Trænerjagt

I dette forum debatteres transfers vedrørende AaB Fodbold.
Besvar
Hovedet
Allstar
Allstar
Indlæg: 4053
Tilmeldt: 20. okt 2012, 14:16

Re: Trænerjagt

Indlæg af Hovedet » 3. nov 2026, 17:45

Pontoppi skrev: ↑
2. nov 2026, 18:18
Hovedet skrev: ↑
2. nov 2026, 17:24

Jeg skelner mellem de jure konkurs og de facto konkurs. AaB er ganske vist tættere på førstnævnte end nogensinde tidligere set i klubbens historie, hvilket simpelthen skyldes den totale mangel på goodwill, der omgærder AaB den dag i dag. Der står ikke mange på spring for at redde røven på det nuværende foretagende, mig selv inklusive.
endnu en lodret løgn…. vi ved således at der er en investorgruppe der vil købe tyskerne ud.

Dele af samme investergruppe takkede NEJ og ingen andre ville heller tilbyde AaB en rednings krans dengang man i 2022 ville sælge klubben fordi bunden IGEN var gået ud af kassen…

det er tilfældet nu ! så alene der kollapser endnu et af dine voluminøse indlæg igen…. AaB var meget tættere på konkurs før tyskerne kom ind end de er nu….

der har aldrig været så lidt goodwill omkring AaB som efter den katastrofekurs der igennem 15 år bragte AaB tæt på konkurs 3 gange og endte med en nedrykning efter at man lod Bælum gå lønningsamok…. banken har ikke lukket kassen i denne gang…. vi har ikke lånt af moder klubben for at kunne betale lønninger og undgå at blive begæret konkurs af spillerforeningen….
Du laver det sædvanlige trick med at hive en lille del ud af et større hele - og dermed misser du indlæggets samlede pointe i utrættelig iver efter at glorificere det nuværende foretagende sammenlignet med det AaB, der fandtes i perioden 1885 (havde jeg nær skrevet) til og med SSEs indtræden i klubben i 2023.

Jeg skelner bevidst mellem begreberne de facto konkurs og de jure konkurs for at understrege den pointe, du forbigår. Og jeg betragter sidstnævnte som en lidet sandsynlig mulighed i det nuværende AaB af to årsager: de jure konkurser er ekstremt sjældne på eliteniveau (her defineret som klubber i eller lige omkring Superligaen) med Lyngby som det eneste eksempel tilbage i 2001. Dette forhold skyldes på ingen måde, at fodboldklubber er økonomisk sunde forretninger målt på konventionelle private virksomheders - alen, hvilket ligeledes er en pointe, du helt konstant ignorerer.

Du beskriver AaB som en helt enestående usund forretning gennem årtier, hvilket ikke er fuldstændigt ukorrekt - hvis du sammenligner AaB med en konventionel privat virksomhed.

AaB er imidlertid en fodboldklub - og skal således sammenlignes med andre fodboldklubber, hvorpå dit billede bryder sammen. For i allerværste fald har AaB historisk blot været ligeså ringe eller godt styret - alt efter temperament - sammenlignet med et relevant parameter, hvilket ikke er en mellemstor fremstillingsvirksomhed. Hvis AaB skulle være gået konkurs tre gange; hvor mange gange "burde" AGF, OB, FCM og Brøndby (tag lige Interbank i 1990erne!!!) så ikke været gået konkurs, om du overfører de samme parametre til AaBs omgivelser som til AaB selv?

Og nå ja: FCK kunne i regnskabsåret 2009 i kølvandet på finanskrisen fremvise omverdenen for et underskud på knap 247 millioner kroner (Gad vide, om det er derfra, du har din sagnomspundne "kvarte milliard"?). Dette svarer til knap 335 millioner kroner i nutidens penge og det endda i en tid, hvor pengene i fodbold i øvrigt var markant mindre end i dag, både relativt og absolut.

Hvorfor gik FCK ikke fallit ved den lejlighed eller dog genstand for en voldsom neddrosling af aktivitets- og ambitionsniveau? Bl.a. af samme årsag som at AaB f.eks. kunne låne penge en overgang til at betale lønninger osv. - goodwill! Og det er i virkeligheden den mest markante forskel på AaB af i dag - og AaB i al historisk overskuelig tid forud for AaB af i dag.

Jeg betragter AaB i set nuværende setup som en de facto fallent - dette gør jeg på baggrund af de sidste to års regnskaber og udvikling i indtægter, tilskuertal, sponsorer, sportsligt set up osv. Her ser jeg ikke, hverken på kort og endnu mindre på bare lidt længere sigt, andet end pile, der peger nedad; fra et udgangspunkt så lavt, at det fremstår som en dystopisk science fiction sammenlignet med det AaB, der gik forud i årtierne forinden.

Derfra og til en regulær konkurs á la Lyngby i 2001 er der meget langt. Det er nemlig ingen kunstart at få indtægter og udgifter til at balancere. Man kunne bare afvikle fuldtidsprofessionalisme i AaB. Så var den ged barberet og ingen konkurs. Hvilket bringer mig frem til den anden pointe: Hvad fanden kan man så bruge et regnskab med perfekt balance mellem indtægter og udgifter til, medmindre man i grunden er ligeglad, så længe der sendes 11 menneskelignende væsener i rød/hvid - trøje ud på en fodboldbane med jævne mellemrum mellem sommer- og vinterpauser.
hjertet i Hamborg og Venlo, hovedet i røven :aabfan:

Besvar