N skrev:astonvilla skrev:N skrev:astonvilla skrev:Puha, jeg synes det er lidt tungt i dag.
Jeg så et billede på stadion af at vi kunne have fået et mere brugbart resultat med fra kampen end det vi fik, så derfor lidt mellemfornøjet.
Jeg kan dog slet ikke genkende det indtryk at vi spillede dårligt og uden vilje osv.
Det billede bliver tegnet både i medier og herinde.
I mine øjne skal alle de som brokker sig over spillet i går omgående få sig et "Reality Check" - da det er helt ude i hampen.
Med det hold vi stiller og den fysiske forfatning spillerne er i var gårsdagens indsats absolut godkendt. Og mere til.
At stille krav til mere end hvad der blev vist i går, i virkelighedsfjernt - og de medier som skriver andet, har totalt fejlet og mistet jordforbindelsen.
Er alle blinde for den ufatteligt stramme organisation APOEL kørte kampen igennem på?
Det var et taktisk mesterværk fra deres side af.
Godkendt indsats - så absolut. God indstilling og gode forsøg kampen igennm. Viljen manglede da i hvert fald ikke.
Når man så dagen derpå alligevel går og er trist, skyldes det at drømmen om CL nu er udenfor vores rækkevidde.
Det er sku trist og gør ondt.
Det vil være naivt og tro vi kommer i CL - alene af den årsag (der er mange andre), at vi skal ned til Cypern og score 2 gange. Det er således usansynligt at de ikke scorer i kampen dernede - hvilket gør at vi skal score minimum 2 mål for avancement. Det gør vi ikke. Ikke med det hold vi har mod den enormt stærke organisation APOEL har. 0% chance herfor. Og ditto for vi holder buret rent - hvilket vi jo ej heller har gjort siden Zagreb, og dét krævede jo alene et mirakel af format.
CL drømmen er ovre - og det er sku da træls - men det er fanme ikke lort i lort det hele som de fleste giver udtryk for. Vi kan være stolte af vores indsats og vi er altså lige pt bare ikke bedre end det vi får leveret i går.
Jeg ser frem mod en masse gode oplevelser i EL - og der skal nok blive nogle dér i takt med vi får spillere klar osv.
Det eneste sure opstød fra mig fra i går, er rettet mod Kent: Jeg synes det var en uklog udskiftning at bytte Victor med Helenius. Nicklas var kampen igennem en udmærket opspilsstation - og da også bagmanden på den konto til 1-0 målet - og den egenskab havde vi jo netop behov for i slutminutterne. Victor løb noget forvirret rundt derinde og bidragede ikke rigtig med noget - og AK kom jo ikke til noget som helst heller. Nuvel, det er jo let at være bagklog (havde Victor banket en kasse ind var Kent jo genial - hvilket han iø er generelt set), men den der udskifting var en stor fejl af vores træner - en af de største jeg har noteret mig han har begået. Vi kunne ikke ligge præs på APOEL efter den, da vi manglede Nicklas til at hælde den op på.
Men op på hesten igen - og ned og levere et anstændigt resultat på Cypern.
CL bliver der ikke noget af i denne omgang - men vi får masser af fede EL oplevelser dette efterår. Det er jeg sikker på.
Niclas kunne ikke løbe til sidst i kampen, hvis du lagde mærke til det stod han plantet det sidste kvarter og slog ud med armene, det er ikke for at klantre hans indsats, men der var tydeligvis ikke mere. En skam at vi så nærmest må smide debuttanter ind i sådan en vigtig kamp.
Resten af dit indlæg når jo nærmest troll-agtige højder (lavder).....
Troll, ligefrem. OK. Sorry.
Hvad er definitionen på en Troll?
Er det alle de debattører som ikke deler
din holding?
I alle dine indlæg omkring kampen i denne tråd taler du om at vi skulle spille med Thelander på toppen og vi skal træne den næste uge på det system.
Se
det synes jeg er forkert - men du har da ret til din holding og jeg mener da ikke du Troller af den årsag.
Jeg fremlægger mine holdninger, med tilhørende argumenter - så som:
-Jeg synes faktisk vi gjorde en fin figur i går aftes
-Jeg tror ikke vi når i CL (på baggrund af ovenstående argumenter, som du kan være enige i eller ej)
-Nej, jeg er ikke enig med dig i at Helenius blev skiftet ud pga fysiske issues, han var klar nok til at tage de sidste 15 min med, og jeg holder fast i min holding om at byttet med Victor var en fejl
Jeg er med på disse punkter ikke er din kop te, men kunne du så ikke fortælle lidt om hvorfor i stedet for at feje det af bordet med at smide Troll-kortet?
Alle har ret til sine meninger. Definition af troll begrebet findes der så rigeligt af på nettet, så det vil jeg ikke gentage. Og når du skriver :
"Men op på hesten igen - og ned og levere et anstændigt resultat på Cypern.
CL bliver der ikke noget af i denne omgang"
.. så synes jeg (med et glimt i øjet) at det ligner noget skrevet for kun at provokere. Hvad er et "anstændigt" resultat? at tabe 1-0, 2-0? Til et hold vi i størstedelen af kampen i går dominerer. Det jo ikke et mirakel vi skal ned og skabe, vi skal vinde (eller spille uafgjort med min 2) mod et hold vi sagtens kan matche. Kan godt være vi ikke er favoritter, men er det med den indstilling forstår jeg ikke du sådan ser frem til EL overhovedet - vi bliver jo slagtet !! Jeg kan ikke helt se hvilke argumenter du har for at den kamp skulle være tabt på forhånd?
Omkring Thelander, så anser jeg det som et sandsynligt scenarie at han på et tidspunkt i kampen skal smides frem - håber det naturligvis ikke. Som jeg skriver så havde det os været en mulighed i går når spillet nu var som det var, men forstår godt man ikke valgte det.
Jamen, mine argumenter står jo direkte i mit indlæg! Har du læst det?
Jeg skriver sku i reglen aldrig noget uden at argumentere for min sag.
Men jeg kan gentage: Mit simple regnestykke er, at jeg ikke tror på vi kan holde dem fra at score. Det kunne vi ikke i går og det har vi generelt ikke kunnet på det seneste. Når jeg så har den holdning, så kræver det at vi kommer frem og scorer 2 for at gå videre (straffesparkskonkurrence er i spil - jeg ved det). Dét tror jeg så heller ikke vi kan - og når det så også er min holding - ja så er facit på mit regnestykke at vi ikke går videre.
Dertil kommer, at ud fra hvad jeg tidligere har set til APOEL og det jeg har kunnet finde op til denne kamp på nettet, så bliver det nogle noget anderledes - og langt sværere - omstændigheder vi kommer til at spille under dernede. Det trækker i hvert fald ned i min bog (men måske ikke i andres).
Det har jeg ikke skrevet for at Trolle eller gøre dig ked af det eller provokere nogen.
Det er min holdning - og den står jeg ved, og jeg kan argumentere for min sag.
Kan du argumentere for din er det fint - jeg vil gere høre mere og jeg skal nok undlade at kalde dig provokatør selvom jeg ikke deler din holdning.
-og mht til "anstændigt resultat", så er det jeg mener, vi skal gå derned og gi' den gas og rejse hjem med oprejst pande - vel vidende vi gjorde hvad vi kunne. Det er mere det indtryk vi efterlader end det numeriske der refereres til.