Jeg er helt på linje med dig; det er ret beskæmmende, at det er det leje, man I AaB leder efter det, der kaldes "markante forstærkninger, der kan træde ind på holdet og gøre en forskel fra dag ét".Jesper Schmidt skrev:En Viborg fan skriver på bold.dk at Pallesen skulle have leveret 2 assists i 79 kampe. Det er altså ikke godt nok til AaB. Derudover er Pallesen vel først blevet synlig her i foråret, jeg har i hvert fald ikke lagt mærke til ham før, og generelt må jeg bare sige at jeg har svært ved at tro på vi kan løfte os mod toppen ved at hente semi-profiler fra nedrykkerhold. Man må altså kunne finde en bedre back, ellers vil jeg hellere satse på Børsting, som jeg er sikker på ikke vil skulle bruge mange kampe på at overgå det nævnte assist tal, så må det koste lidt i den anden ende, hvor Pallesen ifølge Viborgfans heller ikke ligefrem har sine styrker.
Højere hylde tak, eller i det mindste en yngre spiller med udviklingspotentiale.
Når man så læser med her på siden, kan man se, at det på en eller anden måde er lykkedes ledelsen i AaB at få talt alt, hvad der hedder ambitioner ned også på mange fans' vegne, når man ser hvor mange, der synes, at Pallesen er en super signing.
Jeg savner sgu lidt selvindsigt i klubben - man er lige endt med en af de ringeste sæsoner i klubbens historie i den bedste række, og så er det åbenbart stadig middelmådige spillere, man kigger efter. Eller også savner jeg noget ærlighed: Man kan altså ikke ævle og bævle om top 6 med en vanvittigt elendig trup, som man så har tænkt sig at "forstærke" med middelmådige spillere fra en klub, der just er rykket ned.



