Kunne man ikke forsøge at eksperimentere med at leje en bus f.eks. til Hjørring, Frederikshavn eller lignende tur retur, til en af de større hjemmekampe, for ligesom at få udkantsnordjylland med? Jeg ved ikke om AaB har undersøgt dette, men min egen erfaring er at der skal noget helt specielt til at få de unge mennesker fra disse steder med. Selve turen frem og tilbage koster en halv jetjager, udover entré og flødekarameller. Man kunne evt. give et tilskud til rejsen, så rejsen er inkluderet i entréen.
Det giver måske ikke i sig selv flere penge i kassen, men der må da alt andet lige komme flere mennesker på lægterne. Det ville samtidig styrke kulturen, samt give lidt flere penge i boderne.
Man kunne selvfølgelig også forsøge at genoplive aftalen med NT fra opturskampagnen, om end det nok er overkill.
Jeg syntes at huske at noget lignende dette har været oppe at vende før, men kan nogen evt. forklare hvorfor dette er så vanvittig en idé?
