmænd stadigvæk gælder?

Jeg kan næsten ikke huske hvornår jeg senest har set en dommer dømme en målmand for nøl, det skete nogle gange lige efter reglen blev indført men nu sker det stort set aldrig.

Jeg er en stor fortaler for at øge den effektive spilletid, noget som kan pisse mig af er langsomme målmænd samt langsommelige indkast. Ved indkast kunne der godt indføres en tidsregel eller alternativt at dommerne havde modet til at lægge lang mere tid til når hold bevidst bruger lang tid på indkast.
Mit sure opstød er ikke kun møntet på hold som AC Horsens da vi i Ahlmann selv har én af ligaens mest langsomme til at afvikle indkast (der var en opgørelse for ét år el. to siden)

Besvar