DBU Pokalen 26/27

[Sauer]

Jeg forstår simpelthen ikke Steffens taktiske dispositioner i går.

Man kommer ud, og ser en bane der er så ringe, at selv en serie 4 spiller til at sige "aaarrrrh".

Allerede der må en god træner jo kunne indse, at vi bliver nødt til at forsøge at spille på en anden måde, mere simpelt. Ind med en stor mand i boksen og få pumpet en masse indlæg ind i boksen. Derudover skal man have nogle folk på banen der kan fighte.

Hvad gør man? Starter med Kelvin John på 168 på toppen, en mand der aldrig har headet en bold ind, eller vundet en fysisk duel i sit liv. Man starter med uduelige Jubril, der nægter at lave et stykke hårdt arbejde, og man starter med Cornelius Olsson, der burde spille i B93 med pagehår.

Og hvor fanden er Børsting i sådan en kamp? Det er jo, en kamp der skriger på superpøleren.

Den største dumpekarakter får træneren efter denne kamp.

Jeg vil da antage, man allerede havde besigtiget banen inden kampen. Der findes vel video fra tidligere pokalkampe, og det tager en time at køre til Aarhus.

Men det gør jo ikke dispositionerne bedre.

[jonas386]

Morten Bruun har en fremragende analyse af klubbens tilstand: https://sport.tv2.dk/fodbold/2026-08-25 ... savner-ord

"Pointen er, at AaB er blevet en ligegyldighed i dansk fodbold"

Han har ret. Jeg kan selvfølgelig kun tale for mig selv, men jeg er ikke engang sådan rigtigt vred over vi tabte i går. Da de udlignede og scorede til 2-1 kunne jeg dårligt mærke et skift i mit humør. Jeg fornemmer heller ikke rigtigt at mine AaB-interesserede venner bliver chokeret over præstationerne og resultaterne længere. Jeg tror de fleste efterhånden er lidt immune og - ja - ligeglade. Spillerne - selv de lokale ungersvende - har det jo åbenlyst på samme måde.

Der er intet af værdi tilbage. Brænd det ned til grunden og start forfra. Hvis det så betyder vi skal spille med U17-holdet i Danmarksserien, jyllandserien eller hvor man nu bliver kylet ned, so be it. Det andet kommer aldrig til at fungere.

[Kasper]

AaB er på ingen måde ligegyldigt for mig. Det er det vigtigste næstefter min familie. Og jeg er stik hamrende tosset over igår.

[jonas386]

Og jeg er stik hamrende tosset over igår.

Men hvorfor egentlig? På et tidspunkt stopper man vel med at blive sur over, at hunden pisser på gulvet, hvis det er stået på hver morgen de sidste fire år? Personligt bliver jeg kun sur og skuffet, hvis jeg havde forventet bedre. Men hvor skulle den forventning dog stamme fra?

[R Rosenberg]

Morten Bruun har en fremragende analyse af klubbens tilstand: https://sport.tv2.dk/fodbold/2026-08-25 ... savner-ord

"Pointen er, at AaB er blevet en ligegyldighed i dansk fodbold"

Skulle lige til at dele den - en poetisk og sober analyse af klubbens tilstand. Det her kommer ikke til at ændre sig før tyskerne er helt ude - og der er sat en helt ny retning for AaB.

Kærlighed bag tårer. Rammer tonen hos de fleste af os. Jeg kan huske, når et nederlag fredag aften kunne ødelægge hele weekenden. Eller man var nærmest helt overstadig mandag morgen på job. Sådan er det jo ikke længere. Klubben er ikke bare ringere og ringere, men også mere og mere kønsløs og svær at identificere sig med. Gennemrejsende journeymen i hobetal, som man har NUL relation til.
Trist, trist, trist.

[Kasper]

Og jeg er stik hamrende tosset over igår.

Men hvorfor egentlig? På et tidspunkt stopper man vel med at blive sur over, at hunden pisser på gulvet, hvis det er stået på hver morgen de sidste fire år? Personligt bliver jeg kun sur og skuffet, hvis jeg havde forventet bedre. Men hvor skulle den forventning dog stamme fra?

Jeg havde ikke forventet at AaB nogensinde skulle ryge ud til jyllandsserie 2 hold.
Har set tusindvis af serie kampe. Det giver ingen mening.

[jonas386]

Og jeg er stik hamrende tosset over igår.

Men hvorfor egentlig? På et tidspunkt stopper man vel med at blive sur over, at hunden pisser på gulvet, hvis det er stået på hver morgen de sidste fire år? Personligt bliver jeg kun sur og skuffet, hvis jeg havde forventet bedre. Men hvor skulle den forventning dog stamme fra?

Jeg havde ikke forventet at AaB nogensinde skulle ryge ud til jyllandsserie 2 hold.
Har set tusindvis af serie kampe. Det giver ingen mening.

Der er intet bundniveau eller nedre grænse i den her klub, så mere overraskende er det vel heller ikke.

[Jakobsen]

Morten Bruun har en fremragende analyse af klubbens tilstand: https://sport.tv2.dk/fodbold/2026-08-25 ... savner-ord

"Pointen er, at AaB er blevet en ligegyldighed i dansk fodbold"

Skulle lige til at dele den - en poetisk og sober analyse af klubbens tilstand. Det her kommer ikke til at ændre sig før tyskerne er helt ude - og der er sat en helt ny retning for AaB.

Kærlighed bag tårer. Rammer tonen hos de fleste af os. Jeg kan huske, når et nederlag fredag aften kunne ødelægge hele weekenden. Eller man var nærmest helt overstadig mandag morgen på job. Sådan er det jo ikke længere. Klubben er ikke bare ringere og ringere, men også mere og mere kønsløs og svær at identificere sig med. Gennemrejsende journeymen i hobetal, som man har NUL relation til.
Trist, trist, trist.

Jeg er nok ved at nærme mig et lignende sted.
Flammen er der stadig, men den brænder meget svagt.
Jeg er for længst holdt med at spørge mine venner/familie om vi skal på stadion for det er ikke en ide jeg magter at stå på må for længere / de gider heller ikke og jeg orker snart heller ikke flere ture på stadion.

Det her et lidt ligesom at have en man holder af som har et aktivt misbrug. Du kan ikke gøre ret meget udover så at være der med alt din kærlighed og støtte når vedkommende har besluttet sig for en positiv forandring. AaB "holder nok først op med at drikke" når der er nyt ejerskab med kojones til at lave en paladsrevolution. Det er jo ikke bare spillerkvalitet, men det er jo også hele kulturen i den her klub der er syg.

[Bundgaard]

AaB er på ingen måde ligegyldigt for mig. Det er det vigtigste næstefter min familie. Og jeg er stik hamrende tosset over igår.

Fuldstændig enig AaB bliver heller ikke nogensinde ligegyldigt for mig, jeg var også tosse gal i går, heldigvis for min kone var hun ik hjemme, men der er nogle spillere der skal vise på lørdag at det her fanme skal være løgn

Man kunne måske sige at der ikke noget der er så skidt det ikke er godt for noget, men man kunne jo håbe tyskerne smed håndklædet i ringen

[Funky]

Stærk tekst fra Bruun. Lidt lang for et gravskrift, men rammende. Av av av.

[Kunji]

Og jeg er stik hamrende tosset over igår.

Men hvorfor egentlig? På et tidspunkt stopper man vel med at blive sur over, at hunden pisser på gulvet, hvis det er stået på hver morgen de sidste fire år? Personligt bliver jeg kun sur og skuffet, hvis jeg havde forventet bedre. Men hvor skulle den forventning dog stamme fra?

Jeg kan desværre ikke blive ligeglad med AaB. Det er det eneste hold, jeg holder med. Jeg har været med siden Ståle, og uanset at jeg ikke længere kan blive overrasket negativt, så tror jeg altid, at AaB vil påvirke mit humør. Men jeg er nået til punkt, hvor det betyder mindre om de vinder eller taber. Det, der påvirker mit humør, er indsatsen i den her klub. Fra spiller til bestyrelse.

Jeg bliver ikke vred over de taber. Faktisk håbede jeg at de ville tabe til sidst, fordi ellers var den her helt horrible indsats forsvundet ud i glemslen om kort tid. Jeg bliver vred, sur, skuffet og ked af, at AaB betyder så uendeligt lidt for bestyrelse, direktør, chefer, spillere og trænere. At de kan være det bekendt.

[emenike]

Og jeg er stik hamrende tosset over igår.

Men hvorfor egentlig? På et tidspunkt stopper man vel med at blive sur over, at hunden pisser på gulvet, hvis det er stået på hver morgen de sidste fire år? Personligt bliver jeg kun sur og skuffet, hvis jeg havde forventet bedre. Men hvor skulle den forventning dog stamme fra?

Jeg kan desværre ikke blive ligeglad med AaB. Det er det eneste hold, jeg holder med. Jeg har været med siden Ståle, og uanset at jeg ikke længere kan blive overrasket negativt, så tror jeg altid, at AaB vil påvirke mit humør. Men jeg er nået til punkt, hvor det betyder mindre om de vinder eller taber. Det, der påvirker mit humør, er indsatsen i den her klub. Fra spiller til bestyrelse.

Jeg bliver ikke vred over de taber. Faktisk håbede jeg at de ville tabe til sidst, fordi ellers var den her helt horrible indsats forsvundet ud i glemslen om kort tid. Jeg bliver vred, sur, skuffet og ked af, at AaB betyder så uendeligt lidt for bestyrelse, direktør, chefer, spillere og trænere. At de kan være det bekendt.

100% enig og sidder med fuldstændig samme følelse.

[Laumag]

Morten Bruun har en fremragende analyse af klubbens tilstand: https://sport.tv2.dk/fodbold/2026-08-25 ... savner-ord

"Pointen er, at AaB er blevet en ligegyldighed i dansk fodbold"

Skulle lige til at dele den - en poetisk og sober analyse af klubbens tilstand. Det her kommer ikke til at ændre sig før tyskerne er helt ude - og der er sat en helt ny retning for AaB.

Kærlighed bag tårer. Rammer tonen hos de fleste af os. Jeg kan huske, når et nederlag fredag aften kunne ødelægge hele weekenden. Eller man var nærmest helt overstadig mandag morgen på job. Sådan er det jo ikke længere. Klubben er ikke bare ringere og ringere, men også mere og mere kønsløs og svær at identificere sig med. Gennemrejsende journeymen i hobetal, som man har NUL relation til.
Trist, trist, trist.

Jeg er nok ved at nærme mig et lignende sted.
Flammen er der stadig, men den brænder meget svagt.
Jeg er for længst holdt med at spørge mine venner/familie om vi skal på stadion for det er ikke en ide jeg magter at stå på må for længere / de gider heller ikke og jeg orker snart heller ikke flere ture på stadion.

Det her et lidt ligesom at have en man holder af som har et aktivt misbrug. Du kan ikke gøre ret meget udover så at være der med alt din kærlighed og støtte når vedkommende har besluttet sig for en positiv forandring. AaB "holder nok først op med at drikke" når der er nyt ejerskab med kojones til at lave en paladsrevolution. Det er jo ikke bare spillerkvalitet, men det er jo også hele kulturen i den her klub der er syg.

Jeg har det også sådan.
Føler det er svært at blive ved med at elske nogen der ikke en gang elsker sig selv.
Hvorfor skal jeg holde min kærlighed til klubben i live når den opfører sig om den ikke en gang gider selv at være i live.

[jonas386]

Og jeg er stik hamrende tosset over igår.

Men hvorfor egentlig? På et tidspunkt stopper man vel med at blive sur over, at hunden pisser på gulvet, hvis det er stået på hver morgen de sidste fire år? Personligt bliver jeg kun sur og skuffet, hvis jeg havde forventet bedre. Men hvor skulle den forventning dog stamme fra?

Jeg kan desværre ikke blive ligeglad med AaB. Det er det eneste hold, jeg holder med. Jeg har været med siden Ståle, og uanset at jeg ikke længere kan blive overrasket negativt, så tror jeg altid, at AaB vil påvirke mit humør. Men jeg er nået til punkt, hvor det betyder mindre om de vinder eller taber. Det, der påvirker mit humør, er indsatsen i den her klub. Fra spiller til bestyrelse.

Jeg bliver ikke vred over de taber. Faktisk håbede jeg at de ville tabe til sidst, fordi ellers var den her helt horrible indsats forsvundet ud i glemslen om kort tid. Jeg bliver vred, sur, skuffet og ked af, at AaB betyder så uendeligt lidt for bestyrelse, direktør, chefer, spillere og trænere. At de kan være det bekendt.

Nu har jeg selv kun været med i små 25 år, men jeg kan da godt følge dig. Jeg tror bare at indsatsen på banen (og antager jeg, træningsbanen) har været så rådvild siden Lars Søndergaards gode halvsæson, at jeg er stoppet med at forvente noget af spillerne, og derigennem selvfølgelig også holdet.

Jeg synes selv, at jeg får set en del fodbold. Mest PL og CL, foruden Superligaen. Jeg tror AaB er det eneste hold, hvor jeg aldrig sidder med en fornemmelse af, at det er en enhed der er på banen, og ikke bare 11 knoldesparkere uden ide om hvordan de andre spillere på holdet griber situationen an. Jeg kan ikke huske andre hold, hvor alene det at være en del af set-up'et på den måde suger alt der hedder evner og energi ud af din krop. Man skulle jo tro at de enkelte spillere, trænere og øvrig stab hver for sig er på nogenlunde niveau med deres kollegaer i divisionen, men det er som om alle bare bliver 30% ringere så snart de tager trøjen over hovedet. Jeg mener helt oprigtigt, at jeg har lige præcis nul respekt for de folk der render rundt derude, hele vejen fra direktører til spillere til trænere, talenter og kit-manden. Der er ingen af dem jeg har et særlig varmt forhold til eller ønsker nogen videre succes i karrieren. De har jo ikke engang respekt for sig selv og for klubben, så det er svært at have det på nogen anden måde.

[R Rosenberg]

Og jeg er stik hamrende tosset over igår.

Men hvorfor egentlig? På et tidspunkt stopper man vel med at blive sur over, at hunden pisser på gulvet, hvis det er stået på hver morgen de sidste fire år? Personligt bliver jeg kun sur og skuffet, hvis jeg havde forventet bedre. Men hvor skulle den forventning dog stamme fra?

Jeg kan desværre ikke blive ligeglad med AaB. Det er det eneste hold, jeg holder med. Jeg har været med siden Ståle, og uanset at jeg ikke længere kan blive overrasket negativt, så tror jeg altid, at AaB vil påvirke mit humør. Men jeg er nået til punkt, hvor det betyder mindre om de vinder eller taber. Det, der påvirker mit humør, er indsatsen i den her klub. Fra spiller til bestyrelse.

Jeg bliver ikke vred over de taber. Faktisk håbede jeg at de ville tabe til sidst, fordi ellers var den her helt horrible indsats forsvundet ud i glemslen om kort tid. Jeg bliver vred, sur, skuffet og ked af, at AaB betyder så uendeligt lidt for bestyrelse, direktør, chefer, spillere og trænere. At de kan være det bekendt.

Præcis. En periode med elendighed kan man leve med. Æreløsheden og ligegyldigheden over for klub, fans, historie og omgivelser fra personerne i foretagendet er svært at acceptere.

[Hanga]

Morten Bruun har en fremragende analyse af klubbens tilstand: https://sport.tv2.dk/fodbold/2026-08-25 ... savner-ord

"Pointen er, at AaB er blevet en ligegyldighed i dansk fodbold"

Han har ret. Jeg kan selvfølgelig kun tale for mig selv, men jeg er ikke engang sådan rigtigt vred over vi tabte i går. Da de udlignede og scorede til 2-1 kunne jeg dårligt mærke et skift i mit humør. Jeg fornemmer heller ikke rigtigt at mine AaB-interesserede venner bliver chokeret over præstationerne og resultaterne længere. Jeg tror de fleste efterhånden er lidt immune og - ja - ligeglade. Spillerne - selv de lokale ungersvende - har det jo åbenlyst på samme måde.

Der er intet af værdi tilbage. Brænd det ned til grunden og start forfra. Hvis det så betyder vi skal spille med U17-holdet i Danmarksserien, jyllandserien eller hvor man nu bliver kylet ned, so be it. Det andet kommer aldrig til at fungere.

Chokeret? Nej, der er efterhånden intet der kan overraske.
Vred? Oh yes, det kan du tro. Uanset hvor meget jeg forsøger at skubbe AaB i baggrunden for at skåne mig selv, så kan jeg på ingen måde lægge låg på ovenpå endnu et lavpunkt for klubben.

[troelsh]

Og jeg er stik hamrende tosset over igår.

Men hvorfor egentlig? På et tidspunkt stopper man vel med at blive sur over, at hunden pisser på gulvet, hvis det er stået på hver morgen de sidste fire år? Personligt bliver jeg kun sur og skuffet, hvis jeg havde forventet bedre. Men hvor skulle den forventning dog stamme fra?

Jeg kan desværre ikke blive ligeglad med AaB. Det er det eneste hold, jeg holder med. Jeg har været med siden Ståle, og uanset at jeg ikke længere kan blive overrasket negativt, så tror jeg altid, at AaB vil påvirke mit humør. Men jeg er nået til punkt, hvor det betyder mindre om de vinder eller taber. Det, der påvirker mit humør, er indsatsen i den her klub. Fra spiller til bestyrelse.

Jeg bliver ikke vred over de taber. Faktisk håbede jeg at de ville tabe til sidst, fordi ellers var den her helt horrible indsats forsvundet ud i glemslen om kort tid. Jeg bliver vred, sur, skuffet og ked af, at AaB betyder så uendeligt lidt for bestyrelse, direktør, chefer, spillere og trænere. At de kan være det bekendt.

Jeg er nok lidt samme sted.

Ville dog ønske jeg kunne sig jeg var mere ligeglad, men jeg kan desværre ikke sige mig fri for, at det påvirker mig humør.

Men det er en helt anden følelse i dag end dengang man kunne blive sur over et nederlag til Brøndby, nu er det nærmere en følelse af afmagt.

Men inderst inde, så gør det jo ondt at se den klub man elsker i forfald, og jeg kommer nok aldrig til at slippe mine følelser for AaB helt.
Og der vil nok altid være et naivt håb om, at vi får kylet tyskerne ud, vender tilbage til superligaen og vi har kvalitet til at kunne blive der.

[R Rosenberg]

Og jeg er stik hamrende tosset over igår.

Men hvorfor egentlig? På et tidspunkt stopper man vel med at blive sur over, at hunden pisser på gulvet, hvis det er stået på hver morgen de sidste fire år? Personligt bliver jeg kun sur og skuffet, hvis jeg havde forventet bedre. Men hvor skulle den forventning dog stamme fra?

Jeg kan desværre ikke blive ligeglad med AaB. Det er det eneste hold, jeg holder med. Jeg har været med siden Ståle, og uanset at jeg ikke længere kan blive overrasket negativt, så tror jeg altid, at AaB vil påvirke mit humør. Men jeg er nået til punkt, hvor det betyder mindre om de vinder eller taber. Det, der påvirker mit humør, er indsatsen i den her klub. Fra spiller til bestyrelse.

Jeg bliver ikke vred over de taber. Faktisk håbede jeg at de ville tabe til sidst, fordi ellers var den her helt horrible indsats forsvundet ud i glemslen om kort tid. Jeg bliver vred, sur, skuffet og ked af, at AaB betyder så uendeligt lidt for bestyrelse, direktør, chefer, spillere og trænere. At de kan være det bekendt.

Nu har jeg selv kun været med i små 25 år, men jeg kan da godt følge dig. Jeg tror bare at indsatsen på banen (og antager jeg, træningsbanen) har været så rådvild siden Lars Søndergaards gode halvsæson, at jeg er stoppet med at forvente noget af spillerne, og derigennem selvfølgelig også holdet.

Jeg synes selv, at jeg får set en del fodbold. Mest PL og CL, foruden Superligaen. Jeg tror AaB er det eneste hold, hvor jeg aldrig sidder med en fornemmelse af, at det er en enhed der er på banen, og ikke bare 11 knoldesparkere uden ide om hvordan de andre spillere på holdet griber situationen an. Jeg kan ikke huske andre hold, hvor alene det at være en del af set-up'et på den måde suger alt der hedder evner og energi ud af din krop. Man skulle jo tro at de enkelte spillere, trænere og øvrig stab hver for sig er på nogenlunde niveau med deres kollegaer i divisionen, men det er som om alle bare bliver 30% ringere så snart de tager trøjen over hovedet. Jeg mener helt oprigtigt, at jeg har lige præcis nul respekt for de folk der render rundt derude, hele vejen fra direktører til spillere til trænere, talenter og kit-manden. Der er ingen af dem jeg har et særlig varmt forhold til eller ønsker nogen videre succes i karrieren. De har jo ikke engang respekt for sig selv og for klubben, så det er svært at have det på nogen anden måde.

Man aner jo ikke engang, hvem de er. Man har ingen relation til nogen af dem. Nul historik, nul personlighed, nul karisma, nul karakter, nul interaktion. Bare sådan en diffus afstand til en flok journeymen på alle niveauer.

[jens fup]

Som om kampen i går ikke var slem nok. Nej, jeg møder ind på job og så kommer min chef, som dårligt nok kan være i sin egen krop, før han flækker af grin og råber “JYLLANDSSERIE!” Manden er Midtjylland fan

[RicoBR02]

AaB er på ingen måde ligegyldigt for mig. Det er det vigtigste næstefter min familie. Og jeg er stik hamrende tosset over igår.

Fuldstændig enig! Og der er faktisk enkelte familiemedlemmer hvor AaB er vigtigere. Jeg er rasende over det lort spillere og trænere viste igår. Jeg er rasende over at andre i klubber i Danmark griner af vores klub! Jeg er stadig rasende over at klubben ikke går ud og officielt påtaler denne gigantiske fiasko! Jeg vil skide på pokalturneringen, vi har intet at gøre i den alligevel vores fokus skal være på ligaen, men satme ikke på bekostning af et amatør hold fra Brabrand, hvor er vores faglige stolthed? Havde jeg leveret den gang makværk på mit job i ligeså lang tid som trænere og spillere har, så var jeg blevet fyret!