raekkeettre skrev: ↑25. jul 2020, 13:06
Hvis Okore skriver under tror jeg ikke vi får en forstærkning på 6eren, da det vil betyde pengene er brugt på Okore og så spiller Friis med 3 i bagkæden, og så er behovet for en 6er mindre.
Hiver lige dette svar fra Okore tråden herind, da det er mere generelt. Jeg har tænkt noget lignende. Jeg synes 3-mands forsvaret har fungeret rigtig godt, da både Thelander, Okore og Ross alle tre er aggressive stoppere, der gerne vil støde op og vinde dueller højt på banen. Okore er ligeledes en stopper der indimellem tager nogle raids, og med sin fysik kan vinde nogle meter der kan starte et angreb højere på banen. Den del tror jeg begrænses for deres spil, hvis der kun er en ekstra mand til at tage over i tilfældet af en tabt aktion.
I andre tilfælde kan en af de tre støde med i boksen, ligesom Ross forsøgte imod FCK, og være med til at afslutte lange angreb. Både Okore, Thelander og Ross' er stærke på låget, og kunne blive ganske stærke offensive våben, hvis det er noget vi kunne tilføje vores spil. Dermed skal vi selvfølgelig have en ny, hvis vi skal kunne fortsætte det spil. Jeg vil i hvert fald hellere have en ekstra midterforsvar med klasse, end en central midtbane der ikke kan noget med bolden.
Med de tre stoppere, så mangler vi nemlig ikke en 6'er, men kan istedet gå efter en løbestærk 8'er, eller måske rykke Patrick Olsen derned, og finde en 'ægte' angriber til den position han spiller nu. Jeg ved ikke helt hvad planen er her, men jeg forestiller mig ikke at Olsen er tænkt en rolle som angriber i fremtiden. Kan vi finde en striker, der kan levere et ordentligt presspil, samtidig med at have noget tilstedeværd i boksen, så synes jeg vi vinder meget.
Det vil give følgende opstilling - Antager stadig, at Rinne sælges
Hansen
Okore/NY - Thelander - Ross
Pallesen-Fossum-Olsen-Ahlmann
Børsting - NY - Lucas
Bænk
NY Keeper
L.Klitten
Bærtelsen
Kakeeto
MC
Kusk
Van Weert
Derudover skal vi stadig have noget til højrebacken, og potentielt en ekstra mand til midterforsvaret, hvis vi kan komme af med Kasper P. Jeg synes derudover at vi skal kigge lidt på den offensive besætning, hvor der pludselig bliver mange folk (8 med en evt ny mand), og hvor et par stykker nok bør sendes videre, midlertidigt eller permanent, og der bør kigges på om man kan finde et par andre typer til offensiven. Gerne folk der har øje for målet. Et problem jeg bemærkede i FCK kampen var, at alt for få af vores spillere tør gå efter målet når de har bolden. For langt de fleste er målet enten at holde bolden i egne rækker og ikke risikere for meget, eller at lægge op til en scoring. Vi virker bange for at afslutte, hvilket er ret fint illustreret af både Van Weert's og Kusk' chancer, men også at vores største muligheder derudover involverede vores midterforsvar. Situationen hvor Pallesen når et indlæg fra Olsen ved baglinjen er en anden situation. Magnus opfanger ikke at der rent faktisk er en mulighed, og opdager alt for sent at FCK'erne ikke får afvist i første omgang. Nuvel, det var en svær bold, men en angriber havde gået 100p efter bolden i det sekund Pallesen rammer den. Vi mangler de typer i boksen.