De seneste 5 års fantastisk arbejde med talenterne i AaB, har været intet mindre end imponerende. Uden den havde vi aldrig haft den uforglemmelige Double-sæson.
Samtidig vil jeg gerne råbe vagt i gevær for at man ikke entydigt satser på dette fremover. Det er naivt at tro at man kontinuerligt kan mønstre en trup bestående af 75% fra egne rækker. - i hvert fald hvis målsætningen er at være med i den bedste halvdel.
Som jeg tidligere har beskrevet, så mener jeg at AaB historisk har haft en fantastisk tålmodighed med egne talenter. Kan man se der er et talent, så bliver der vist stor tålmodighed. Spillere som Augo og Risgård er eksempler på spillere der først et stykke oppe i 20'erne og efter mere end 100 kampe, viste hvorfor man havde troet på dem. Spillere som Peter Tranberg, CC og Krüger blev også vist stor tillid, men her rakte talentet ikke.
Min pointe er, at man ikke kan spå om hvorvidt Bruhn, Børsting, Blåbjerg, Pohl og Abildgård har hvad der skal til for at begå sig i en topklub. Thomsen og Kusk, var netop spillere som aldrig var profiler på ungdomsholdene. Alligevel er de de største talenter vi har frembragt i mange år!
Derfor mener jeg det er et alt for stort sats og et for tungt lod at lægge på talenternes skuldre, hvis vi tror at de SKAL være den fremtidige stamme.
Jeg savner i den grad at vi investere i at scouting-netværk. Hvem rejser rundt og kigger efter nye spillere i indland og udland? Har vi fortsat ansat Per Westergaard i den funktion? har prøvet at google det lidt, men han bevæger sig fuldstændig under radaren

Har vi ansat andre eksterne???.... Talenterne er der, både i 1. division og rundt om i Europa. Men hvis man vil have en stor succesrate med de spillere der bliver tilført, skal der investeres i et seriøst netværk. Så i sommer at Ove Flindt Bjerg blev tilknyttet i Brøndby. Manden er AaB'er. Hvorfor arbejder han ikke for os?