Jakobsen skrev: ↑16. okt 2026, 09:33
Laumag skrev: ↑15. okt 2026, 14:09
FIDEL skrev: ↑15. okt 2026, 09:48
Få nu fyret Højer!

Der er ikke en chance i hxlvede for at vi kommer i betragtning til oprykning med den træner. Plus manglende kvalitet på flere pladser. Glem alt om oprykning. Men okay, jeg har en dårlig dag
Glædeligt at de stemningsskabende fans kommer tilbage! Virkelig.
Det vil fuldstændig sindssygt at fyre Højer nu. Vi er inde i en voldsomt spillemæssig fremgang - især offensivt med 7 scoret mål i de seneste 3 kampe.
Defensivt er mere shaky mildt sagt - men vores etableret forsvarsspil er faktisk også i fremgang, i det produceres der ikke mange chancer imod os. De mål modstanderne får er på kaos og individuelle fejl. Ikke fordi vi står vildt forkert i blokforsvaret men på blundere og individuel passivitet i de enkelte situationer
Jeg er fortrøstningsfuld og ser for første gang i mange sæsoner et hold i udvikling skabt på træningsbanen
Og så skal det selvfølgelig ikke undre om vi taber 0-3 på lørdag i en kamp hvor vi ikke har to sammenhængende afleveringer på modstanderens halvdel.
Jeg synes det er et dilemma med Højer.
Jeg kan sagtens følge det du skriver med positiv spillemæssig udvikling og er enig i, at det oftest er en situation hvor man skal holde fast. Jeg anerkender også, at vi har en trup med mangler uanset hvad træneren måte hedde.
Der hvor jeg har min tvivl med Højer lige nu er meget på hans ledelsesstil. Vi ser alt for mange af de her personlige fejl og det kan godt få mig til at blive bange for om der mangler noget i kulturen derude. På engelsk ville man kalde det accouatability og det mest passende jeg kan komme på på dansk er ansvarlighed. At du tager ansvar for altid at følge din mand, være opmærksom indtil situationen er afviklet og så er opmærksom på at løse din defensive opgave i alle 90 minutter. Det savner jeg at få dyrket lidt mere derude. Noget af det fokus og indædthed som en Mathias Roos havde ifht. løse en opgave og kunne fejre det som et scoret mål havde reddet os fra en del dumme mål. Så kan man selvfølgelig indvende de er unge, men Makolli, Noel osv. har altså spillet masser af kampe.
Jeg synes tit Højer udadtil er et meget sniksnak og beskyttelse af truppen omkring de her issues. Han skal selvfølgelig ikke hænge dem ud personligt, men jeg vil mene det er helt Ok at sige f.eks. "i dag var var i ikke gode nok defensivt" fremfor altid at beskytte truppen. Jeg kan godt forstå, at truppen havde brug for at blive pakket ind da han kom, men det også snart 1,5 år siden. Videre - skarphed, professionalisme og konsekvens - kom nu lige. Det der Bløde Steffens krammeklub kan vi sgu ikke bruge til så meget.
Ikke enig i at der er kontinuerlig spillemæssig fremgang - tværtimod.
Det er korrekt der er set noget bedre offensivt spil i kampene mod Esbjerg og Vendsyssel, men før det og idag har der været langt imellem de sikre positive præstationer.
Steffen Højer har været cheftræner siden 29. juli 2025. Han havde en kort optakt da, men siden har han haft vinter, og sæsonopstart, fast nærmeste trænerteam, fast sportschef. Han skulle være talenternes mand, men u-19 landsholdskeeper B. Grønkjær er helt nede som 3.målmand (efter De Boer!), M. Bonde er helt ude i kulden, Valdemar Møller ser dog ud til at måske at udvikle sig jævnt opad, B.Skovgaard er 9´er men har ikke fået et eneste minut og helt ude af truppen. De 3 førstnævnte førte kontraktforhandlinger med AaB før vinduet, men INGEN er forlængede. C.Olsson har skuffet, Arnason synes jeg heller ikke har udviklet sig til noget bedre end i starten, og han har fået MEGET spilletid.
Højer blev ansat med skudsmål om at kunne udvikle unge spillere......
Kaasa er uforløst, Kubel uforløst (dog pil op seneste kampe), Håpness har vi ikke fundet helt ordentligt brug for. Jasson har måske fundet sig en nogenlunde rolle som han er vokset ok ind i efter nu 70(!!!) kampe for klubben, deraf rigtig mange som starter.
Jeg vil ikke mene Højers taktiske formåen er imponerende heller, og kan han så kompensere herfor i løbet af kampen med justeringer og indskiftninger? ikke i en overbevisende grad efter min mening. Og de indskiftninger han laver (fx idag) de virker meget sene og lidt rådvilde, som idag; bagud 1-0 fra 17.min, og vi får ikke etableret et sikkert offensivt spil. Og så kommer Thomsen ind med under 10m igen og der sker lidt mere, men først i de døende minutter laver han den satsning....det er alt for sent.
Han tolkes som blød og kommunikerende, jeg hører lidt andre signaler også. Vi hører jo ikke hvad der foregår i omklædningsrummet og på kontorerne og hvordan de enkelte spillere coaches på tomandshånd af Højer. Og hvordan er det nu lige med ledere der ikke optjener respekt fordi de ikke viser resultater (kan vi huske Oumar Diakhité?).
Den aktuelle fremgang i spillet (inden idag) kan i højere grad tilskrives at han har fået nogle nye dygtige spillere i Persyn, Søndergaard og Tielemans, mere end udvikling af eksisterende -og det endda over ret lang tid.
Det er efterhånden desværre et AaB fænomen at spillere kommer til og præsterer godt, for derefter at falde i niveau.