Min første away var i tidernes morgen en jysk klassiker - efter min mening. Året er 2000 kampen er mellem den kære domkirkeby, med det ikke så moderne "FC" label klæbet på sig men "viborg fodsports forening" - en rigtig klub. Jeg husker det så tydeligt da de to hold kom finalen, da min far arbejder i Aalborg og virksomhedens hovedafdeling havde hjemme i Viborg. Virksomheden arrangerede en 4-5 busser hvor det var en blanding af folk med kærlighed til de to klubber i begge busser - ihvertfald på turen derover.
Mad, øl og vin ad libitum, helt i Lynges ånd. Firmaet havde vedtaget det år at droppe sommerfesten og gøre en masse for alle virksomhedens medarbejdere samt famiilie medlemmer skulle havde en oplevelse. Jyderne drog afsted med højt humør og gå på mod. Finalen blev som det jo er kendetegnet for AaB i pokalen, en nedtur. Oplevelsen var dog stadig stor med at opleve heltene Ståle Solbakken m fl.., der dengang var fantastisk og ikke blevet en del af den tidligere national arena.
Til træningen ugen efter var det en af mine holdkammerater der havde fået Ståle's medalje som han kastede ud til tilskuerene som tak for støtten - som i øvrigt var fantastisk at være en del af!
år 2000 Viborg FF AaB 1-0 18.098 Man of the match Arek Onyszko - Målscorer Hans Eklund
Har desværre ikke kunne finde en video på youtube.
De senere år har jeg været bosiddende i København og været utallige gange i Parken og som altid taber AaB men oplevelsen er fantastisk. Jeg er ikke selv fanatisk på nogen måde men synes det er fedt at opleve den stemning der gang på gang bliver skabt, en stor tak til dem der gang på gang har været med til at skabe den!
Den største oplevelse var dog de sidste 5 minutter af kampen mod Fck i 2011 - overlevelseskampen. Vi var helt i hullet og alt sejlede. Den kære Tim Janssen i Esbjerg havde intet at kæmpe for mod Randers men valgte alligevel at redde os. Alle på dette forum kender nok til den kamp og dens betydning. Men den eufori der opstod var faktisk en vildere oplevelse end dengang vi senet vandt mesterskabet i 2-0 sejren over Brøndby. Kampe som disse gør at jeg altid vil elske at gå til AaB kampe. Du kan aldrig vide hvad du går indtil, vi taber ofte til bundhold og vinder ofte over tophold.
Når sæsonen starter forventer vi sjældent noget - gør vi indfries det sjældent. Forventer vi intet som i denne sæson træder nye unge kræfter til og det er fantastisk.
Her i efteråret har det passet med jeg kom ud at se:
Sif- AaB 2-1
Brønshøj - AaB 1-3
Nordsjælland- AaB 1-0
Jeg vil ikke sige så meget om de 3 kampe.
Men hvis jeg lige tænker tilbage husker jeg dem for følgende:
Silkeborg: Gode pølser trods store tømrermænd. Ellers en forfærdelig kamp.
Brønshøj - fedt at der var så mange AaB tilhængere over det hele ikke mindst på tribunen sammen med Brønshøj fansne. hvor jeg vil citere en Brønshøj fan fra pølse køen der spørg en kontrollør;
"jamen er du ikke hveps længere, jo jo jeg stikker stadig, man er vel altid hveps"
*Hveps (brønshøj fan)
De havde i øvrigt også gode pølser!
Nordsjælland kampen vil blive husket for en ekseptionel stemning på tribunen samt større inkompetence til at servicere sine kunder med øl end det er tilfældet på Aalborg stadion.
Ville egentlig bare lige skrive et par ord, om hvorfor det kan være fedt at tage til fodbold og se AaB uden selve resultatet i kampen betyder alt for oplevelsen. Det er selvfølgelig fedt at vinde og når de vinder er det sjovere, men føler mig privilligeret at holde med en klub som AaB, da de altid kan leverer overraskelsen og skuffelsen kan være mindre end oplevelsen.
Hvem gad bytte for at holde med Parken ? Vinde igen igen og igen, aldrig glædes over en sejr men altid være skuffet over et nederlag.
Forza AaB og husk at støtte dem på udebane hvis muligheden byder sig
